Sanseimpulser

Cellernes reaktion på vibrationen udefra – en reaktion, der sker i overensstemmelse med de fysiske lovmæssigheder – giver cellerne evnen til at reagere på en lignende impuls, selvom den er svagere og kommer indefra. Der forbruges en smule energi hver gang stoffet i et nyt legeme skal sættes i svingninger, og derfor reduceres vibrationens energi gradvist. Men der forbruges mindre og mindre energi hver gang cellerne gentager en bestemt vibration som reaktion på nye impulser udefra, og derfor reagerer cellerne lidt bedre ved hver gentagelse. Ændringer i bevidstheden efter hver gentagelse får desuden bevidstheden til lettere at reagere end i begyndelsen, og enhver gentagelse øger bevidsthedens evne til selv at aktivere en lignende ændring.

Sanseimpulser, der opfattes via synet, hørelsen, føle-, smags- eller lugte-sansen, løber fra det fysiske legeme gennem følelseslegemet (astrallegemet) til tankelegemet (mentallegemet), hvor de koordineres til en helhed − på samme måde som en akkord i musikken indeholder flere toner. Det er denne funktion, der er mentallegemets specielle opgave. Mentallegemet modtager forskellige strømme og samler dem til én. Det samler mange indtryk til én oplevelse, én tanke, én sammensat helhed.

Hvordan skal man forstå den komplekse reaktion, efter at en impuls har bevæget sig indad og skabt en forandring i bevidstheden? På vej udad skaber forandringen vibrationer i legemerne, som reproducerer de samme vibrationer, som impulserne skabte på vej ind, og i hvert legeme viser forandringen sig nu i en svagere udgave. Den er ikke så stærk og vital, som da den strømmede fra det fysiske til det astrale og fra det astrale til det mentale legeme. Den viser sig i mentallegemet i en svagere form som en kopi af det, der blev sendt indad af mentallegemet, men med svagere vibration.

Når sjælen modtager en "reaktion" fra mentallegemet (dvs. når en vibration rammer legemerne, vil den skabe en reaktion), er reaktionen langt svagere end den oprindelige "aktion", og derfor vil den opleves som mindre "virkelig". Den skaber en mindre forandring i bevidstheden, og denne reduktion medfører uundgåeligt en mindre "virkelig" oplevelse.

Så længe bevidstheden endnu ikke er tilstrækkelig udviklet til at kunne opfatte indtryk, der ikke kommer igennem med de fysiske impulsers styrke, er den reelt i nærmere kontakt med det fysiske legeme end med noget andet legeme, og der vil ikke være erindringer af idéer, men kun af sanseindtryk – dvs. billeder af ydre genstande og billeder, der dannes af hjernens vibrationer, og som reproducerer sig selv i det astrale og mentale stof. Disse billeder i mentalt stof er lige så konkrete som billeder på øjets nethinde. Man kan sige, at bevidstheden opfatter eller "ser" dem, idet øjets syn kun er en lille del af hele opfattelsesprocessen.