Det er kun én universel hukommelse
Når man i det nuværende liv påvirkes af vibrationer og forandringer i bevidstheden, er det lettere at tiltrække de vibrationer, man i forvejen har oplevet, ud af den universelle bevidsthed. Uanset om det er en erindring fra det nuværende eller et tidligere liv, er genkaldelsesmetoden den samme. Der er ingen anden hukommelse end den universelle evigt tilstedeværende bevidsthed, som man helt bogstaveligt "lever, bevæger sig og er i". Hukommelsen består simpelthen i, at man kommer i berøring med de dele af den universelle bevidsthed, man tidligere har haft kontakt med.
Al indlæring er erindring
Ifølge Pythagoras er al indlæring derfor en erindring, for indlæring består i, at man ud af den universelle bevidsthed trækker det ind i den individuelle bevidsthed, som er ens egen på grund af den basale enhed med det universelle. På bevidsthedsplaner, hvor enheden er overordnet adskillelsen, deler man den universelle bevidsthed om Universet. På de lavere bevidsthedsplaner, hvor adskillelsen skjuler enheden, lukkes man ude fra den universelle bevidsthed af de mindre sensitive legemer. Det er deres mangel på respons, der skaber begrænsningen, for det er kun muligt at erfare bevidsthedsplanerne via legemerne.
Hukommelsen kan ikke forbedres
Derfor kan man ikke direkte forbedre sin hukommelse. Man kan kun forbedre den generelle modtagelighed og evnen til at reproducere ved at gøre legemerne mere sensitive, samtidig med at man undgår at presse deres elasticitet for hårdt.
Man kan også "være opmærksom". Dvs. at man vender opmærksomheden mod og koncentrere sig om den specielle del af den universelle bevidsthed, man vil i kontakt med. Man behøver ikke plage sig selv med spekulationer om, "hvor mange engle, der kan stå på et knappenålshoved" – altså hvordan man på en begrænset plads kan opbevare det uendelige antal vibrationer fra de mange liv, for alle de formproducerende vibrationer i Universet er hele tiden til stede og tilgængeligt for enhver individuel enhed − oven i købet i stigende grad efterhånden som enheden i evolutionens løb oplever mere og mere.
|