Oprindelig − før kristendommens indførelse − var julen en midvinterfest. I begge tilfælde ønskede man at fejre, at nu går det mod lysere tider. Dét man fejrede i førkristen tid var egentlig en form for nytårsfest, hvor man fokuserede på ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år.

Det tilbagevendende lys var på en måde festens midtpunkt, og da Jesus som bekendt kaldes "verdens lys", er der en forbindelse til den oprindelige juls "grundide". Men samtidig fik de kristne skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde primære helligdage og fester omkring midvinter − eksempelvis Mithras-religionen.

Og hvad har julen så udviklet sig til i nutiden? I en af Alice A. Baileys bøger − Nationernes skæbne − kan man læse en kontant vurdering af denne udviklingsproces. Det er egentlig ikke Alice A. Baileys ord, for de stammer fra hendes mester Djwhal Khul. Han siger:

"… ned gennem tiderne er julen blevet fejret som en fest for ny begyndelse, for bedre menneskelige relationer og lykkeligere forbindelser mellem familiemedlemmer og på samfundsplan. Alligevel − ligesom kirkerne er forfaldet til en dybt materialistisk præsentation af kristendommen, på samme måde er den enkelte juledag − som ellers ville have glædet Kristi hjerte − degenereret til et orgie af ødselhed, erhvervelse af ting og sager og betragtes nu som en periode, der er 'god for handel'. Vi er derfor nødt til at minde os selv om, at når en hvilken som helst fase af livsinspireret religion fortolkes helt materialistisk, når en civilisation og kultur mister sin sans for åndelige værdier og kun acceptere det materielle, så har den udtjent sit formål, og derfor skal den forsvinde, og det sker i livets og udviklingens interesse. Budskabet om Kristi fødsel lyder evigt nyt, men i nutiden bliver det ikke forstået. Vægten vil derfor skifte fra Betlehem til Jerusalem i løbet af Vandbærerens tidsalder og fra den nyfødte frelser til den opstandne Kristus. Fiskenes tidsalder har set lysets opstandelse, og Kristus er det evige symbol på begge."

Julens åndelige betydning er i tidens løb blevet ufattelig for de fleste. De mennesker, der stadig har et religiøst element i julefesten, fejrer det fysiske Jesus-barns fødsel i krybben, og det gøres så bundet af kirkens stivnede dogmer og trossætninger, at det ikke går op for dem, hvad der var hensigten med Kristus-princippets fødsel i hjertets krybberum.

Naturvidenskaben har lært nutidens menneske udelukkende at rette sit fokus mod den ydre fysiske verden, for forskerne påstår, at det eneste, der eksisterer, er det, man kan opfatte med de fysiske sanser. Naturvidenskaben har skabt et gennemgribende materialistisk verdensbillede. Men spørger man åndsvidenskaben, hører man, at menneskelivet drejer sig om udvikling af bevidstheden.