Det formidlende mellemled
Det evige og det forgængelige er modsætninger, som tilsyneladende er uforenelige – men kun for intellektet – for Lucifers[1] handling, som adskiller dem, repræsenterer også nødvendigheden af et mellemled – en formidler.
Men en formidler kan ikke arbejde på større afstand. Hvis observationerne udelukkende foretages på afstand, vil vurderingerne ikke skabe fred, fordi de dybere motiver bag uoverensstemmelserne vil overleve den tilsyneladende forsoning. Den sande formidler er den, der identificerer sig med både de modstridende tendenser og forliger sig med dem i sit indre, sådan at deres indbyrdes konflikt bliver en bevidst erfaring uden had og vold. Bevidstheden – sjælen som repræsenterer de individuelle erfaringer – kan blive formidler mellem det evige og det personlige – mellem Himlen og det fysiske helvede.
Det menneske, der genkender instinkterne i sin natur − som forbinder det til det laveste i mennesket uden at underkaste sig dem − som bliver opmærksom uden stolthed over det, der forbinder til det højeste − har fundet meningen med harmoni, for dette menneske har forstået de to modsætningers natur og er i stedet blevet deres formidler.
o Fred er et mystisk gærende stof,
og dets udstråling er smittende.
o Fred er en invokation,
som rummer sit eget svar.
o Fred er et offer, som gør det muligt
for det guddommelige at stige ned.
_________________________________
[1] I den kristne mystik er Lucifer navnet på en af ærkeenglene, der styrtede ned på grund af hovmod og blev til Satan. I virkeligheden er Lucifer et symbol på de højere åndelige magter, der kæmper med stoffet.
_________________________________
|