Men erkendelse af sjælen er ikke det eneste, der skal opdages. I virkeligheden er det på en måde kun begyndelsen, for når man har nået til forståelse af, hvad sjælen er − det centrale "jeg" − er det naturligvis en selvcentreret og separatistisk erkendelse i begyndelsen, for man erkender sin specielle identitet som et individ. Men man finder også ud af, at det er ikke nok, og at der må være andre og større bevidsthedsstadier, man kan identificere sig med.

Disse stadier, der inkluderer erkendelse af sjælen i andre mennesker, gruppebevidsthed og højere åndelige bevidsthedsstadier, blev belyst i tredje års tredje instruktion, hvor der var diagrammer til at illustrere de forskellige områder eller grader af erkendelse. Derfor omtales de ikke her, men generelt kan man sige, at den individuelle "virkelighed" går gennem en identifikation, der gradvis øges og udvides, og når frem til erkendelse af den universelle virkelighed. Til sidst vil man erkende, at den individuelle virkelighed og den universelle virkelighed består af samme åndelige natur.

Det er naturligvis en proces, som man kun gennemlever gradvis, og som tidligere nævnt, går vejen gennem fjernelse af de mange fejlagtige identifikationer, som man konstant skaber. Uanset om det sker på det fysiske plan, astralplanet eller mentalplanet, så er det de specifikke blændværk og illusioner, der begrænser mennesket og endog kan eje det og gøre det til slaver. Derfor er disidentifikation fra blændværk en meget vigtig proces.

1. Det første trin i denne proces er helt klart at finde ud af, hvad er det mest begrænsende og besværlige blændværk. Psykoanalyse har afsløret, at når følelser, komplekser og egenskaber, der plager et menneske, har så stor magt, så skyldes det, at det er uvidende om dem. Når man har erkendt dem, afsløret dem og forstået dem, fratages de lidt efter lidt deres styrke, og deres indflydelse reduceres.
2. Det andet trin er at se det blændværk, der er blevet valgt, som en kraft, der påvirker mennesket − endda strømmer gennem det − men som ikke er mennesket selv. Dette skaber et ubundet standpunkt, og ud fra det kan man gradvis opbygge en stadig større disidentifikation fra de bølger, der strømmer gennem legemerne.