Denne tekniks effektivitet ligger først og fremmest i den kendsgerning, at den fjerner de skadelige kredsløb, som generelt er kædet sammen med de forskellige blændværk − det gælder bl.a. de følelsesmæssige reaktioner, som man almindeligvis viser. Her er et par eksempler: Man er bange for at blive bange, og det henleder opmærksomheden på frygten, der derved styrkes. Man er vred på sig selv, fordi man er vred, og derved styrkes den oprindelige vrede reaktion osv.

Men teknikken til upersonlighed består ikke kun i, at den undgår at blive følelsesmæssigt påvirket af et blændværk. Metoden består også i at skabe mulighed for, at man kan trække opmærksomheden og dermed energien tilbage fra det aktuelle blændværk. Derefter kan man indtage en neutral holdning til blændværket, hvorefter det toner bort og mister sit greb.

Teknikken til disidentifikation og til rigtige proportioner forbereder vejen for den subjektive metode, for den begrænser først væksten af det pågældende blændværk via disidentifikation, og derefter skabes der et udvidet synsfelt, hvor man ser det i et sandt perspektiv. Det er et godt eksempel på den kendsgerning, at det er muligt at tage forskellige både indirekte og direkte metoder i brug.

Med teknikken til lys kan man bearbejde blændværk fra et endnu højere niveau, og den er en af de mest effektive måder til at opnå upersonlighed på. Det betyder, at man lærer at arbejde med lyset og at føre det ned fra de højere planer til personligheden.

Der er forskellige former for lys, og ligesom de andre teknikker vil denne teknik blive forklaret mere indgående, for det er en metode, der kræver en bestemt form for meditativ handling. På nuværende tidspunkt af studiet er det nok at sige, at lyset, der befinder sig oven over verdensblændværkets tåger, fungerer som en nedbrydende faktor. Alt, hvad man skal gøre, er at fastholde sig selv i lyset, og hvis man praktiserer det i sit liv, nedbryder det blændværk.

Teknikken til nærvær er den højeste metode af dem alle, og også her kommer den mere præcise beskrivelse senere. Her skal det blot siges, at det betyder at sanse, føle og opnå en intuitiv erkendelse af det guddommelige nærvær på et højere niveau − dvs. af det guddommelige, der er til stede i al manifestation.

Mange har hørt sætningen "at praktisere nærvær", men teknikken til nærvær medfører andet og mere end en mystisk adgang til bestemte erkendelsesstadier. Det er en præcis og bestemt − man kan sige − "videnskabelig" − metode til at få en mere subtil og subjektiv form for erkendelse.

I begyndelsen kræves en vis kontrol over personligheden, hvis det skal lykkes at skabe kontakt til det "virkelige". Desuden skal man have opnået en vis grad af fokuseret livsholdning, før at en højere og mere subtil indre erkendelse bliver mulig. Hertil kommer, at evnen til at føre det, der kaldes et "dualistisk liv", skal udvikles − dvs. evnen til at opretholde en indre åndelig livsholdning, mens man på samme tid lever et ydre liv og udfører de praktiske opgaver, der kræver så meget tid. Desuden skal man kunne definere og planlægge indsatsen for at komme i kontakt med nærvær og dermed opfatte virkeligheden. Det er et højt bevidsthedsstadie at opnå, og det er et af de overordnede mål ved at praktisere meditation.