Det har relation til begrebet tid. Opfattelsen af tid er almindeligvis helt ude af proportion, og den er helt subjektiv. Man synes ofte, at nogle dage, timer og endog minutter er lange, mens andre opleves som korte. Begivenheder og oplevelser, der skete for flere år siden eller for årtier siden kan nogle gange opleves, som om de lige var hændt. Tidsfornemmelsen er både variabel og usikker.

Også inden for dette område opdager naturvidenskaben stadig længere cyklusser i både den planetariske og kosmiske evolution. Astronomi, geologi og de mange metoder til udforskning af substanser, som fysikere benytter, udvider opfattelsen af tid. Men også her er den teoretiske viden abstrakt og svag, hvis den ikke levendegøres via forestillingsevne, fornemmelse og intuition. Kun derved kan man få en mere sand opfattelse af proportionerne mellem de mindre cyklusser for det personlige liv, de store cyklusser for civilisationer og kulturer, og de større cyklusser af millioner og billioner af år, der udgør planeters og soles tidsmåling.

I forbindelse med begrebet evighed skal man være klar over, at evighed har to betydninger: Den betydning, der blev beskrevet i det forrige afsnit, ubegrænset varighed af tid, og den anden betydning, der er en fornemmelse af det modsatte − en permanent, uforanderlig, ubrudt virkelighed. Det er blevet kaldt "det evige nu", og det har relation til et bevidsthedsplan eller -stadie hinsides tid og rum. Dette fører til den tredje dimension, der skal erkendes om teknikken til rigtige proportioner − et udvidet synsfelt. Alle de retninger, som bevidstheden udvider sig i, er i virkeligheden indbyrdes forbundet og kan ikke adskilles.