En anden værdifuld kilde til egypternes visdom er bevaret i Corpus Hermeticum (De hermetiske skrifter) – en skriftsamling af egyptisk oprindelse. Skrifterne blev brugt i visdomsskolerne i Alexandria og var stadig i brug i den græsk-romerske periode. Blandt de få fremmede hærførere, der var i stand til at erobre egyptisk territorium i landets titusindårige historie, var Alexander den Store måske den mest markante. Ifølge den græske historiker Arrian blev byen Alexandria grundlagt af Alexander i år 331 f.Kr. i nærheden af den oprindelige egyptiske landsby Rakote. Planen for metropolen blev skabt af arkitekten Deinokrates af Rhodos.

I de efterfølgende århundreder med ptolemæisk herredømme besluttede man at samle al viden fra den civiliserede verden i Alexandria. Det blev til en samling på ca. 700.000 bind. Sideløbende med denne indsamlingskampagne blev der iværksat en intensiv indsats for at oversætte de mange værker til græsk, som var den intellektuelle elites foretrukne sprog. Manetho (3. årh. f.Kr.) var en af de mere berømte personer, der var direkte involveret i indsamlingen. Man besluttede at etablere to legendariske biblioteker: Serapeion (Latin: Serapeum) ved siden af Serapis-templet og Mouseion (Museum).

Fra det kongelige palads i Alexandria herskede ptolemæerne i næsten 300 år. De ptolemæiske herskere støttede datidens kunst, videnskab og uddannelse, og de opmuntrede til skabelse af syntese mellem de hellenistiske ideer og egyptisk religion og filosofi (som de respekterede for dens sandhed og dybde). De centre og skoler, der var knyttet til Alexandria-bibliotekerne, blev hurtigt kendt som lærdommens centrum i den græsksprogede verden.