Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

CORPUS HERMETICUM
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Corpus-Hermeticum-Erik-Ansvang

CORPUS HERMETICUM (7 af 12)


Corpus Hermeticum er nøglen til forståelse af Egyptens mysterier og nutidens åndsvidenskab. Nutidens esoteriske lære er derfor baseret på ældgammel visdom.

CORPUS HERMETICUM (7 af 12)

Tehuti, Thoth-Hermes og Imhotep

 

Egypternes Tehuti blev dog anset for at være den originale og ægte lærer og mester i egypternes hellige visdom. Han var den guddommelige skriver, der havde til opgave at nedskrive templernes hellige mysteriebøger. De kraftord eller magiske mantraer, der blev brugt i tempelritualerne, var i hans varetægt, og de grækere, der levede i Egypten, kendte ham som Thoth-Hermes. Han blev fejlagtigt associeret med den legendariske læge og arkitekt Imhotep − en lærd fra Gamle Rige − der var højagtet som en slags skytshelgen for den esoteriske lære. Ifølge de egyptiske legender var det ham, der var ophavsmand til de arkitektoniske dokumenter, der lå til grund for opførelsen af pyramidekomplekserne ved Sakkara og Giza. Og disse pyramider er ifølge de gamle grækere og romere ikke kongegrave, men templer for indvielse i de højeste religiøse mysterier. Det samme siger nutidens åndsvidenskab.

 

Corpus-Hermeticum-07-Erik-Ansvang

Tehuti (Thoth, Hermes) i den symbolske skikkelse af en ibis.

 

Samtaler med åndelig indsigt

Selvom Corpus Hermeticum tilskrives Hermes, mener forskerne, at værket er skabt ved at samle skrifter fra adskillige forfattere … måske fra en filosofiskole, som var dedikeret til den guddommelige skriver, og forfatterne troede, at de blev brugt som kanal. Åndsvidenskaben oplyser, at de originale egyptiske mysterieskrifter er nedskrevet af højt indviede egyptiske vismænd over en meget lang tidsperiode. Værket består af en serie af dialoger – overført fra hierofant (lærer) til neofyt (aspirant) – en stil, der også kendes fra de tantriske skrifter og fra de platoniske dialoger. Det er fyldt med beskrivelser af kosmisk liv, af menneskehedens rolle i Universet, og sjælens udvikling fra livet på Jorden til livet i Himlens rige. Foruden disse samtaler, er der afhandlinger om astrologi, magi, alkymi og en del religiøse vers. Hele vejen igennem værket fremstår Hermes som en enestående kilde til åndelig indsigt:

"Sådan var den alvidende Hermes − han, som så alle ting, og idet han så, forstod han, og forståelsen havde kraften til både at åbenbare og til at forklare. For det han vidste, indskrev han i sten‚ og selvom han indskrev det i sten, skjulte han det som regel … De kosmiske elementers hellige symboler skjulte han i nærheden af Osiris' mysterier … og han holdt absolut tavshed, sådan at enhver, der efter kosmisk målestok er ung af alder, vil søge efter dem."[1]

 

 

 

_________________________________

[1] Uddrag XXIII – Kore Kosmu: 5

_________________________________

Artikel-Corpus-Hermeticum-Erik-Ansvang
Download-fil: CORPUS HERMETICUM - Erik Ansvang


Artikel-Corpus-Hermeticum-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: CORPUS HERMETICUM