|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SAMFUND » Familie & Samliv » Familieliv Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | næste Relaterede artikler : FAMILIEN - LIVETS VIGTIGE VÆKSTGRUPPE (Begynder) TANKER OM OPDRAGELSE (Begynder) |
|||
|
|||
Familieenheden
I de tidligste tider har man kun spor af vilkårene i barndommen fra arkæologien, som endnu ikke har opdaget de atlantiske og de lemuriske civilisationer. De mennesker, der studerer åndsvidenskab kender udtalelser fra den tibetanske mester Djwhal Khul om familielivets begyndelse, for han taler om den allertidligste periode i menneskeslægtens lemuriske tid:
”På den tid opstod også de første tendenser til ægteskab i modsætning til promiskuitet. At stifte familie blev genstand for opmærksomhed og et mål for de højst udviklede. Det var en af de første opgaver, som Hierarkiet påtog sig, og det første forsøg på at skabe en form for gruppeaktivitet, der kunne give den første lektion i ansvarsfølelse. Familieenheden var ikke stabil, som den kan være det nu, men selv dens forholdsvis korte varighed var et enormt fremskridt …”Alice A. Bailey: Esoteric healing, p. 230
AnsvarsfølelsenDenne udtalelse giver en vigtig information om holdningen til afkommet hos de mennesker, som blev forældre i lemurisk tid. Det er indlysende, at oprindeligt var der praktisk talt ingen ansvarsfølelse i forbindelse med pasning og pleje af børnene. Der har sandsynligvis kun været en relativ kortvarig forbindelse mellem moderen og den nyfødte. Faderens rolle i forplantningen blev ikke forstået, og der har ikke været nogen fornemmelse af ansvar knyttet til denne rolle.
Ansvarsfølelsen ville opstå gennem evolutionsprocessens ”indbyggede” programmering, der havde til formål at skabe åndelig fremgang for både det enkelte menneske og for samfundet, og processen ville langsomt udvikle metoder til børnenes opvækst, der ændrede sig gradvis fra det brutale til det humane. Væksten fra dyremenneske til den nuværende relativt høje og stadig mere bevidste og ansvarlige menneskehed ville aldrig have været mulig i løbet af et enkelt liv, og heller ikke i løbet af en kort serie af liv. Den guddommelige lov, der styrer menneskets inkarnationer, bringer det tilbage til familier og grupper liv efter liv, for at det kan arbejde videre på relationer både til enkeltpersoner og grupper, indtil det udvikler kærlighed i større målestok. På denne måde kan man på grund af karmaloven – loven om årsag og virkning – skiftevis spille alle mulige roller og gøre erfaringer både som den, der udfører voldelige handlinger og som den, der lider under dem. Alle oplever at være både herre og slave, kvinde og mand, forældre og barn, gerningsmand og offer. ProcessenAllerede i denne inkarnation har de fleste et tydeligt eksempel på, hvordan denne læreproces kan komme til udtryk endog i et enkelt liv. Man inkarnerer ved hjælp af to mennesker, og alene i kraft af skabelsen af det legeme, som man kan tage bolig i, bliver de ens forældre. Man fødes til rollen som barn og er underlagt forældrenes vilje og handling. Senere i samme liv bliver de fleste sædvanligvis selv forældre. Formålet med denne bevidsthedsmæssige virkning af karma- og reinkarnationsloven har i tidens løb været, at mennesker, der bliver forældre – og navnlig i denne udviklingsperiode − skulle prioritere deres eget forældreansvar højt og undgå de fejl, som deres egne forældre begik, og afhjælpe de spændinger, der blev skabt under opvæksten i tidligere miljøer. På denne måde skaber overgangen fra barn til forælder lærdom, der omgående kan bruges. Denne udvikling sker uafhængigt af, om den sjæl, der lige har været ens forælder, faktisk bliver ens barn i dette liv – for det sker sjældent – eller om man bare skifter roller over længere tidsperioder og i løbet af mange liv, for det er det mest almindelige. Det er interessant at tænke på, at den sjæl, som er ens barn i dette liv, efter al sandsynlighed har været ens moder, fader, søster, broder, kone, mand, ansatte, tjener etc. engang i tidligere inkarnationer. På denne måde udvikles og forandres samfundets holdning til børns opvækst til det bedre gennem den lærdom, der vindes af den enkelte og af gruppen som et resultat af loven om reinkarnation. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |