For det mere udviklede menneske er der ikke længere konflikt mellem den ret og uret, som kendes. Men der er konflikt mellem to pligter − det fysiske livs pligter, og de nye pligter, der er en følge af åndelig indsigt − og dette menneske ved ofte ikke, hvilken af de to, der skal følges. Der er gode argumenter for at vælge både den ene og den anden. Hvilken af de to veje skal man så følge? Hvordan kan man vide, hvad der er sjælens vilje? Problemet er, at mennesket i denne situation ikke har den nødvendige erfaring. Det er samvittigheden − den indre stemme − der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert eller ret og uret. Men samvittigheden er kun summen af erfaringerne fra fortiden. Derfor er mennesket udstyret med instinktiv moral. Mennesket har myrdet, og det har lidt. Det fødes derfor med et instinkt, der siger, at mord er forkert. Mennesket har røvet, og det har lidt, og det fødes med et instinkt, der siger, at tyveri er forkert. Men dette instinkt findes ikke eller er ikke tilstrækkelig udviklet hos det primitive menneske. Gode råd og formaninger kan hjælpe til et vist punkt, men så kommer man ikke videre. Man kan vække resultatet af tidligere erfaringer i dette menneske, men man kan ikke tilføre en samvittighed − en erfaring − som dette menneske endnu ikke har erhvervet ved egen kraft.

Det svarer principielt til at lære at svømme. Inde på strandbredden kan man få råd og vejledning af en svømmelærer, men hvis man vil lære at svømme, må man selv i vandet.

Højere udviklede mennesker har et stort forråd af samvittighed − en tvingende indre stemme, der siger: ”Slå ikke ihjel” − ”stjæl ikke” − ”giv ikke efter for begær, der kan skade andre.” Det tages for givet, at denne holdning er rigtig, og den er da også resultatet af erfaringer fra tidligere liv. Men pludselig befinder man sig i en situation, hvor man ikke ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, ganske enkelt fordi man ikke har haft en erfaring, der gør det muligt at foretage det rigtige valg i den nye situation.

Hvad gør man, når der skal tages et nyt skridt fremad − når en ny erfaring skal vindes? Man skal handle! Først skal man naturligvis bruge sin tænke- og skelneevne. Derefter skal man forsøge at gennemskue sine indre ønsker eller begær, som er tilbøjelige til at farve tænkningen. Man skal efter bedste evne forsøge at se bort fra alle spørgsmål om personlig vinding − og alle spørgsmål om personligt tab. Det er svært, og det kræver uddannelse, før man er i stand til at neutralisere sin naturs indre ønsker og begær. Man kan kun gøre sit bedste og ved hjælp af fornuften forsøge at afgøre, hvilken af vejene, der er den bedste. Nogle gange vil en indre stemme hviske og vejlede. Andre gange skal man selv finde vejen.

Når man har gjort sit bedste og har truffet sit valg, skal man handle. Læg herefter godt mærke til følgerne. Hvad blev resultatet af beslutningen? Viser beslutningen sig at være forkert, skal man ikke ærgre sig. For det første gjorde man sit bedste. For det andet har man vundet en ny erfaring på grund af fejltagelsen, og den vil hjælpe i fremtiden. Handlede man rigtigt, er man stærkere i fremtiden, for man har nu løst et nyt problem og vundet en ny indsigt.