Glasnost
Dette demokrati kommer til at hvile på et solidt normgivende fundament. Det drejer sig om lovene om glasnost (”åbenhed”), foreninger, organisationer og meget andet. Vi har ingen fængslede, der er dømt for deres politiske og religiøse overbevisninger. Der skal i lovforslagene indføjes supplerende garantier, der udelukker enhver form for forfølgelse af disse grunde. Det vedrører naturligvis ikke de, der har begået en virkelig kriminel forbrydelse eller statsforbrydelse (spionage, undergravende virksomhed, terrorisme o.l.), uanset hvilke politiske eller ideologiske holdninger de har.
Forslaget til ændring af straffeloven er færdigt. De paragraffer, der er forbundet med dødsstraf, revideres. Problemet om ind- og udrejse − herunder spørgsmålet om udrejse med henblik på genforening med slægtninge − løses på grundlag af en human holdning. En af årsagerne til afslag er som bekendt borgernes kendskab til hemmeligheder. Fremover vil der blive fastsat strengt begrundede forældelsesfrister for kendskab til hemmeligheder. Ved ansættelse i bestemte institutioner eller på bestemte virksomheder vil enhver blive orienteret om denne regel. Eventuelle uoverensstemmelser kan ankes i overensstemmelse med lovgivningen. Dermed fjernes problemet omkring de såkaldte refuseniks.[1]
Vi har til hensigt at øge USSR’s deltagelse i FN’s og den fælleseuropæiske proces’ KSSE’s kontrolmekanismer for menneskerettigheder. Vi mener, at den jurisdiktion[2], som den internationale domstol i Haag har vedrørende fortolkning og brug af aftalerne på menneskerettighedsområder, skal være bindende for alle stater. Vi betragter også holdningen til forstyrrelsen af alle udsendelser fra udenlandske radiostationer, der sendes til USSR, som en del af Helsinki-processen. Vores credo[3] lyder som helhed: Politiske problemer skal alene løses med politiske midler. Menneskelige problemer skal alene løses på en menneskelig måde.
_________________________________
[1] Refuseniks = jøder, der nægtes udrejse.
[2] Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land har myndighed over.
[3] Credo stammer fra latin, og det betyder "jeg tror". Bruges i flere forbindelser - f.eks. i betydningen bekendelsesskrift (trosbekendelse) – et formuleret udsagn om det grundlæggende i en tro.
_________________________________
|