Jeg er tilhænger af en endnu mere dynamisk dialog − en dialog med indhold, og af en styrkelse af de politiske forudsætninger, som er nødvendige for at forbedre den internationale atmosfære. Det vil gøre det nemmere at finde en praktisk løsning på mange problemer. Det er vanskeligt, men det er nødvendigt at følge netop denne vej. Alle skal være med i bevægelsen hen mod en mere sammenhængende verden. Det er særligt vigtigt nu, for menneskeheden står over for et meget vigtigt øjeblik, hvor spørgsmålet på dagsordenen bliver, hvordan man sikrer solidaritet i verden og stabilitet og dynamik i de internationale relationer.

Under samtaler med udenlandske statsmænd og politikere − og den slags samtaler har jeg haft over 200 af − har jeg dog af og til kunnet mærke deres utilfredshed over, at de i denne uhyre ansvarsfulde fase nogle gange af den ene eller anden grund bliver kørt ud på et sidespor, når de vigtigste spørgsmål i international politik skal løses. Det er naturligt, at ingen vil finde sig i det. Hvis vi er dele af den samme civilisation – selvom vi er forskellige − og hvis vi forstår den indbyrdes sammenhæng i verden i dag, så skal det også afspejle sig mere og mere i politikken og i de praktiske forsøg på at harmonisere de internationale relationer. Det er muligt, at udtrykket ”perestrojka” ikke passer så godt i dette tilfælde, men jeg går virkelig ind for nye internationale relationer.

Jeg er overbevist om, at tiden og realiteterne i verden i dag kræver, at der satses på en internationalisering af dialogen og forhandlingsprocessen. Det er den generelle hovedkonklusion, vi er kommet til ved at analysere de globale processer, som har taget til i styrke i den seneste tid, og ved at deltage i international politik.

I denne konkrete historiske situation melder spørgsmålet sig om De Forenede Nationers nye rolle. Vi synes, at staterne til en vis grad må omvurdere deres holdning til det enestående instrument, som FN reelt er, for uden FN er det umuligt at forestille sig nogen form for global politik. FN’s forstærkede rolle som fredsskaber har demonstreret organisationens evne til at hjælpe sine medlemmer med at klare tidens store udfordringer og humanisere deres relationer.

FN kom desværre straks efter sin dannelse under pres fra den kolde krig og var i mange år slagmark for propagandiske sammenstød og politisk konfrontationsdyrkelse. Lad historikerne strides om, hvem der havde større eller mindre skyld i det. Det, politikerne i dag skal gøre, er at tilegne sig læren af dette kapitel i De Forenede Nationers historie, som viste sig at være i strid med selve kernen i og formålet med FN.

Noget af det mest bitre og vigtige i denne lære er den lange liste over forspildte chancer. En følgevirkning var, at FN’s autoritet blev mindsket i en periode, og mange organisationers forsøg på at handle var resultatløse. Det er meget betegnende, at genfødelsen af FN’s rolle sker i sammenhæng med en forbedring af det internationale klima. De Forenede Nationer sammenfatter forskellige staters interesser. Det er den eneste organisation, der er i stand til at forene deres interesser – uanset om det er tosidede, regionale eller altomfattende − i en fælles indsats. Der åbner sig nye muligheder for FN på alle områder, der naturligt indgår i organisationens kompetence. Det gælder det militære og politiske, det økonomiske, det videnskabelige og tekniske, det økologiske og det humanitære. Lad os f.eks. tage udviklingsproblemet. Det er i høj grad et fællesmenneskeligt problem. De eksistensbetingelser, der gælder for mange millioner mennesker i en række områder i den Tredje Verden, er simpelthen ved at blive en fare for hele menneskeheden. Ingen lukkede sammenslutninger − heller ikke regionale statsfællesskaber − er på trods af deres store betydning, i stand til at løse de vigtigste af de hårdknuder, der er opstået på de internationale økonomiske relationers hovedtråde: Nord-Syd, Øst-Vest, Syd-Syd, Syd-Øst og Øst-Øst. Her er der behov for en fælles indsats, og der skal tages højde for alle landes interesser. Det er kun en organisation som FN i stand til at sikre.