Det står også klart, at princippet om det frie valg er nødvendigt. En manglende anerkendelse af det princip rummer forfærdelige konsekvenser for verdensfreden. At afvise denne menneskeret − uanset hvilken und­skyldning eller hvilket ordvalg, der benyttes − er det samme som at forgribe sig på den skrøbelige ligevægt, der er skabt. Det frie valg er et alment princip, og der skal ikke være undtagelser fra det. Det er ikke alene positive hensigter, der har fået mennesker til at gøre dette princip ufravigeligt. Menneskeheden er nået frem til dette princip gennem en fordomsfri analyse af de objektive processer. Et markant træk ved disse processer er, at der bliver flere og flere mulige varianter for samfundsudviklingen i de forskellige lande. Det gælder både det kapitalistiske og det socialistiske system. Det fremgår også af mangfoldigheden i de samfundspolitiske strukturer, som er vokset frem af de nationale befrielsesbevægelser i de seneste årtier.

Denne objektive kendsgerning forudsætter imidlertid respekt for andres synspunkter, tolerance og villighed til ikke nødvendigvis at betragte det, der er anderledes, som noget dårligt eller fjendtligt, samt evnen til at lære at leve side om side og opretholde forskellighed og ikke være enige med hinanden om alting. Verdens erkendelse af forskellighed gør det uholdbart at se ned på andre. I stedet skulle man forsøge at lære dem sin egen opfattelse af demokrati. For ikke at tale om, at demokratiske værdier ”til eksport” ofte meget hurtigt devalueres. Derfor drejer det sig om enhed i mangfoldigheden. Hvis det konstateres på det politiske plan, og hvis det bekræftes, at vi er tro mod det frie valg, så bortfalder forestillingerne om, at nogen skulle befinde sig her på Jorden i kraft af en ”guddommelig vilje”, mens andre skulle være her ved et fuldstændigt tilfælde. Det er på tide at gøre sig fri af dette kompleks og på passende måde udforme sin egen politiske linje. Så vil der være udsigt til en styrkelse af verdens enhed.