"En egenskab ved stilhed, der almindeligvis ikke tages i betragtning, er 'lyksalig glæde'. Der findes følgende interessante definition på lyksalig glæde: Det er 'Stilhedens tavse sprog', som er 'kendetegnet for den, der tjener i Den Nye Tidsalder'."

Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, II, s. 135-136

Det er endnu mindre erkendt, at stilhed er Universets væsen. Der findes en Stilhedens Sjæl i ordets bogstavelige betydning. Det er en eksistens og en skabning.

Der er tidligere gjort opmærksom på, at alle åndelige kvaliteter og guddommelige egenskaber er selvstændige væsener, og at kærlighed, lyd, kraft, godhed og skønhed er skabninger. Det er ikke nemt at forstå, men det skyldes menneskets konkrete materialistiske tænkning. Alligevel skal man navnlig forsøge at tænke på stilhed som et væsen, for derved understreges den positive og aktive natur, der findes i stilhed, og som man er mere tilbøjelig til at betragte som fravær af lyd, tale og tanker. Stilhed er en positiv åndelig energi, og enhver åndelig energi er en udstråling fra eller en egenskab hos en levende skabning – en levende eksistens. Hvis man kan acceptere det (i det mindste teoretisk i begyndelsen), er det vigtigt, hvis man ønsker at praktisere stilhed, for man kan påkalde Stilhedens Sjæl. Man kan kommunikere med den og derved blive i stand til at modtage den 'inspiration, der kommer, når man befinder sig (metaforisk) under dens vinger'."

Der findes en nær forbindelse mellem stilhed og inspiration. Tibetaneren siger, at videnskaben om inspiration – i esoterisk forstand – er baseret på forskellige former for stilhed. Perioder i stille kontemplation er blevet kaldt "perioder til oplagring", perioder til "fordybelse i væren og bevidsthed", "de essentielle dele i den besjælede helhed". Det er de "pauser", som sjælen kræver, og de spændingspunkter, hvor resultaterne begynder at vise sig.

I andet års tredje instruktion om receptiv meditation for Den Nye Tidsalder, beskrives nogle vigtige punkter og regler for teknik til stilhed. Det kan anbefales, at man læser dem igen, husker dem og praktiserer dem med præcision og tålmodighed. Her er nogle få påmindelser.

En god forberedelse er læsning om stilhed. Desuden anbefales det at læse det, Tibetaneren har skrevet om emnet. Derefter kan man i hukommelsen genkalde sig mennesker, der mestrede tavshed og stilhed – eksempelvis Aurobindo, der gennem mange år overholdt tavshed 360 dage hvert år, og Gandhi, der hver uge havde en dag i tavshed – hver mandag.

Hvis man vil praktisere tavshed, skal man først gennemgå forskellige stadier med koordinering. Det inkluderer tilbageblik, aspiration og mental koncentration. Det vigtigste er at opnå og fastholde en mental polarisering. Stadierne fjerner farer og de lavere psykiske impulser og astrale påvirkninger. Bevidstheden skal fastholdes på et højt spændingspunkt. Spændingsfelter er i virkeligheden hemmeligheden, og det er den vigtigste tilstand for alt esoterisk arbejde. Det kan kaldes en kombination af hensigt og opmærksomhed: Hensigt svarer til at trænge igennem til et højere bevidsthedsområde. Opmærksomhed svarer til at polarisere bevidstheden på det opnåede niveau.

Åndelig spænding er helt anderledes end de fysiske og følelsesmæssige spændinger. De er endda hinandens modsætninger. Personlige spændinger står i vejen for åndelige spændinger, som bedst kan opnås og fastholdes i en afslappet fysisk tilstand med ro på det følelsesmæssige og mentale område.

Spændinger skal efterfølges af stilhed – af "levende stilhed". Det er nødvendigt for at kunne modtage åbenbaring. Åbenbaring kommer for det meste fra sjælen, men kan også komme fra andre kilder, f.eks. fra en ashram eller fra en mester. Den tibetanske mester har beskrevet en øvelse om at lytte i stilhed i mesterens nærvær.[1]

_________________________________

[1] Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II s. 604-607

_________________________________