Grupper kan praktisere stilhed på en effektiv måde. Selv to mennesker, der mødes, kan kommunikere i tavshed. En historie om den franske kong Louis fortæller, at han gik forklædt som pilgrim for at møde en franciskanermunk: "De knælede og omfavnede hinanden med stor ærbødighed og med mange tegn på hengivenhed. Ingen af dem sagde et ord, og efter et stykke tid gik de hver til sit i tavshed". Da man bebrejdede munken, at han havde forholdt sig tavs, sagde han:

"Aldrig før havde vi omfavnet hinanden sådan … vi så ind i hinandens hjerter og vidste langt bedre, hvad vi havde at sige, end hvis vi havde brugt ord til at forklare, hvad vi havde erfaret i hinandens sjæle. Menneskets sprog er så mangelfuldt i relation til Guds mysterier, at ord ville have skabt en barriere".

Tibetanerens korte instruktioner om at praktisere stilhed lyder:

"Træk din udadrettede bevidsthed tilbage fra det ydre og ind til det sted i hovedet, hvor stilheden findes, og hvor 'det gyldne og det blå mødes, blandes og forenes. Stræb da efter at opleve den rene stilhed', og '… visualisér derefter en kraftig gyldengul farve og tænk over den sande betydning, værdi og belønning af stilhed'."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye tidsalder, I, s. 468

Den virkning, stilhed skaber, er blevet beskrevet på denne måde:

"Det er af uvurderlig værdi at udvikle teknikken til at opnå indre stilhed. Det er i stilheden, at kraft skabes, problemer løses og vigtige erkendelser opfanges. I stilheden kan man udvikle sensitivitet og evnen til at respondere på subjektive impulser".

Virkningerne på personligheden er en genopladning af energi – dvs. en regenererende proces. I løbet af dagen udvikler man også evnen til at bevare en stadig tiltagende grad af indre stilhed, og på den måde bliver man gradvis i stand til at tilføre "disciplens dobbelte liv" den kraft, der kræves for at fastholde åndelig væren under udførelse af de daglige aktiviteter – "stilheden fastholdes midt i alverdens støj".

Et andet resultat ved at praktisere tavshed er evnen til at handle på en støjfri måde. Øvelser, der skaber stilhed og kontrolleret, støjfri handling er anvendt med gode resultater med Montessori-metoden og andre pædagogiske metoder. Også kriminelle er blevet eksperter i denne kunst ved at øve sig – eksempelvis indbrudstyve, der om natten bryder ind støjfrit og stjæler i værelser, hvor beboerne ligger og sover.

Hvis man hele tiden kan bevare eftertænksomhed og opmærksomhed, kan det være en hjælp til at opfatte den inspiration, der som regel kommer på de mest uventede tidspunkter, hvor man er travlt optaget af andre ting.

Disse korte påmindelser er forhåbentlig tilstrækkelige til at stimulere både enkeltpersoner og grupper til at praktisere stilhed. Forsøg at blive "ven af stilheden" – en ven, der vil følge og tjene Stilhedens Sjæl.

NAMASKARA