Indre stilhed
Behovet er navnlig vigtigt for aspiranter og disciple, og det fører menneskeheden til en anden og mere subtil men ikke mindre vital og nødvendig form for stilhed, nemlig indre stilhed. Stilhed drejer sig ikke kun om at lade være med at tale, for når følelserne raser som kraftige storme, og hvis tankerne konstant løber løbsk, er der ingen rigtig stilhed.
Den tibetanske mester har givet to advarsler, som alle for alvor skal forsøge at praktisere:
"… til alle aspiranter, der uddannes til discipelskab: Lær den esoteriske tilbageholdenhed, som skaber indre styrke og ydre stilhed. Tal mindre og vis mere kærlighed."
Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 270
Og Djwhal Khul siger om indre stilhed:
"… dybest set er tavshed ikke at afholde sig fra at tale … Den tavshed, der kræves i en ashram, drejer sig om at lade være med at tænke i bestemte retninger, om at udelukke drømmerier og om ikke at anvende den skabende fantasi på en forkert måde."
Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 226
Der findes flere former for indre stilhed. Hvert plan og underplan har sin egen form for stilhed. Om stilhed på astralplanet siger Tibetaneren:
"Det er meget nødvendigt for den, der udfører tjenestearbejde, at gøre ophold på astralplanet, og dér i hellig og behersket stilhed afvente det rigtige tidspunkt til at lade kraften strømme igennem centrene i det æteriske legeme. Tidspunktet med stilhed er et af mysterierne i den åndelige udvikling."
Alice A. Bailey: Esoterisk Psykologi, II, s. 140
Stilhed på mentalplanet er at stille opbygningen af tankeformer og af mentalt stof i bero. Det beskrives i Yoga Sutras,[1] hvor man kan få den nødvendige undervisning i den vanskelige opgave.
Den tavse vilje
Der findes også stilhed i relation til viljen – den personlige vilje. Det betyder, at den personlige vilje underkastes og forenes med den åndelige vilje. Men den højeste åndelige vilje har også i sig selv en afdæmpet kvalitet – en stilhed, der er antydet i nogle udtalelser vedr. Shamballa, der kaldes stedet med fred, stilhed og afklarethed. Sanat Kumaras vilje kaldes den "fredfyldte, tavse vilje".
Den højeste form for tavshed er den, der opnås og fastholdes i kontemplation. Indenfor det religiøse og mystiske område kaldes den for den "tavse bøn". Esoterisk set er den højeste form for kontemplation på Jorden, den form, som Nirmanakayaerne[2] udfører:
"… idet de arbejder kontemplativt med antahkaranaen, der forbinder Hierarkiet med Shamballa og menneskeheden med Hierarkiet".
Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 412
_________________________________
[1] Patanjalis Yoga Sutras, bog I
[2] En Nirmanakaya er et menneske, der har opnået den høje indvielse, der kaldes Buddha-embedet – den tredje bardo-tilstand: Transformationslegemet. I stedet for at træde ind i nirvana eller iføre sig dharmakaya-klædningen (som begge for evigt udelukker den indviede fra menneskets verden) fortsætter denne Buddha sit arbejde for at hjælpe menneskeheden.
_________________________________
|
