En nat mens paladset sov udførte Isis sin magi. Hun udførte et guddommeligt alkymisk ritual, hvor hun kastede babyen ind i ilden for at brænde barnets dødelighed bort. Mens den magiske ild udførte sin opgave på det fysiske plan, forvandlede Isis sig til en svale. Hun baskede med vingerne og flaksede rundt omkring søjlen, som indeholdt Osiris, mens hun med underlige, sitrende og sørgmodige sange jamrede og klagede over hans død.

Denne alkymiske magi fortsatte i nogle dage, men på den sidste dag i babyens transformationsproces, vækkede gudindens mærkelige sang dronningen, som kom for at undersøge sagen. Da hun så sit barn i flammerne, skreg dronningen og trak barnet ud af ilden, på trods af at hun dermed brød fortryllelsen og forhindrede barnet i at opnå udødelighed. Da Isis så, at hendes gave var blevet afvist, dykkede hun ned foran den forfærdede dronning og genskabte sin sande skikkelse som gudinde.