Lotusplantens symbolik

Livets fødsel, vækst, udvikling og mål beskrev de gamle egyptere ved hjælp af lotusplantens livscyklus. Når den guddommelige vision fødes, begynder den at antage form. Den løfter sig som en lotus op af urhavet (urstoffet). Gudinden Isis var egypternes Verdensmoder. Det betød, at hun repræsenterede alt stof og alle former på alle tilværelsens eksistensplaner og niveauer − fra det fineste og højtvibrerende åndelige til det tætteste og langsomtvibrerende fysiske. I legenden om Verdensmoderen sammenlignes Isis derfor med en kosmisk lotus. Hun symboliserer formen, som den guddommelige bevidsthed beliver og udtrykker sig igennem.
Manifestationen af den guddommelige vision begynder i det tætteste, tungeste og mørkeste stof − mineralriget. Herefter løfter livet sig fra form til form − fra grovere stof til stadig finere. Undervejs udvikles bevidstheden i formen i kraft af stoffets modstand − indtil livet engang vender tilbage til og smelter sammen med sit udgangspunkt − Det Ene Livsvæsen eller Gud.
|