Desuden ville en bevarelse af det enkelte menneskes totalitet gøre det muligt for sjælen bevidst at erfare sin tilværelse på alle eksistensplaner og undgå indespærring på et enkelt af tilværelsens planer.

Hvis udvekslingen af kraft mellem krop, sjæl og ånd afbrydes i det fysiske liv, ville forbindelsen være afskåret mellem de indre legemer. I de egyptiske mysterier kunne denne katastrofe afværges gennem genforening af krop, sjæl og ånd. Det var det vigtigste motiv bag begravelsesritualets indviklede offerritualer og nøglen til tempelritualernes åndelige alkymi.

Og i disse ritualer vækkede man "Neterus" (gudernes) kræfter, som besjæler kroppen i det fysiske liv. Denne mystiske forening skulle udføres for at skabe en ubrudt og bevidst kontinuitet i livet som forberedelse til overgangen fra de dødeliges til de udødeliges rige.

Det er tydeligt, at for at opnå dette, var det af afgørende betydning, at man kunne akkumulere energierne fra Ka'en (astrallegemet) og Ba’en (mental- og sjælslegemet) og bevare sammenhængskraften ved overgangen til livet i efterlivet. Begge dele sikrede man gennem mumificeringsritualerne, som havde til formål at genoprette det fysiske legeme, "Khat", som havde en parallel virkning på de indre legemer "Ka" og "Ba".