Fugle, magi og spådomskunst
Sort og hvid ibis
De gamle egyptere mente, at Ibisen udførte sit arbejde i måneskin og derfor blev den hjulpet af Isis, for gudindens symbol er Månen. Men den mere korrekte esoteriske sandhed, der ligger til grund for de mere folkelige myter, er, at visdomsguden Tehuti vågede over egypterne i skikkelse af ibisen og lærte dem de esoteriske metoder og videnskaber. Forklaringen var, at ibis religiosa (den sort-hvide ibis) angiveligt havde "magiske" egenskaber ligesom mange andre fugle, især albatrossen og den mytiske hvide svane – evighedens eller tidens svane, Kalahansa.[1]
Den, der i det gamle Egypten dræbte en ibis eller den gyldne falk, der var symbolet på Solen og Osiris i skikkelse af gudesønnen Horus, risikerede selv at blive dræbt. Nogle nationers hengivenhed til fugle var så stor, at Zoroaster i sine instruktioner forbød drab på fugle og kaldte det en afskyelig forbrydelse.
I nutiden trækker de fleste på smilebåndet, når de hører om spådomskunst, men måske skulle man hellere spørge, hvorfor så mange generationer har troet på spådom i forbindelse med fugle − ja endog på zoomantik,[2] der blev givet af Orfeus.
Orfeus underviste i, hvordan man under bestemte omstændigheder kan spå ved at læse i æggeblomme og æggehvide. Denne spådomskunst, der for 3.000 år siden krævede den største indsigt og viden baseret på de mest indviklede matematiske beregninger, betragtes nu som naiv − eller den er helt forsvundet.
_________________________________
[1] Kalahansa eller Kalahamsa er "fuglen" eller "svanen" i og uden for tiden. Kalahamsa er derfor evighedens symbol – "det, som hverken fødes eller dør". Kalahamsa er et navn for Parabrahman, men benyttes også om den, der har taget 3. indvielse, Anagamin’en.
[2] Zoomantik er en spådomskunst, hvor man baserer sin spådom på dyrs udseende og adfærd – en metode, der hører til kategorien tegntydning.
_________________________________
|