En gammel hebræisk lærer sagde engang: "Retfærdighed ophøjer en nation". Det medfører, at manglende eller mangelfuld retfærdighed i en nation betyder, at denne nation begynder at forfalde, og hvis den ikke ændrer kurs, vil den gå til grunde, på samme måde som andre nationer er gået til grunde i fortiden.

I dag er kløften mellem religioners forhold til det enkelte menneske og til nationen så stor og så dyb, at regeringerne oven i købet irettesætter præsterne, hvis de taler om politik fra prædikestolen. De får ganske enkelt besked på at begrænse sig til det religiøse område. Men hvad er politik? Politik er nationens liv og dens aktiviteter som samfund. Politik er legemliggørelsen af de principper og kvaliteter, der kommer til udtryk gennem nationens befolkning. Politik er måden, hvorpå nationen administrerer sin nationale udvikling. Der findes faktisk ikke noget, der hedder det religiøse område. Det religiøse område er altomfattende og altgennemtrængende. Det siges, at hinduerne "− spiser religion, drikker religion, sover religion, lever religion hvert øjeblik af livet". Sådan burde det være i enhver nations liv.

Årsagen er, at de principper, der er baseret på ægte stræben efter at finde Gud, er de etiske og moralske principper, som enhver nation skal forædle for at bevæge sig ud ad udviklingens vej. Politikerne skal lære, at deres politik skal være religiøs (etisk og moralsk). Erhvervslivet skal lære, at deres forretningsmetoder skal være religiøse. Juristerne må lære, at i domstolene skal de være repræsentanter for guddommelig retfærdighed etc. En nation vil forfalde, hvis den ikke anerkender Livets Kilde.

Der findes kun ét liv i Universet. Ét liv og kun ét, og fra dette liv er skabelsen og Universet opstået. Gud er således immanent (iboende) og transcendent (hinsides) skabelsen. Det hermetiske aksiom fortæller, at "− som foroven således også forneden, som i det store således også i det små, som i det ydre således også i det indre". Med andre ord gælder det samme princip for det enkelte menneske. Det er derfor religionens opgave at udbrede det budskab om livet, der kan vække gudsbevidstheden i menneskers hjerter og sind.

Det er baggrunden for, at esoterikere ligesom gnostikerne søger kundskab om Gud – ikke bare troen på Gud – ikke bare ærefrygt for Gud … men kundskab om Gud. Et menneske skal forstå religionen for at blive ægte religiøse. Et krav om blind tro er reelt et krav om, at de blinde skal følge de blinde. Det er en påstand om, at Gud kræver uvidenhed af mennesket.