Det gælder ikke alene naturens fysiske lovmæssigheder og dermed menneskets fysiske legeme. De samme lovmæssigheder gælder på alle eksistensplaner − også de indre. Som forneden således også foroven. Ifølge åndsvidenskaben har mennesket ikke alene et fysisk legeme. Inden i og uden om dette legeme har mennesket forskellige andre instanser. Den første er det æteri­ske eller vitale legeme, som er en del af det fysiske legeme. Æterlegemet er en energistruktur, der dan­nes ved und­fangelsen og i opvæksten. Den gennem­strøm­mer det fysiske legeme og strækker sig en smule uden for legemet. Æterlegemet kal­des også sundhedsauraen, og det styrer cel­le­væksten. Det danner den støbeform eller det energiskelet, som det fy­si­ske legeme vokser op indeni.

Inden i og uden om har mennesket astrallegemet, som det bruger til at udtrykke sin følel­sesnatur. Det er et fint legeme, som består af stof, der vibrerer på en frekvens, som ligger højere end det fysisk-æteriske stofs frekvens, og som derfor er usynligt for det fysiske øje. Vibrationer i dette legeme forplanter sig til det fysiske legeme og registreres i hjernen som følelser. Inden i og uden om astrallegemet og det fysisk/æteriske legeme har mennesket desuden et mentallegeme, som udgør tankenaturen. Dette legeme befinder sig på en frekvens, der ligger over, bag eller højere end det astrale stofs vibrationer. Vibrationer i tankelegemets fine stof passerer igennem astrallegemet og registreres i hjernen som tanker kombineret med følelser. Inderst har mennesket sit kausallegeme eller sjælslegeme, der udgør menneskets inderste og individuelle identitet på nuværende udviklingsniveau.

Gradvis skal mennesket lære lovmæssighederne der vedrører den fysiske, astrale og mentale natur at kende for at kunne gøre disse egenskaber − tanker, følelser og handlinger − til redskaber for sjælen i stedet for at identificere sig med dem.