Danmark går ikke fri. I Folketinget er der en tendens til at etiske emner begynder at fylde mere på bekostning af nationaløkonomiske emner … for eksempel:

• Dødskriterier.
• Genmanipulation.
• Flygtningepolitik.
• Husdyretik.
• Økologisk landbrug.
• Miljø.

Og der skal være overensstemmelse mellem løfter og lovgivning. Gamle dages lokkemad med tykke skiver valgflæsk accepteres ikke længere, og løftebrud kan omgående registreres i meningsmålingerne.

I virksomhederne ses en endnu svag tendens til, at etiske og moralske standpunkter bygges ind i strategien – både af hensyn til medarbejdere (virksomhedskulturen) og kunderne. Det drejer sig nemlig om overlevelse for både produktet og virksomheden, og efterhånden er en række etiske krav så indlysende, at selv den mest talfikserede bogholder kan se nødvendigheden. Der er ingen tvivl om, at ikke ret mange virksomheder kan tåle at blive kendt i offentligheden som forurener, accept af leverandører, der benytter børnearbejde − eller det, der er værre. Og i mange tilfælde bliver det omvendt den grønne tankegang, der bruges til at profilere virksomheden. En profil, der ofte stopper ved, at årsregnskabet trykkes på genbrugspapir, men i bedste fald ses som ærlig produktudvikling.

Det etiske regnskab er også ved at trænge ind i den offentlige sektor, hvor f.eks. den såkaldte MEDaftale (MEDbestemmelse og MEDindflydelse) er en form for samarbejdsaftale i den kommunale sektor.

I 1980'erne og tidligere var miljøet i centrum af debatten. Emner som rene fødevarer og ren natur var på dagsordenen. På en måde er miljøsagen ved at sejre sig til døde. Den er løbet tør for modstandere. Miljøet bliver fortsat et af fremtidens væsentligste samfundsproblemer. Begrænsningen af fremtidens miljøproblemer vil kræve samfundsmæssige løsninger. Det betyder bl.a., at man ikke kan forvente, at teknologiske fremskridt vil løse problemerne. Miljøhensynene skal inddrages i al menneskelig adfærd, og dermed bliver der reelt tale om et moralsk spørgsmål. Miljøet og moralen omtales senere.

Men mange engagerede miljødebattører har søgt nye græsgange. Etikken er det nye. Det er måske begyndt med gentests og husdyretik, men det vil fortsætte med moral og etik for borgernes adfærd – herunder deres forbrug. Et forbrug skal være etisk korrekt. Den etiske debat vil i mindre grad dreje sig om sociale forhold. Fokus vil være det enkelte menneskes adfærd.