Det er ikke kun enkeltpersoner, der har en samvittighed. Grupper har også en samvittighed. Her kan nævnes de holdninger og værdinormer, der stimuleres af familien. Et samfund har også en lokal og offentlig samvittighed, som danner en slags national aura eller atmosfære. Her har man den offentlige mening, som modificerer og begrænser det enkelte menneskes evne til at udtrykke de egenskaber, det er i besiddelse af.

Nationen eller samfundet er summen af enkeltindividerne. Samfundssamvittigheden kommer til udtryk gennem samfundets love og de sociale systemer. Hvordan er de sociale goder for eksempel udviklet? På samme måde som sociale egenskaber hos enkeltpersoner … gennem kamp for tilværelsen. Gennem lidelser.

Hvis et menneske bryder loven, støder det imod de øvrige medborgeres retsbevidsthed – eller moral. Sker det, skal dette menneske straffes. Hvis man tager udgangspunkt i åndsvidenskaben og reinkarnationstanken, kan man spørge: "Hvordan skal en lovbryder straffes"?

En forbryder er en person, der har en lavere moral end andre borgere. Lavere moral (eller mangel på samvittighed) betyder, at man står over for et lavere udviklet menneske, som endnu ikke har høstet så mange smertelige erfaringer, at samvittighedens stemme kan trænge igennem.

Hvordan behandler man dette menneske i dag? Man spærrer det inde i en kortere eller længere tid, og slipper det derefter ud igen – indtil det næste gang foretager sig noget kriminelt. Så skal det ind igen. Og ud igen. Og ind igen … etc. Princippet må man have hentet fra skolens skammekrog. Det bygger på, at hvis man står/sidder og skammer sig over tingene, forandrer man sig. Helt af sig selv! Uden videre. Jo større forbrydelse, jo længere tid skal man sidde og skamme sig.

Det svarer til, at man indlægger en koppepatient på et sygehus, og slipper patienten ud igen uden behandling efter en uge. Næste gang indlægger man patienten i 14 dage. Næste igen 3 uger … etc. Men patienten bliver ved med at have kopper. Selvfølgelig skal det syge menneske blive på hospitalet, indtil det er behandlet og rask. Det samme gælder den kriminelle. Det nytter ikke at straffe et menneske hårdt eller spærre det inde i stadig længere tid. Problemet er jo manglende forståelse og indsigt. Undervis dette menneske. Optræn det. Slip det ikke løs, før det har vist, at det har lært lektien.

Det, forbrydere mangler, er at lære forståelse, selvbeherskelse og disciplin. Og de har ret til at kræve af samfundet, at de lærer det. De har ikke brug for frihed men opdragelse. De kan ikke forlange, at man skal give dem mulighed for at begå den ene forbrydelse efter den anden og afgøre regnskabet ved at sidde og skamme sig i fængslerne. Fængslerne skal forvandles til skoler, hvor man opdrages, lærer, undervises og udvikles. Det er de moralske mennesker, der er de ældre brødre. Det er deres pligt at gøre de yngre medmennesker til bedre mennesker.