Samvittigheden er
sjælens visdomsessens
Samvittigheden er altså den visdomsessens, som sjælen har erhvervet igennem mange livs smertelige erfaringer. Den vil altid lade sin stemme høre, når man fristes til at gøre noget, som sjælen af erfaring ved vil medføre lidelse. Til slut vil sjælen indse det tåbelige i at udsætte sig selv for de samme lidelser den ene gang efter den anden. Til sidst vil den begynde at sige nej, når den igen står over for den samme fristelse. Erfaringen har gjort sjælen klogere. Den bliver stadig mere afpasset efter de love, der behersker dens tilværelse.
Samvittighed er den kundskab,
som sjælen gennem egne erfaringer
har fået om Universets love.
Moralsk instinkt = sjælens erfaringsmængde
Det moralske instinkt er derfor udtryk for sjælens erfaringsmængde – og udviklingsniveau.
Man kan ikke huske handlingerne i tidligere liv,
men man kan huske konklusionerne.
Konklusionerne er det, der kaldes samvittighed
– eller moralsk instinkt.
Nu er det nemt at forstå, hvorfor samvittigheden og dermed moralen kan variere så stærkt fra menneske til menneske – fra kultur til kultur – fra nation til nation − fra tidsalder til tidsalder. De forskellige tider, enkeltpersoner og nationer repræsenterer forskellige udviklingsstadier, og derfor også forskellige grader af moralsk dømmekraft.
Det almindelige menneskes indre autoritet
Det er vigtigt at understrege, at den esoteriske forklaring på samvittighedens ufuldkommenhed ikke fratager samvittigheden dens autoritet. Der kan ikke gives bedre rettesnor for et almindeligt menneske end den visdom, sjælen har tilkæmpet sig gennem lidelser og erfaringer. For det mere udviklede eller bevidste menneske, gælder der andre regler. Det omtales om lidt.
At handle imod sin samvittighed vil for gennemsnitsmennesket være det samme som at handle imod sin sjæl. Det vil være det samme som at ignorere resultaterne af tidligere liv og påføre sig selv de samme lidelser endnu engang. Enhver sorg eller smerte er en anledning til at øge den moralske visdom og styrke. Umoral forvandles til dyder. Bhagavan Das udtrykker det sådan:
"Dyd er en god følelse, der er blevet til
en permanent sindstilstand."
|
