Frihed … med grænser
Dog – én ting har man tilfælles i den vestlige verden – opfattelsen af frihed. Friheden kommer til udtryk på mange fronter. Her er man opdelt i mange forskellige grupper med frihed til at sætte sine egne mål. Forskellige mål stiller krav om spilleregler, der hvor målene mødes eller kommer i konflikt med hinanden. Det er her, friheden når sine grænseområder … her når friheden grænsen til andre gruppers frihed. Her har etikken og moralen sin naturlige eksistensberettigelse. Og fordi grænseområderne hele tiden er i dynamisk udvikling og bevægelse, vil etikken og moralen også være det. Eksempelvis har mange virksomheder opretholdt deres ret til at producere uden væsentlig hensyntagen til forurening og miljø. Det er andres bord. Derfor er det nødvendigt at begrænse friheden – og det sker under hensyntagen til helheden.
Tanken er ikke ny
Tanken er ikke ny. For eksempel beskriver Platon[1] i sit værk Staten et samfund, hvor fornuften råder, men forskelligt på de forskellige niveauer. De moralske dyder …
Platon
visdom
mod
mådehold
– er specialiseret ud fra forskellige samfundsgrupper. I Platons stat hænger de forskellige dyder nøje sammen med samfundsgruppernes mulighed for at praktisere fri vilje.
"Uden fri vilje er der ingen mulighed
for at udtrykke sin moral."
Derfor tager han ikke slaverne med i sine etiske overvejelser.
_________________________________
[1] Platon − græsk filosof (ca. 428-348 f.Kr.)
_________________________________
|
