Hvor skyller etikbølgen menneskeheden hen? Udviklingstendenserne er ikke til at tage fejl af. Fremover vil man i stigende grad se produkter med et etisk budskab. Man gør altså en god etisk gerning, samtidig med at man forbruger. Den gode samvittighed kan også opnås ved at slagte og spise dyr, der har gået frit og haft et værdigt dyreliv – indtil slagtningen. Kunderne vil forlange, at produkterne lever op til de forventninger, de er stillet i udsigt. De vil ikke længere tilpasse sig produkterne, men forventer at producenterne tilpasser produkterne til dem. Kunder vil i stigende grad undersøge, om reklamerne og produkterne stemmer overens.

Stadig flere vil være villige til at afgive statussymboler for at få et mere roligt og harmonisk liv − dvs. at acceptere en lav indtægt til gengæld for en højere livskvalitet. Etik er ikke kun et modefænomen. Der vil opstå en helt ny etik omkring bl.a. "selvopofrelse", som vil sætte udviklingen og salget af mange luksusprodukter ud af spillet. Mange vil nægte at blive pengeinstitutternes "slaver", fordi de har indset, at forrentningen af de store forbrugslån slavebinder mennesker til at arbejde det meste af livet for at indtjene de enorme rentebyder. Det er ikke et spørgsmål om at give afkald på de gamle luksusværdier, for det ville bare være udtryk for forsagelse. Der er tale om helt nye livsværdier, hvor man gør op med sig selv, hvor meget tid man vil bruge på personlige mål, og hvor meget man vil bruge på menneskehedens.

Man kan også forestille sig, at virksomheder og den kommunale sektor i stigende grad vil konkretisere det etiske regnskab. Det belyser konflikter og løsninger i forholdet mellem organisationen eller administrationen og dens interessenter: Ejerne, medarbejderne, kunderne, borgerne, leverandørerne, lokalsamfundet, miljøet etc.

I Danmark er det lykkedes at få nogenlunde kontrol over en del miljøproblemer. Fælles for dem er, at de har været nemme at erkende, og det har været nemt at finde årsagen til og løsningen på dem. Fælles for dem er også, at løsningen ikke har forhindret en fortsat og stigende produktion. Nye stoffer har kunnet afløse de mest skadelige og en bedre teknologi har været i stand til at ændre problemets karakter. Mange af fremtidens problemer vil blive helt anderledes:

• temperaturændringer og afsmeltning af polerne.
• huller i ozonlaget.
• løsslupne gensplejsede organismer.
• mangel på rent vand.
• mangel på jordarealer til at brødføde verdens befolkning.

Det er problemer, der ikke kun skyldes mangel på penge eller teknologi. De skyldes mangel på de helt basale forudsætninger for, at verdens små og store samfund kan overleve. Og menneskeheden mangler for alvor en måde at løse den slags problemer på.

En lille forsmag på, hvor svært det bliver at løse dem, kan findes i dansk politik. I 1986 startede det politiske stafetløb om vandmiljøet. Folketinget fastlagde en god målsætning for, hvordan de danske farvande, søer, åer og hvordan grundvandet kunne reddes. De efterfølgende årtier – hvor stafetten utallige gange har skiftet hånd fra politikere til statsadministration til landbrugsorganisationer til regionale myndigheder – har imidlertid vist, hvor langt der er fra politisk målsætning til handling. Uden en løsning af landbrugets fundamentale problemer vil man fremover se stadig større forgiftning af grundvandet og skader på landskabet.