Du kender processen at opfatte. Først af alt er der de ydre instrumenter (øjnene, ørerne osv.), dernæst de indre sanseorganer, som fungerer i kroppen gennem hjernens centre, desuden er der selve Sindet. Når disse mødes og knytter sig til ydre objekter, opfatter vi dem. Det er dog meget vanskeligt at koncentrere Sindet og kun knytte det til ét organ − Sindet er en slave.

Igen og igen siges det: vær god − vær god. Der er sikkert ikke født et barn noget sted i verden, som ikke har hørt: ”Stjæl ikke, lyv ikke,” men ingen fortæller barnet, hvordan det kan lade være − tale vil ikke hjælpe det. Vi lærer ikke barnet, hvordan det undgår at stjæle. Vi siger blot: ”Du må ikke stjæle.” Men først når vi lærer barnet at kontrollere Sindet, hjælper vi det virkelig.

Alle handlinger, indre og ydre, finder sted, når Sindet forbinder sig med visse centre, som vi kalder organerne. Frivilligt eller ufrivilligt drages Sindet mod at knytte sig til disse centre Det er derfor, folk handler tåbeligt og føler sig elendige, hvilket de ikke ville gøre, hvis Sindet var under kontrol. Hvis Sindet var unde kontrol ville det ikke forbinde sig til opfattelsescentrene, hvilket ville medføre at følelse og vilje ville være under kontrol. Kan det lade sig gøre?

Troshelbrederne lærer mennesker at fornægte sorg, smerte og ondskab. Deres filosofi er ret indirekte, men det er en del af yoga, når det lykkes dem at få et menneske til at kaste lidelserne bort ved at fornægte dem, bruger de i virkeligheden en del af pratyahara, fordi de gør menneskets Sind stærkt nok til at ignorere sanserne.

Ved suggestion opildner hypnotisører på lignende måde en slags sygelig pratyahara i patienten. Det er dog kun muligt for en tid. De såkaldte hypnotiske suggestioner kan kun virke på et svagt Sind. Og før hypnotisøren ved hjælp af fikseret stirren eller andre metoder har haft held til at bringe personens Sind i en slags passiv, sygelig tilstand, vil hans suggestion aldrig virke.

Men en sådan kontrol, etableret i en hypnotiseret patient eller i en troshelbreders patient, er forkastelig, fordi den fører mennesket i ruin. Det har intet at gøre med at kontrollere hjernens centre ved hjælp af ens viljekraft. Derimod bedøves patientens Sind for en tid ved et pludseligt slag, som en anden vilje retter mod det. Det er ikke en kontrol som at tøjle et spand fyrige hestes vilde ridt ved muskulær kraft, men snarere at bedøve hesten for en tid ved at bede en anden om at slå den i hovedet.

Hver gang en sådan proces sker, mister det menneske, der bliver eksperimenteret med, en del af sine mentale energier, og Sindet bliver til sidst en uformelig og kraftesløs masse. I stedet for at opnå evnen til fuldstændig kontrol kan det ende med, at patienten bliver værre stillet end før. Ethvert forsøg på en ufrivillig kontrol under påvirkning er ikke alene katastrofalt, men det virker mod hensigten. Målet for enhver sjæl er frihed, beherskelse: en frihed fra stoffets og tankens slaveri, beherskelse af den indre og den ydre natur. En viljestrøm fra en anden, uanset under hvilken form, vil altid kun føje endnu et led til den allerede eksisterende trældomslænke af fortidige tanker og overtro. Vær derfor forsigtig, når du lader dig påvirke af andre, og vær forsigtig med, hvordan du, uden at vide det, bringer andre i ruin.

Det er uden tvivl sandt, at det lykkes en del mennesker for en tid at gøre andre godt ved at få deres tilbøjeligheder til at tage en ny retning, men samtidig bringer de ruin til millioner ved de ubevidste suggestioner, som de spreder omkring sig.

Det skyldes, at de fremkalder en sygelig, passiv, hypnotisk tilstand i mænd og kvinder, så de til sidst omtrent ”mister” deres sjæle. Brug dit eget Sind, kontroller selv din krop og dit Sind.

Husk, at medmindre du er svag, kan ingen fremmed vilje påvirke dig. Undgå enhver, som beder dig tro blindt, uanset hvor stor eller god vedkommende måske er. Over hele verden har der været dansende, hylende og hoppende sekter, de spreder sig som infektioner, når de begynder deres syngen, dansen og prædiken. De er også en slags hypnotisører, der for en tid opnår særlig kontrol over sensitive mennesker, ja desværre opnår de ofte i det lange løb at vildlede hele folkeslag.

Det er sundere for det enkelte menneske eller hele samfund at forblive ondt, end det er at blive gjort tilsyneladende god ved en sådan sygelig, fremmed kontrol. Ens hjerte krymper sig ved at tænke på antallet af skader, der er forvoldt menneskeheden af sådanne uansvarlige omend velmenende religiøse fanatikere. De ved ikke, at de Sind, som så pludselig når spirituelle højder, gør sig selv passive, sygelige og magtesløse og åbner for enhver ydre suggestion med bøn og musik, uanset hvor ond den er.

Ej heller drømmer disse uvidende, vildledte mennesker om, at medens de lykønsker sig selv med den mirakuløse evne, de har til at omforme menneskehjerter − evner, som de tror, er tildelt dem af et væsen over skyerne − sår de frøet til fremtidigt forfald i form af forbrydelser, sindssyge og død. Vær derfor på vagt over for alt, som tager din frihed bort, vid at det er farligt, og undgå det med alle de midler, du har til rådighed. Men det er svært at kontrollere Sindet. Ikke uden grund er det blevet sammenlignet med en afsindig abe.

Der var en abe, som havde en rastløs natur, som alle aber. Som om det ikke var nok, fik man aben til at drikke vin, så den blev endnu mere rastløs. Derefter blev den stukket af en skorpion. Hvis et menneske bliver stukket af en skorpion, hopper han rundt den hele dag − og den stakkels abe fandt sin tilstand værre end nogensinde. For at fuldende dens lidelser tog en dæmon ophold i den. Hvilket sprog kan nu udtrykke den ukontrollerede rastløshed hos aben?

Menneskets Sind er ligesom denne abe − ustandselig aktiv af natur beruses han af begærets vin, som forstærker hans uro. Efter at begæret har taget bolig, stikker skorpionen (jalousien), og til sidst kommer stoltheds-dæmonen til Sindet og får mennesket til at føle sig som det mest betydningsfulde. Ja, det er virkelig svært at kontrollere et sådant Sind.

Når det lykkes for et menneske ved viljens kraft at knytte sin tanke til centrene eller løsne den fra dem, har han opnået pratyahara, som betyder samle sig hen imod, det vil sige, at Sindets udadgående kraft kontrolleres, rettes indad og befries fra sansernes herredømme. Opnås dette, vil vi virkelig være særegne − først da har vi taget et langt skridt mod friheden − indtil da er vi blot maskiner.

Den første udøvelse et stykke tid bør derfor være at sidde og lade Sindet løbe. Tankerne bobler op hele tiden og er ligesom denne abe, der hopper omkring. Lad den hoppe så meget den vil. Du venter simpelthen og observerer. Viden er kraft, siger ordsproget, og det er rigtigt. Før du ved, hvad Sindet gør, kan du ikke kontrollere det. Giv det frit spillerum.

Mange skrækkelige tanker kan komme til Sindet. Du vil forbavses over, at det er muligt for dig at tænke sådanne tanker. Men du vil opdage, at Sindets lunefuldhed for hver dag bliver mindre og mindre voldsom, det bliver roligere. I måneder har Sindet mange tanker, senere hen vil du se, at de bliver færre og færre − til sidst vil Sindet være fuldstændig roligt. Men det kræver udøvelse hver dag.

I det øjeblik strømmen sluttes, må maskinen køre. Så snart der kommer et objekt foran os, må vi opfatte det. For at bevise over for os selv, at vi ikke er en maskine, må vi kunne standse dette at identificere os med det, der foregår i Sindet. Det er et kolossalt arbejde, som ikke kan gøres på én dag. Kun efter tålmodig kamp i årevis vil det lykkes for os.

Når pratyahara mestres, tages det næste trin op − dharana: at holde Sindet fast ved ét punkt. Hvad menes der med det?

Sindet kan ledes til at føle visse dele af kroppen ved at udelukke andre. Prøv f.eks. at føle en hånd og udelukke alle andre dele. Når chitta eller Sinds-stoffet er holdt tilbage og begrænset til et bestemt sted, er det dharana (dyb koncentration). Dharana har forskellige former. For at gøre det lettere at forstå, kan du bruge din fantasi. Ret Sindet mod en smuk lotusblomst, som er fuld af strålende lys, fasthold Sindet der. Eller forestil dig en lotus i hjernen, ligeledes fuld aflys.

En yogi må forsøge at leve alene i en periode, fordi samvær med mange mennesker og ord distraherer Sindet. For megen tale og for hårdt arbejde er heller ikke godt for en yogi, også det distraherer Sindet. Gradvis vil vi opdage, at yoga’ ens kraft er så stor, at selv en lille del af den vil give stort udbytte. Den vil ikke skade nogen, men gavne enhver.

Først vil nervøse tilstande dæmpes, en ro vil sænke sig og gøre os i stand til se tingene mere klart. Helbredet vil blive bedre. Et godt helbred og en smuk stemme uden defekter vil blive et af de første tegn, og andre goder følger, alt efter hvor meget du arbejder med yoga. Til tider vil du høre lyde, der minder om fjern klokkeringning, der stiger og falder i en konstant lyd ved øret, eller du vil se små lyspletter. Disse fænomener er tegn på, at du gør fremskridt.

Ønsker du at blive yogi, må du arbejde hårdt og tage hensyn til dine spisevaner. Når du begynder at koncentrere, vil selv et fald af en nål opleves som tordenskrald, der går gennem hjernen. Efterhånden som organerne bliver subtile, bliver opfattelsen også subtil. Det er tilstande, vi er nødt til at passere. Enhver, der er udholdende, vil opnå succes.

Opgiv al argumentering og andre distraktioner. Hvad er der i tør, intellektuel tale? Det kaster blot Sindet ud af balance og forstyrrer det. Ting på mere subtile niveauer må erkendes. Vil tale gøre det? Nej, hold derfor op med tom tale. Læs også kun værdifuld litteratur. I et smukt indisk eventyr siges det:

Hvis det regner, når stjernen Svarti er i ascendenten, og en regndråbe falder ind i en østers, bliver denne dråbe til en perle. Det ved disse østers, så når Svarti skinner, kommer de op til overfladen og venter på at fange den kostbare regndråbe. Når en dråbe falder ind i dem, lukker de sig hurtigt og dykker ned på bunden af havet for derefter tålmodigt at udvikle dråben til en perle.

Vi bør være sådan. Først lytte, derefter forstå, for til sidst at for lade al distraktion, lukke Sindet for ydre påvirkninger og hengive os til at udvikle Sandheden inde i os selv. Der er en stor fare for at bortødsle sine energier ved blot at tage en idé op, fordi den er ny, for derefter at opgive den for en nyere. Tag en ting op, gør den færdig, opgiv den ikke, før du har set slutningen på den.

Kun de mennesker, der kan blive fanget af en idé, vil se lyset. De, der kun tager en bid her og der, vil aldrig nå noget. Måske vil de få deres nerver stimuleret en kort tid, men dermed slutter det også. De vil være naturens slaver og vil aldrig nå ud over sanserne.

Den, der virkelig ønsker at blive en yogi, må én gang for alle opgive denne nippen til tingene. Tag én idé op, gør denne idé til dit liv − tænk på den, drøm om den og lev for den. Lad hjernen, musklerne, ja, hver del af din krop være fyldt med den idé, og lad alle andre idéer være.

Dette er vejen til succes, og det er på den måde store spirituelle giganter er skabt. Andre er blot talende maskiner. Hvis vi virkelig ønsker at blive velsignet og at velsigne andre, må vi gå dybere.

Det første trin på vejen er, at du lader Sindet få fred, lad en tid være med at omgås mennesker, hvis idéer virker forstyrrende. Gå ind i din træning med liv og sjæl − om du lever eller dør, betyder intet. Lad være med at tænke på resultatet. Det siges, at hvis du er tapper nok, vil du på seks måneder blive en yogi.

Mennesker, som går til et foredrag og synes, det er meget godt, for derefter at gå hjem og glemme alt om det, opnår intet. Du må have en kolossal udholdenhed, kolossal vilje. ”Jeg vil drikke oceanet,” siger den ihærdige sjæl, ”ved min vilje vil bjerget kunne bryde sammen.” Det er den slags vilje, du bør have. Arbejd hårdt, og du vil nå målet.