Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (15 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (15 af 18)

VI

Kontrol over den psykiske prana

 

Vi skal nu beskæftige os med selve øvelserne i pranayama. Ifølge flere yoga-skoler er det første trin at kontrollere lungernes bevægelser for at kunne lære at føle kroppens subtile bevægelser. Vort Sind er blevet udadrettet og har tabt følingen med de indre subtile bevægelser. Hvis vi igen kan fornemme dem, kan vi begynde at kontrollere dem. Nervestrømmene er fordelt over hele kroppen. De bringer liv og vitalitet til hver muskel − vi føler dem ikke, men gennem yoga kan vi lære det. Hvordan?

Først ved at kontrollere lungernes bevægelser, og når det er gjort tilstrækkelig lang tid, vil vi blive i stand til at kontrollere de mere subtile bevægelser.

Øvelserne i pranayama kræver en god holdning. Sid med rygsøjlen lige. Rygmarven er inden i hvirvelsøjlen, og den vil blive forstyrret, hvis du sidder foroverbøjet, selv om den ikke er fastgjort til hvirvlerne, så lad den være fri. Hvis du sidder foroverbøjet og mediterer, vil det intet nytte, hold derfor de tre dele: bryst, hals og hoved i en lige linje.

Når du har siddet en tid på den måde, vil du opdage, at det gør det lettere for dig at trække vejret. Det næste, som er vigtigt, er at få kontrol over nerverne. De nervecentre, som kontrollerer åndedrætsorganerne, har en slags kontrollerende virkning på de andre nerver, og rytmisk vejrtrækning er derfor nødvendig. Det åndedræt, vil almindelighed bruger, burde slet ikke kaldes åndedræt, det er alt for uregelmæssigt. Det må dog bemærkes, at der er en naturlig forskel på vejrtrækningen hos mænd og kvinder.

Den første øvelse består i at ind- og udånde på afmålt tid. Det vil give balance i organismen. Når du har udført det i nogen tid vil det være fornuftigt at forene tællingen med gentagelse af mantraet OM eller et andet helligt ord. I Indien bruger vi visse symbolske ord i stedet for at tælle en, to, tre, fire, det er en idé jeg vil anbefale, knyt den mentale gentagelse af OM eller et andet helligt ord til din pranayama. Lad ordet strømme ind og ud med åndedrættet, rytmisk og harmonisk, og du vil gradvis opdage, at hele kroppen bliver rytmisk. Du vil da opleve, hvad hvile er, for selv sammenlignet med søvn er den mere effektiv. Når du opnår en sådan hvile, vil selv de mest trætte nerver blive stilnet.

Den første synlige virkning, som følger, er forandringen af udtrykket i ansigtet − hårde linjer forsvinder, med rolig tanke kommer der ro over ansigtet, desuden opnås en smuk stemme. Jeg har aldrig mødt en yogi med en hæs stemme. Disse virkninger kommer efter nogle måneders udøvelse, men allerede efter i ret kort tid at have udført ovennævnte åndedræt, bør du begynde på et, der er lidt mere givende. Det åndedræt som kaldes nadi-shodan, og som skal læres under vejledning. Hele naturen forandrer sig for de mennesker, som får kontrol over prana − visdommens bog åbnes, og de behøver ikke mere at søge i bøger efter viden, deres eget Sind vil være bogen, som indeholder uendelig viden.

Som jeg allerede har sagt, ligger ida og pingala, nervestrømmene, på hver sin side af rygsøjlen og sushumna i rygsøjlen. Disse tre er til stede i ethvert dyr. Ja, ethvert væsen, som har rygsøjle, har også disse tre strømme. Mens sushumna er lukket hos almindelige mennesker, bringer de andre to kraft til kroppens forskellige dele.

Når en yogi har åbnet sushumna − når sushumna-strømmen åbnes, og energien begynder at stige, bevæger han sig hinsides sanserne. Sindet bliver oversensuelt, overbevidst. Han når endda hinsides intellektet, til et sted hvor fornuften ikke er i stand til at følge med − at åbne sushumna er det primære mål for en yogi.

Yoga-videnskaben siger, at der langs denne sushumna er visse centre (chakra) eller i et mere figurativt sprog, lotus. Det nederste ligger ved mellemkødet og kaldes muladhara, det andet højere oppe kaldes swadhistana, det tredje manipura, det fjerde anahata, det femte vishuddhi, det sjette ajna, og øverst i hjernen ligger sahasrara eller den tusindbladede lotus. Af disse er det på nuværende tidspunkt blot vigtigt at kende to, det nederste, muladhara, og det øverste, sahasrara. Al energi må tages op fra sit sæde i muladhara og bringes til sahasrara.

I yoga siges det, at den energi, som kaldes ojas, er den højeste energi. Ojas opbevares i hjernen, og jo mere ojas der er i et menneskes hjerne, des mere kraft har han, des stærkere er han intellektuelt og spirituelt. Et menneske kan tale et smukt sprog og have smukke tanker uden dog at gøre indtryk på folk. Et andet menneske taler måske hverken smukt eller har smukke tanker, alligevel charmerer hans ord, og enhver bevægelse hos et sådant menneske er kraftfuld. Dette skyldes ojas-kraften.

I os alle er mere eller mindre af denne ojas opbevaret. Alle de energier, som arbejder i kroppen, bliver i deres højeste form ojas. Du må huske, at det kun er et spørgsmål om omformning. Den samme energi, som arbejder i det ydre, såsom elektricitet eller magnetisme, vil blive forandret til indre energi, den energi, der arbejder som muskelenergi, kan også forandres til ojas.

Den del af menneskets energi, som kommer til udfoldelse som seksualenergi, i seksuelle tanker, kan ifølge yoga lettere end nogen anden energi forandres til ojas, når de på rette måde bliver standset og kontrolleret. Da muladhara leder disse energier, har en yogi særlig sin opmærksomhed henledt på dette center. Gennem en særlig træning prøver han at omdanne seksualenergi til ojas. Det er grunden til, at det siges, at afholdende mænd eller kvinder kan få ojas til at rejse sig og lagres i hjernen at afholdenhed er blevet betragtet som den højeste dyd, og at religiøse ordner i verden, som har skabt spirituelle giganter, altid insisterer på fuldstændig afholdenhed. Det er derfor, munkeordner opstod. Men hvis denne afholdenhed skal have nogen positiv virkning, skal den omfatte tanke, ord og handling.

I Raja-yoga tilrådes også dette for at undgå mental uligevægt. Et menneske, der udfører Raja-yoga og samtidig lever et uharmonisk liv, kan ikke forvente at blive en yogi.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI