Første trin er yama, som er fem leveregler: ikke skade (noget væsen i tanke, ord og handling), ærlighed, ikke stjæle, afholdenhed, og ikke modtage gaver.

Andet trin er niyama, som også består af fem leveregler: renhed, tilfredshed, strenghed, studie og selvovergivelse til Gud. Uden disse to som grundlag vil yoga-udøvelsen ikke lykkes.

Tredje trin er asana, stilling. En række øvelser udføres hver dag, indtil man finder en stilling, hvor man kan forblive i længere tid. En stilling, som er nem for ét menneske, kan være meget vanskelig for et andet. Derfor må den stilling, der er nemmest for hvert enkelt, vælges. Hovedparten af kroppens aktiviteter ligger langs med rygsøjlen. Derfor er det meget vigtigt, at ryggen holdes fri, at stillingen er rank, bryst, hals og hoved holdes i en lige linje. Du vil opdage, at du ikke kan tænke særlig høje tanker med en bøjet ryg. Denne del har lidt at gøre med Hatha-yoga, som dog udelukkende har at gøre med kroppen. Dens mål er at gøre kroppen meget stærk. Hatha-yoga er ikke vort emne, selv om det kan være spændende at studere.

Gennem kroppen kan en Hatha-yogi opnå fuld kontrol over hjertet. Han kan standse det, eller bringe det til at banke i en vis rytme. På samme måde kan andre dele af organismen komme under kontrol. Formålet med denne form for yoga er at få mennesket til at leve længe. Det er sundheden, der er hovedideen. En Hatha-yogi er besluttet på ikke at blive syg og bliver det ikke.

Han lever længe, hundrede år er intet for ham, han vil stadig være ung og frisk. Og når han er 150 år, har han ikke et eneste gråt hår − men det er også alt. Et banyantræ bliver sommetider femtusind år, men det er stadig et banyantræ og intet andet. Hvis et menneske lever længe, kan han kun siges at være som et sundt dyr.

I visse skoler udføres en øvelse, der kaldes renselse af nervestrømmene. Det bør dog gøres under vejledning. Nogle benægter, at denne del hører under Raja-yoga, men når en stor autoritet som vismanden Shankaracharya tilråder det, synes jeg, det er passende at nævne det her. Jeg vil citere hans egne anvisninger fra hans kommentarer til Shvetashvatara Upanishad:

Sindet, hvis urenheder

er fjernet ved pranayama,

bliver fæstnet i Brahman.

Først bør nerverne renses, derved opnås styrke til at udføre pranayama. Teknikken er: Luk det højre næsebor med højre tommelfinger, indånd ad venstre næsebor alt efter kapacitet, udånd derefter uden interval ad det højre næsebor, idet det venstre lukkes. Indånd igen ad det højre næsebor, udånd ad det venstre, alt efter kapacitet. Udfør dette tre eller fire runder, fire gange om dagen, før daggry, ved middagstid, om aftenen og ved midnat i femten dage eller en måned, derved renses nerverne, begynd da med pranayama.

Udøvelse er absolut nødvendig. Du kan lytte til mig i timer hver dag, men hvis du ikke arbejder med dig selv, vil du ikke nå et skridt længere, alt afhænger af din indsats. Vi vil aldrig forstå disse metoder, før vi selv har oplevet, set og følt dem. Blot det at lytte til forklaringer og teorier er ikke nok.

Der er adskillige hindringer, som må overvindes. Den første hindring er et usundt legeme. Når kroppen ikke er i god stand, vil det være vanskeligt at dyrke yoga. Vi må tage vare på, hvad vi spiser og drikker, holde os sunde. Hav altid den mentale indstilling, at du vil bevare kroppen stærk. Men lad os standse her angående kroppen og ikke glemme, at sundhed kun er et middel til målet! Hvis sundhed var målet, ville vi være som dyr, de er meget sjældent syge. Derfor er de også vigtigt, hvordan vi handler.

Den anden hindring er tvivl, vi tvivler altid på det uhåndgribelige. Vi kan ikke leve på ord, uanset hvor meget vi prøver. Derfor vil tvivlen komme, hvad enten der er nogen sandhed i disse ting eller ej. Selv de bedste af os vil sommetider tvivle. Ved virkelig at arbejde med yoga vil der inden for nogen tid komme et lille opmuntrende glimt, der vil give håb. En fortælling lyder: Et skinnende væsen (deva) og en dæmon gik til en stor vismand for at lære om Selvet, de studerede hos ham i lang tid. Til sidst sagde vismanden til dem: ”I er selv det Væsen, I søger.” Begge troede, at legemet var Selvet. De tog tilfredse tilbage til deres folk og sagde: ”Vi har lært alt, hvad der er at lære, spis, drik og vær glade, vi er Selvet, der er intet hinsides os.”

Dæmonens natur var uvidende og uklar, så han søgte aldrig videre, men var fuldstændig tilfreds med ideen om, at han var Gud, at der med Selvet mentes legemet. Det skinnende væsen havde en renere natur, han begik først den fejl at tænke: ”Jeg, dette legeme, er Brahman, så hold det stærkt og sundt, godt klædt og giv det alle former for fornøjelse.” Men i løbet af få dage fandt han ud af, at det ikke kunne være det, vismanden havde ment: Der måtte være noget højere, han gik tilbage og sagde: ”Herre, lærte du mig ikke, at dette legeme var Selvet. Men hvordan det, jeg ser jo alle legemer dø, Selvet kan ikke dø?”

Vismanden svarede: ”Find ud af det, du er Det.”

Så tænkte det skinnende væsen: ”Vismanden må mene, at det er de vitale energier, som arbejder i legemet.” Men snart blev det ham klart, at når han spiste, forblev disse energier stærke, men hvis han sultede sig, blev de svage. Han gik igen tilbage til vismanden og sagde: ”Herre, mener du da, de vitale energier er Selvet?”

Vismanden svarede: ”Find selv ud af det, du er Det.”

Det skinnende væsen vendte endnu engang hjem og fandt frem til, at Sindet måtte være Selvet. Men tankerne var forskellige, det ene øjeblik gode og det næste dårlige − Sindet var for foranderligt til at være Selvet. Da han igen henvendte sig til vismanden, sagde han: ”Sindet er Selvet, mente du ikke det?”

”Nej”, svarede vismanden, ”du er Det, find selv ud af det.”

Det skinnende væsen gik hjem og fandt med tiden frem til Selvet, hinsides al tanke. Det, som eksisterer uden fødsel og død. Selvet, som sværdet ikke kan gennembore eller ilden brænde, luften ikke tørre eller vandet opløse. Det, som er uden begyndelse og uden ende, det ubevægelige, det alvidende, almægtige Væsen.

Denne deva erkendte, at han hverken var legeme eller Sind, men hinsides dem alle. Men den stakkels dæmon lærte ikke sandheden at kende på grund af hans krops begær. I denne verden er der mange, der har en dæmonisk natur, men der er også en del skinnende væsner.

Hvis man tilbyder at undervise i en hvilken som helst videnskab for at øge sansenydelserne, er der mange, som vil deltage. Påtager man sig derimod at vise vej til det højeste mål, er der få, der vil lytte. Få vil have evnen til at fatte det højere, og endnu færre har tålmodighed til at nå det. Nogle ved dog, at selv om vi fik mulighed for at leve i tusinder af år, ville resultatet til slut blive det samme. Når de energier, som holder kroppen sammen, forsvinder, må den dø. Det menneske er endnu ikke født, som kan standse kroppens forandringer, kroppen er navnet på en serie forandringer.

Ligesom vandmasserne i en flod stadig forandres foran dig, og nye masser kommer og antager lignende former, således er det også med vor krop. Men den må holdes stærk og sund, for den er det bedste instrument, vi har.

Menneskekroppen er det mest værdifulde legeme i universet, og det menneskelige væsen det ypperste væsen. Mennesket er højere end alle dyr, ja, end alle engle − intet er mere værdifuldt end det at være menneske. Selv de skinnende væsner (deva) må igennem et menneskeligt legeme igen for at opnå fuldkommenhed.

Ifølge jøderne og muslimerne skabte Gud mennesket. Efter at have skabt englene og alt andet, sagde Han til englene, at de skulle hilse ham (mennesket), og alle gjorde det undtagen Iblis. Derfor forbandede Gud ham, og han blev Satan. Bag denne allegori er den store sandhed, at det at fødes som menneske er den vigtigste fødsel, vi kan opnå. De lavere skabninger, dyrene, er træge og mest præget af tamas, og de kan ikke tænke høje tanker. De skinnende væsner eller englene kan ikke opnå direkte frihed uden menneskelig fødsel. I det menneskelige samfund er det på samme måde: for stor fattigdom eller for stor rigdom er en hindring for sjælens udvikling. Men lad os vende tilbage til vort emne.

Vi er nået til det fjerde trin, kontrol over vitalenergierne gennem åndedrættet. Hvad har det at gøre med at koncentrere Sindets kræfter? Åndedrættet er som svinghjulet i kroppen. I en stor maskine bevæger først svinghjulet sig, og denne bevægelse overføres til finere og finere maskindele, indtil den sarteste og fineste mekanisme i maskinen er i bevægelse. Åndedrættet er dette svinghjul, som forsyner og regulerer drivkraften til alting i kroppen. Lad mig fortælle en lille historie for at illustrere dette:

”Der var engang en mægtig konge, hvis minister faldt i unåde. Kongen beordrede ham som straf til at blive lukket inde øverst i et meget højt tårn. Ministeren blev nu efterladt der for at dø. Han havde imidlertid en trofast hustru, som kom til tårnet om natten og kaldte på ham for at høre, hvad hun kunne gøre for at hjælpe ham. Han sagde, at hun skulle vende tilbage til tårnet den næste nat med et langt reb, noget kraftig snor, sejlgarn, silketråd, en bille samt lidt honning. Meget forundret adlød den gode hustru sin mand og bragte ham de ønskede ting. Manden bad hende binde silketråden fast til billen, derefter skulle hun smøre dens følehorn med en dråbe honning og sætte den fri på tårnets væg med hovedet pegende opad.

Hun adlød anvisningen, og billen begyndte på sin lange rejse. Fordi den kunne lugte honningen foran sig, krøb den langsomt opad i håb om at få fat i den. Til sidst nåede den tårnets top, hvor ministeren greb billen og fik fat i silketråden. Han bad så hustruen binde sejlgarnet til den anden ende, og efter at have trukket sejlgarnet op gentog han processen med den kraftige snor og til sidst med rebet. Derefter var resten let, han kom ned fra tårnet ved hjælp af rebet og slap væk.”

I vor krop er åndedrættets bevægelse silketråden, ved at få hold på det og lære at kontrollere det, kan vi gribe om sejlgarnet, som er vore tanker, og til sidst få fat i rebet, som er prana, vitalenergien. Når vi kontrollerer prana, er friheden nået.

Vi ved intet om vor egen krop. Det nogle gør er at tage en død krop og skære i den for at lære dens opbygning at kende. Der er endda nogle, som kan tage et levende dyr og skære det fra hinanden for at se, hvad der er indeni. Men ingen af disse metoder giver os viden om vor egen krop. Hvorfor ved vi så lidt om den?

Fordi vor opmærksomhed ikke er fintmærkende nok til at fange de meget subtile bevægelser, der foregår indeni os. Vi lærer dem først at kende, når Sindet bliver mere subtilt og trænger dybere ind i kroppen.

For at opleve de subtile bevægelser må vi begynde med de grovere, vi må have hold på det, der sætter hele maskinen i bevægelse. Prana er det, vi skal gribe om, og åndedrættet er den meget tydelige udfoldelse af prana. På denne måde vil vi sammen med åndedrættet langsomt trænge ind i kroppen, og det vil gøre os i stand til at lære de subtile energier at kende, de nervestrømme, der bevæger sig i hele kroppen. Så snart vi opfatter og lærer at føle nervestrømme, vil vi begynde at få kontrol over dem. Sindet bliver også sat i bevægelse af disse forskellige nervestrømme, vi vil derfor med tiden opnå kontrol over krop og Sind og gøre dem til vore tjenere. Viden er kraft, og vi må have adgang til denne kraft. Derfor må vi begynde med pranayama, kontrol af prana. Pranayama er et langt emne, det vil kræve tid at forklare det. Men vi vil tage det stykke for stykke.

Du vil have mulighed for gradvist at forstå, hvad hensigten med hver øvelse, og hvilke kræfter i kroppen som sættes i bevægelse. Ved konstant træning vil du opnå alle de ting og selv få bevis for dem. Uanset hvor mange fornuftslutninger jeg giver, er det intet bevis for dig. Du må selv erfare dem. Når du begynder at mærke disse strømme bevæge sig overalt i kroppen, vil al tvivl forsvinde. Men dette kræver hård træning, mindst to gange om dagen. Den bedste tid er hen ad morgenen og mod aften − når natten glider over i dagen og dagen over i natten, for da opstår der en tilstand af relativ ro, og din krop vil have samme tendens. Du bør drage nytte af denne naturlige tilstand ved din udøvelse. Gør det til en regel ikke at spise, før du har gjort yoga − følelsen af sult vil bryde din ladhed. I Indien lærer børnene, ikke at spise, før de har udført deres discipliner.

Det er bedst, hvis du har råd og plads til at have et værelse udelukkende til yoga. Sov ikke i det værelse, stil blomster derind og pryd det med tiltalende billeder og brænd røgelse morgen og aften. Lad være med at diskutere i et sådant værelse, og lad ikke alle og enhver komme derind. Der vil så gradvis blive en atmosfære af hellighed i værelset, og når du er ulykkelig, ked af det, i tvivl, eller ude af ligevægt, vil bare det at gå ind i værelset gøre dig rolig.

Det er den sande mening med templer og kirker. I nogle kirker og templer vil du stadig finde den atmosfære. Men i størstedelen af dem er den egentlige ide gået tabt. Meningen er, at når der udsendes hellige vibrationer på et sted, vil stedet fortsat være ”oplyst”. Men kan du ikke afse et værelse til yoga, så sæt dig det bedst egnede sted. Et andet godt råd. Send en strøm af hellige tanker til alt skabt. Gentag mentalt:

• Lad alle væsner blive lykkelige,
• lad alle væsner blive fredelige,
• lad alle væsner blive lyksalige.

Gør dette vendt mod både nord, øst, syd, og vest. Jo mere du sætter ind på det, des bedre vil du få det, og du vil finde ud at den nemmeste måde, vi kan gøre os selv sunde på, er at se til, at andre bliver lykkelige. Hvis du tror på Gud, så bed om lys og viden, alle andre bønner er selviske.

Tænk dernæst på din krop, mærk efter, om du sidder med lige rygsøjle, tænk på, at du vil holde den stærk og sund, den er det bedste instrument, du har. Føl, at din krop er lige så stærk, som en diamant er hård, og at du ved hjælp af den vil være i stand til at krydse livets ocean. Friheden opnås aldrig af de svage, kast derfor al svaghed bort, sig til din krop, at den er stærk, og hav ubegrænset håb og tro på dig selv.