Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Raja-Yoga-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (7 af 18)


RAJA-YOGA er et system, der fører mennesket fra det almindelige gode menneske via aspirantens, den indviedes og mesterens stadier til det ophøjede punkt i evolutionen.

RAJA-YOGA - Den tidløse psykologi (7 af 18)

III

VIBHUTI PADA

 

De psykiske Evners Vej

 

Raja-Yoga-08-Den-tidløse-psykologi-af-Guni-Martin

Tarotkort I, Magikeren, symboliserer evnen til
at modtage kraft fra andre niveauer.
Symbol for rigdom, skønhed og inspiration.
Malet af sigøjneren Walrer Wegmulter.

 

1. Koncentration (dharana) er at fiksere Sindet (chitta) på et bestemt punkt (objekt).

Uanset hvilket objekt vi vælger, er det koncentration, når vi retter Sindet mod objektet og fastholder det der. Men det er vigtigt at pointere, at dharana ikke er den koncentration, vi i almindelighed taler om. Ved forsøg har det vist sig, at et menneske med en stor koncentrationsevne, ved en ihærdig indsats, ubrudt kan fiksere opmærksomheden ved et objekt i fire sekunder. Dharana er ubrudt fikseren i mindst tolv sekunder på et valgt objekt.

2. En ubrudt strøm (fra Sindet) rettet mod objektet er meditation, dhyana.

Når vi ubrudt kan fastholde objektet i en vis tid, bevæger koncentrationen sig over i meditation (dhyana). Der tales om et grænseområde på ca. fire minutter. Inden for disse fire minutter må forbindelsen mellem Sind og objekt ikke brydes af andre tanker.

3. Når der udelukkende er bevidsthed om objektet for meditationen, og det (Sindet) ligesom ikke eksisterer, er det overbevidsthed (samadhi).

Det er vigtigt at vende tilbage til processen at opfatte. Almindeligvis oplever vi et objekt uden at ane eller registrere, at der foregår den komplicerede proces at opfatte. Sanserne bringer til stadighed indtryk til sindet (manas), som viser det for intellekt og ego, der bor i Sindet. Det er en handling (aktion), og reaktionen følger uvægerligt efter.

En udøver skal kunne opleve hele denne proces. Han skal kunne se, at han er adskilt fra et objekt for derefter at intensivere sin opmærksomhed og lade sig forene med dette objekt. Processen at opfatte bliver så intens, at Sind og objekt synes at være ét. Objektet afslører derved sine hemmeligheder, og den dybere mening med dets tilstedeværelse åbenbarer sig. Denne mystiske forening blev omtalt i 41.

4. Disse tre (dharana, dhyana og samadhi) kaldes under ét samyama.

Samyama er en fortsat proces, hvor udøveren ubrudt passerer fra den ene tilstand til den anden. Det er ingen hemmelighed, at de to første tilstande er en langsommelig og træg proces for en begynder. Udøveren vil igen og igen ”falde tilbage”. Men med tiden bliver det muligt for ham på et øjeblik at opnå en tilstand af højere bevidsthed (samadhi). Swami Vivekanandas guru, Sri Ramakrishna, var en usædvanlig yogi og mester. Han befandt sig til manges forundring i denne tilstand det meste af sit voksne liv.

5. Når den (samyama) mestres, dages visdommens lys (prajnalokah).

Som tidligere nævnt er den højere bevidsthedstilstand (prajna) forbundet med visdom. Efterhånden som denne samyama-tilstand intensiveres, bliver visdommens lys mere tydeligt. Indsigten bliver større og større.

6. Den (samyama) vil foregå i stadier.

Det objekt, vi vælger at gøre samyama på, kan udskiftes fra det mere grove til det mere subtile, efterhånden som træningen skrider frem. Det er dog vigtigt ikke at skifte objekt i tide og utide. Men afhængig af objektets art kan udøveren på et tidspunkt komme ud for, at der skal et mere subtilt objekt til at afdække endnu mere af virkeligheden. Nogle ting er mere mystiske end andre, jo mere subtile de er, des færre love er de underlagt.

Vi må huske, at universet er opbygget af materie (akasha) og energi (prana). Jo mere prana et objekt består af, desto mere subtilt er det, og desto færre stoflige love er det underlagt.

Patanjali advarer også mod at søge smutveje og springe over, hvor gærdet er lavest. Det, der i første omgang kan synes lettest, besidder ikke altid den nødvendige kvalitet. Mange har måttet se det i øjnene og været nødt til at søge tilbage for at begynde forfra.

7. Disse tre er indre i forhold til de tidligere omtalte.

De første fem tilstande kaldes ydre i forhold til koncentration, meditation og overbevidsthed. Yama, niyama, asana, pranayama og pratyahara er de fem, som kaldes ydre, fordi de er forbundet med fænomenernes verden. De sidste tre omtalte tilstande, er samyama, foregår udelukkende i det indre, i Sindet.

8. (Men) selv den (sabija samadhi) er ydre i forhold til den sædløse (nirbija) samadhi.

Forskellen mellem sabija og nirbija blev forklaret I. 5. Det nævnes igen for at understrege forskellen, der er på det, der kan opnås gennem samadhi med spørgsmål, og samadhi uden spørgsmål. Kun sidstnævnte kan bringe udøveren frem til kaivalya.

9. Nirodha parinama er, når Sindets forandringer undertrykkes, så det bliver i stand til at fastholde det øjebliks tomhed, der opstår mellem et indtryk, der forsvinder, og det indtryk, som tager dets plads.

Her bevæger vi os på et teoretisk plan. Det eneste bevis for sandheden i de usædvanlige tilstande, der beskrives, ligger i de beviser, vi selv har mulighed for at opnå, i forbindelse med sandheden i det verdensbillede, der skildres: a) Enhver oprigtig udøver vil rimeligt nemt erfare sandheden i de oplevelser, der kommer i de indledende faser. b) De videnskabelige argumenter, der fremlægges. c) De psykologiske processer der redegøres for, som de, der beskæftiger sig med menneskets psykologi, kan nikke genkendende til.

I II.18 blev der redegjort for den tilstand, som kaldes asamprajnata samadhi, hvor det fremgik, at denne tomhed er en meget dynamisk tilstand. Under udøvelse af koncentration forsøger man at afvise de forskellige distraherende elementer til fordel for ét objekt. Ordet dækker ikke over det, vi i moderne psykologi kalder fortrængning, men at ”trænge i baggrunden”, holde andre indtryk borte.

10. Sindets fredfyldte strøm sikres ved dens (nirodha parinamas) latente indtryk.

Øvelse gør mester, også hvad den spirituelle træning angår. Gradvis vil evnen til at forblive i de forskellige højere bevidsthedstilstande, blive styrket. I nirodha parinama hviler Sindet i en fredfyldt, ubrudt strøm, der er ikke længere en kamp for at fastholde tilstanden, som i de foregående samadhi-tilstande. På grund af kraften fra de latente indtryk, som er forbundet med dette øjebliks tomhed, kan Sindet forblive i denne høje bevidsthedstilstand.

11. Ved gradvist ophør af mentale distraktioner og sideløbende udvikling af ensrettethed opnås ”samadhi parinama” (transformationens-samadhi).

Det er karakteristisk, at Sindet er opmærksom på ethvert objekt, der kommer inden for dets rækkevidde via sanserne. Det er også karakteristisk, at Sindet retter sin opmærksomhed i én retning. Det er ét og samme Sind, der snart spreder og snart samler sin opmærksomhed. Under almindelige forhold sker det bare.

Vi har meget lidt indflydelse på, hvad der sker. Som regel er Sindets energier spredte, men de kan samles om ét punkt, i én retning. Hvis det ikke var tilfældet, ville tilstanden samadhiparinama, ikke være mulig.

12. Ydermere er der en tilstand (ekagrata parinama), hvori det objekt, som (fylder Sindet), altid er nøjagtig identisk med det objekt, som rejser sig.

Vi ved, at ordet pratyaya kendetegner hele Sindets indhold i et givet øjeblik, og at udøveren på et tidspunkt oplever, at pratyaya forbliver den samme ubrudte helhed. Udøveren er i stand til at fastholde objektet i en sådan grad, at det indtryk, som kommer, er identisk med det, som allerede er til stede i Sindet.

Det er kun gradsforskelle, der skiller de tre samadhi-tilstande, nirodha parinama, samadhi parinama og ekagrata parinama. En yogi skal kende dem og kunne adskille dem fra hinanden, hvis hans mål er kaivalya (friheden).

13. Derved forklares også de forandringer, der sker i elementernes og sanseorganernes essentielle og midlertidige egenskaber og i deres tilstande.

Da Sindet får råmaterialet til sine tanker fra elementerne gennem sanserne, må der være en trefoldig forandring (parinama, omtalt i 9-12), i både elementer og sanser, ligesom der er i Sindet. De fem elementer (bhuta): jord, vand, ild, luft og æter, er grundlaget for vor stoflige eksistens. Via sanserne er det muligt for os at opfatte den ydre verden idet de tre egenskaber (guna) påvirker den stoflige eksistens, hvoraf en væsentlig del er den ydre verden.

Under de tre omtalte samadhi-tilstande, (nirodha-, samadhi og ekagra-parinama) finder der en forandring sted i elementerne og sanserne på grund af de tre gunas indflydelse. Patanjali uddyber det ikke nærmere.

En yogi betragter ikke universets forskellige bestanddele som isolerede enheder. De er indbyrdes forbundne, og der er en sådan påvirkning eller enhed i alt. Efterhånden som det enkelte individ afdækker disse tilsyneladende forskelligheder og adskilte enheder, vil han opleve, hvordan tingene virkelig hænger sammen. Dette medfører forandringer og en anden brug af elementernes og sansernes funktion. Det omtales nærmere i III. 45 +48.

I begyndelsen af vor træning er Sindets energier spredte. Dette kan langsomt ændres ved at søge at samle opmærksomheden om ét objekt. Denne ensretning af Sindet mod et bestemt objekt intensiveres, indtil vi kan forene vort Sind med objektet. En sådan forening medfører, at de begge (objektet og Sindet) opgår i Selvet.

Det der er vigtigt at huske er at, elementerne og sanserne forandrer deres egenskaber. Vi har noget ler (det essentielle) − først reduceres det til et fint pulver, hvor alle unødvendige bestanddele fjernes, derefter tilsættes vand, og vi får således et materiale, vi kan arbejde med. Nu kan en krukke eller en anden form, (midlertidige egenskaber) skabes. Krukken eller formen er nu klar til brug. Dens tilstand forandres, den bliver gammel, måske skåret. Går den en dag helt i stykker, reduceres den igen til ler. Egentlig har den jo været ler hele tiden − kun formen forandredes.

På samme måde sker der forandringer i sanseorganerne, altså det, vi opfatter den ydre verden med.

14. Det substantielle er det, i hvilket egenskaberne − latente, aktive og umanifesterede − er iboende.

Det substantielle, som ligger til grund for alt skabt, er naturen (prakriti). Når en eller anden bestanddel forsvinder, bliver den latent i naturen. Når den dukker op igen, siges den at være aktiv (manifesteret). En ting er således altid til stede under en eller anden form, manifesteret eller umanifesteret, så længe naturen består.

Dagen, vi kalder ”i dag” (aktiv), vil vi morgen kalde ”i går” (den bliver latent). I morgen er endnu umanifesteret, men vil indenfor et døgn blive ”i dag” (aktiv). Substantielt er der ingen forskel på i går, i dag og i morgen undtagen i tid og form. I går var det ler, i dag er det en krukke, og i morgen vil det igen være ler. Uanset om det var i går, er i dag eller vil blive i morgen, vedbliver det substantielle at være uforandret i sin eksistens. Enhver manifestation er afhængig af rum, tid, form og årsag. Ifølge Sankhya-filosofien kan alt blive til af alting, men det kan ikke ske uden årsag.

Et barn bliver ikke gammelt fra det ene øjeblik til det andet, det er en gradvis proces. To ideer dukker ikke samtidigt op, den ene følger den anden. Disse eksempler viser, at enhver ting eller manifestation er afhængig af tid. Vi kan ikke se en genstand ordentligt, hvis den er for tæt på øjet. På lidt afstand går det bedre, men kommer den for langt væk, kan vi slet ikke se den. Enhver ting eller manifestation er afhængig af rum. Med hensyn til form, kan vi ikke opfatte en firkantet plade som cirkulær. Alt har en grundlæggende årsag, der ligger bag den virkende årsag. Det er det substantielle.

15. Årsagen til sekvens (række at forandring) skyldes forskelligheden i den underliggende proces.

Ifølge denne sutra findes der en skjult eller naturlig sekvens, der bedst kan forklares ved række af forandringer, som ligger til grund for naturens mangfoldige fænomener.

Intet er tilfældigt i kosmos. Alt stofligt bygger grundlæggende på en matematisk proces. Under en forandring forsvinder de karakteristiske egenskaber ved et stof, og en anden karakter træder frem. Forandringernes forskellighed er betinget af rækkefølgen i disse forandringer. Når en klump ler bliver til en krukke, er det karakteristiske ved krukken lerets sekvens. Når en ny krukke bliver gammel, er dens karakteristiske egenskaber ikke grundlæggende forandrede. Der er tale om en forandring i dens tilstand.

For at der kan være en forandring i rækkefølge (sekvens) må stoffet, for os at se, skifte form. Enhver foranderlig form er grundlæggende uforanderlig. Nutiden er fremtidens sekvens, og fortiden er nutidens sekvens.

16. Ved at udføre samyama på de tre forandringer (nirodha, samadhi og ekagrata) kommer viden om fortid og fremtid.

I resten af del III beskriver Patanjali, hvilke evner (siddhi) vi opnår, når vi bliver i stand til at udføre samyama. Men disse evner er ikke i sig selv noget, en yogi satser på. De er blot en naturlig følge af den udvidede bevidsthed.

17. Lyd, meningen (bag lyden) og ide overlapper hinanden. Ved at udføre samyama på hver af dem opnås kendskab til alle skabningers sprog.

Vi tager det almindeligvis for givet, at mennesker og dyr kun taler sammen i eventyrene. En yogi kan udføre samyama på lyd, mening og ide, og holde disse adskilt fra hinanden. Når han kan det, er han også i stand til at kommunikere med alle levende væsner.

18. Gennem direkte opfattelse af latente indtryk (samskara) kommer viden om tidligere fødsler.

Her tales der om den direkte opfattelse af latente indtryk (samskara), der ligger i erindringen. De kan bringes frem i Sindet under koncentration, hvis Sindet er åbent for de indre indtryk. Når en yogi er i stand til at udføre samyama på disse samskara, opnår han viden om fortiden.

19. (Ved direkte opfattelse gennem samyama) på det billede, der optager en andens Sind, kommer viden om dette Sind.

Over hele verden findes der tankelæsere, men få har opnået den evne gennem yoga, de fleste er født med den. Når vor evne til at tømme Sindet bliver stabil, kan vi modtage et andet menneskes tanker. En yogi kan, i modsætning til de fleste tankelæsere, forklare hvad der sker under denne proces: I vågen tilstand fungerer bevidstheden hos et almindeligt menneske gennem det mentale hylster, som styres af jeg-følelsen.

En yogi kan, når han udfører samyama og etablerer en slags clairvoyant kontakt mellem sit eget og et andet menneskes mentale hylster, se det mentale billede, som optager det andet Sind. Han opnår derved en vis viden om dette Sind, men en yogi undgår som regel at brillere med disse evner, endsige bruge dem for egen vindings skyld.

20. Men ikke dermed de andre mentale faktorer, som støtter det mentale billede, for det er ikke objektet (for samyama).

En yogi, der opfatter et billede i et andet Sind, er ikke i stand til at se motivet eller formålet, som ligger til grund for dette billede, uanset hvad det måtte være. Hvis et menneske har et billede af f.eks. solen i sit Sind (det kan være en astronom, der tænker på solen eller en kunstner, som beundrer solens skønhed), kan en yogi kun se solen i Sindet hos den, han kontakter. Han får ikke at vide, hvad årsagen er, til at netop dette billede er i det andet menneskes Sind.

21. Ved at udføre samyama på kroppens form vil opfattelse af kroppen blive hindret, fordi kontakten mellem øjet og lyset (fra kroppen) brydes − derved bliver kroppen usynlig.

Det er almindelig kendt, at kroppen bliver synlig i og med at lyset, der reflekteres fra den, rammer modtagerens øje. En yogi kan hindre lyset fra sin egen krop i at nå modtagerens øje, og gøre sig usynlig.

22. Derved kan det, at lyd mm. forsvinder, også forklares.

Den samme proces gør sig gældende i forbindelse med høre-, følesmags-, og lugtesansen.

23. Karma er enten hurtig eller langsom (i at bære frugt). Udføres samyama på dem (handlingerne − aktive og latente) eller på varsler, opnås viden om dødsøjeblikket.

I en tidligere sutra hørte vi, at karma kan bære frugt på tre måder: en hvid, en sort og en blandet måde.

Det er forskelligt, hvor hurtigt vi afvikler vor karma. Et vådt klæde, vil f.eks. tørre hurtigere, hvis vi breder det ud i solen, end hvis vi lader det ligge i en hårdt vredet klump. På samme måde afhænger det af omstændighederne, hvor hurtigt vi afvikler vor karma.

Ved at udføre samyama på sine handlinger, kan en yogi kende øjeblikket for sin død. Han kan også opnå denne viden gennem varsler. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker, der har adgang til andre bevidsthedstilstande, modtager budskaber og varsler. Ved at udføre samyama på et sådant varsel kan en yogi nå frem til den rette fortolkning af varslet, og der vil ikke længere være tale om gætteværk eller tvivlsomme fortolkninger.

24. (Ved samyama på) venlighed og andre lignende kvaliteter (opnås) styrke i de omtalte kvaliteter.

Vi taler om venlighed, medfølelse og glæde, som blev omtalt i I. 33. Gennem samyama kan disse kvaliteter bringes til udfoldelse i forhold til omverdenen. Neutralitet er en balancetilstand, der ikke i sig selv har nogen modsætning. Vi kan derfor ikke udøve samyama på neutralitet (over for det onde). Kontemplation over en neutral kvalitet er ikke mulig, og vi kan ikke meditere på den med nogen form for vinding af livsgoder.

25. (Ved samyama på) styrken hos f.eks. en elefant opnås den respektive styrke.

En udøver tilegner sig de egenskaber, han udfører samyama på. De bliver hans egenskaber.

26. Viden om det mest subtile, det skjulte og det fjerne kan opnås ved at projicere lyset fra de højere sanseegenskaber.

Der er mange planer (niveauer), også fysiske, som går udover, hvad vi kan se, hvor vore sanser sætter grænser for, hvad vi kan opfatte. Disse niveauer definerer ikke, de beskrives kun som det subtile, det skjulte og det fjerne. I moderne videnskab benytter man sig af meget avancerede instrumenter for at øge sanseopfattelsen og gennem dem har vi fået mange nye og forunderlige oplysninger om vor verden. Der er dog niveauer og planer, som vil forblive skjulte for selv de mest avancerede instrumenter. Virkeligheden kan kun afsløre sig i Sindet. En yogi har Sindet bag sig, når han udforsker alt det, der er stillet til rådighed for ham som menneske. Når tiden er inde, får vi kontakt med det indre Lys, som kan afdække de forskellige planer.

27. Ved at udfore samyama på solen kommer viden om solsystemet.

Alt, som er i universet, findes også i menneskets indre univers. Solen, der her udføres samyama på, er ikke den sol, som er lyskilden og betingelsen for solsystemets opretholdelse. Det er ”Solens port” i kroppen. I et gammelt skrift står der:

Det lys, der findes i hjerte centret (anahata chakra), har utallige stråler. Den ene gennemtrænger solar-regionen, og efter at have passeret brahma-loka (den øverste af de tre verdener, som kroppen består af) på sin vej bort fra legemet, vil Ånden nå det højeste punkt ved hjælp af denne stråle.

Denne stråle blev omtalt i I. 36. Den strømmer ind gennem sushumna-nadis indgang i toppen af hovedet, dette kaldes også solens port. Solar-regionen strækker sig fra solar-plexus, op forbi hjertet videre op og ud gennem hovedet. Den ydre og den indre sol står i forhold til hinanden. Når vi kender den ene, kender vi også den anden. Interesserede kan læse mere om dette i ”The Serpent Power” af Sir John Woodroffe.

28. (Ved samyama) på månen kommer viden om stjernernes stilling.

Patanjali taler igen om en indre indgang, denne gang månens port. Når et menneske benytter sig af solens port, fører det til frihed − når han forlader kroppen gennem månens port, ved ajna chakra, må han genfødes. I Bhagavad Gita står der:

Solen er selvoplysende, hvorimod månens lys er reflekteret − men den vil kunne give en yogi viden om det indbyrdes forhold, der er mellem stjernerne.

29. (Ved samyama) på polarstjernen kommer viden om deres (stjernernes) bevægelser.

Gennem samyama på polarstjernen (den ydre stjerne), kender vi stjernerne og opnår viden om deres bevægelser.

Vi kan kun måle bevægelser ud fra et ubevægeligt objekt. Polarstjernen er det mest stabile holdepunkt på himlen. Fuglene kan finde vej over tusinder af kilometer ved at bruge den som ledestjerne. Ved samyama på polarstjernen afsløres stjernernes bevægelser på himlen.

30. (Ved samyama) på navlecentret opnås viden om kroppens organisme.

Den fysiske krop er en fantastisk organisme, der på gådefuld vis tjener menneskets bevidsthed. Et menneske, som udfører samyama på navlen, solar plexus (ikke at forveksle med manipura chakra), vil få viden om hele kemien i kroppen, fordi dette centrum styrer det sympatiske nervesystem. Det ligger i energihylstret (prana maya kosha) og er nært knyttet til solar plexus.

31. (Ved samyama) på hulningen i halsen ophører sult og tørst.

Sult og tørst er meget afhængig af kirteludskillelsen i kroppen. Det område, der her tales om, påvirker kirtlerne i halsområdet. Ved samyama på området opnås viden om disse kirtlers funktion og kontrol over sult og tørst.

32. (Ved samyama) på nervestrømmen kurma kommer ubevægelighed.

Kroppens vitalenergi, prana, har mange funktioner. Prana fungerer gennem særlige kanaler (nadi). Kurma-nadi befinder sig i den øverste del af brystet, i bronkialområdet. Ved samyama på denne nervestrøm opnås fuldstændig ubevægelighed, hvilket kan være en stor fordel under dyb meditation.

33. (Ved samyama) på lyset under issen ses de fuldkomne væsner (siddha).

Inde under kraniet, i et område kaldet den tusindbladede lotus (sahasrara), stråler et forunderligt lys. Ved at udføre samyama på dette lys vil der vise sig nogle af de Mestre, som befinder sig mellem himmel og jord. Disse Mestre kaldes også fuldkomne væsener (siddha).

34. Viden om alt opnås gennem intuition.

Intuition (pratibha) er en tilstand af viden, som opnås umiddelbart før den højeste illumination. Den kan sammenlignes med daggryet, lige inden solen står op. Virkelig intuition er en opfattelsesevne, der er uafhængig af sanserne og Sindet som medie. Virkelig intuition giver viden om alt.

35. (Ved samyama) på hjertet opnås viden om Sindet.

Hvordan er det muligt, at samyama på hjertet kan give viden om Sindet? Der er ikke tale om det fysiske hjerte, men om anahata chakra, hvor jeg-følelsen har sit tyngdepunkt. Jeg-følelsen og intellektet er tæt forbundne. Ved at ”iagttage” Sindets bevægelser med udgangspunkt i denne jeg-følelse i anahata chakra, opnår en yogi større forståelse af Sindets bevægelse.

36. Oplevelse (af dualiteterne) skyldes manglende evne til at skelne Purusha (Ånd) fra (buddhi-)sattva, selv om de er fuldstændig forskellige. Viden om Purusha er et resultat af samyama på forskellen mellem (buddhi-) sattva og Purusha.

Buddhi-sattva er intellektet ”renset”. Fordi intellektet har opnået en sådan renhed, vil udøveren selv på dette høje niveau i mange tilfælde forveksle buddhi-sattva med Purusha, og han vil fortsat opleve den dualistiske verden på godt og ondt.

En udøver må have kraft og mod, og ikke mindst viden, for at tage det sidste spring og erkende, at der bag denne rene, intellektuelle, intuitive tilstand findes en Seer.

37. Derved (fra viden om Purusha) rejser der sig intuitiv evne til at høre, føle, se, smage og lugte.

Når Patanjali her taler om intuitiv, betyder det, at udøveren modtager den direkte sandhed, oplever tingene, som de virkelig er. Denne tilstand indebærer også, at en yogi opfatter virkeligheden med et mere forfinet sanseapparat.

38. De (evner) er hindringer i samadhi, men kræfter, når Sindet er udadrettet.

Disse kræfter eller evner er hindringer for samadhi, fordi de står i vejen for erkendelsen af den endelige Sandhed, og den ensrettethed, som en yogi ønsker. I den ydre verden kan disse bruges som okkulte evner, hvilket dog frarådes for ikke at risikere, at de binder én til den forgængelige verden.

39. Når årsagen til Sindets trældom er fjernet, og med kendskab til passagerne (nervestrømmene), kan en yogis Sind gå ind i en anden krop.

Denne evne (siddhi) er velkendt i yoga. Men med hvilken begrundelse vil en yogi med sit Sind ”trænge ind” i et andet menneskes krop? En yogi vil i visse situationer benytte sig af de (for os) mest mærkværdige midler for at nå sit mål, og for at hjælpe andre. En lærer på dette niveau kan, med en discipels tilladelse, gå ind i dennes krop for at udføre et nødvendigt stykke arbejde. Disciplen opholder sig da på et andet niveau. På denne måde handler (arbejder) en yogi gennem to kroppe på samme tid.

Det kan ske, når en yogi ikke længere er bundet af at skulle fungere gennem de vanlige kanaler (nervestrømme).

I et lærer-elev-forhold kan det sammenlignes med, at vi låner vor nabos hus eller vogn. En discipel træder gerne tilbage for en tid for at overlade læreren sin krop.

40. Ved at beherske (energiformen) udana (vil en yogi) ikke synke i vand eller mudder, (han kan gå) blandt tørne osv. og forlade sin krop (ved viljens hjælp).

Mennesket har adgang til ti prana-former, hvoraf de fem er knyttet til de psykiske centre (chakra):

  • Apana-prana udgår fra muladhara chakra (ved mellemkødet).
  • Vyana-prana udgår fra swadhistana (ved foden af rygsøjlen).
  • Samana-prana udgår fra manipura (bag navlen).
  • Prana-prana udgår fra anahata (bag hjertet).
  • Udana-prana udgår fra vishuddhi (i halsen).

Hver af disse energiformer, som varierer i energihastighed, har sine særlige funktioner i opretholdelsen af kroppens liv.

Udana er en energiform, som har at gøre med vor søgen opad, væk fra jorden. Ved at kontrollere udana udvikler en yogi både sin evne til at levitere og til ved viljens kraft at forlade kroppen. Udana-energien bevæger sig op til issen.

41. Ved at beherske samana tilegnes det flammende lys.

Hvis en yogi behersker energiformen samana kan han, når han ønsker det, benytte sig af ilden fra manipura chakra (bag navlen) og omgive sig med flammende lys. Samana-energien styrer forbrændingen i kroppen, samt andre funktioner, der har med kroppens midte at gøre.

42. Ved at udføre samyama på forbindelsen mellem akasha (rummet) og øret (kommer) overnaturlig hørelse.

Når der tales om overnaturlig hørelse, er det simpelthen en udvidelse af vor almindelige evne til at høre, på samme måde, som vi har talt om en udvidelse af bevidstheden. Da alle lyde er mere eller mindre subtile vibrationer i rummet (æteren), er det muligt at høre lyde over store afstande.

43. Ved at udføre samyama på forbindelsen mellem krop og rum, samtidig med meditation på lethed, såsom bomuld, vil (en yogi) kunne bevæge sig i rummet.

Mange vil betvivle sandheden i, at vi kan blive i stand til at bevæge os uhindret i rummet, selvom denne evne flere steder langt fra er ukendt. Her siges det, hvordan det kan lade sig gøre. Når vi kan benytte os af rummet som objekt og samtidig knytte os til oplevelsen af lethed, bliver vi i stand til at bevæge os uhindret i rummet.

I akasha findes det stof, kroppen er opbygget af, og som holdes sammen af energi. Kroppens eksistens afhænger af denne forbindelse mellem kroppens partikler og akasha, som den er dannet af. Udføres samyama på forbindelsen mellem krop og rum, bliver levitationen, som at gå på vandet og bevæge sig i luften, mulig.

44. Når opfattelsen kan holdes fri af intellektet (buddhi), uden af være forbundet med indbildning, kaldes det mahavedeha. Derved tilintetgøres det, som dækker for lyset.

Der er to slags billeder i Sindet. Billederne i sig selv, og de billeder, der er et produkt af vor indbildning.

Denne sutra kan fortolkes på flere måder. En mulig forklaring kan være, at det guddommelige Sind ikke giver et forvrænget billede af virkeligheden, sådan som vort individuelle Sind (chitta) ser det, filtreret gennem vort begrænsede intellekt. Hvis den verden, der er manifesteret omkring os, bygger på en guddommelig ide, afspejler det verdensbillede, vi har i vort Sind, det universelle Sinds indvirkning på vort individuelle Sind.

Denne individualisering af verdensbilledet begrænser og forvrænger den guddommelige ide. Vi opfatter kun et vagt og utydeligt billede. Vort Sind er som et mørkt fængsel (indbildning). Så længe vor bevidsthed er isoleret inden for disse fængselsvægge, forbliver vi uvidende om, at disse svage og tågede billeder, vi ser, er skygger af en fantastisk virkelighed, som vi ikke kan opfatte.

Når vi er i stand til at give det universelle Sind fuld adgang til vor bevidsthed, slipper vi ud af dette fængsel. Det giver os en fuldstændig vision af de principper og naturlove, som vi på nuværende tidspunkt kun har en fragmentarisk opfattelse af. Denne bevidsthedstilstand kaldes maha vedeha. Det lys, der tales om, er forskelligt fra lyset som kaldes prakasha, lyset der er forbundet med prana maya kosha jvf. II. 52.

45. Ved at udføre samyama på det grove, den essentielle karakter, det subtile, det iboende og objektiviteten i elementerne (bhuta) beherskes elementerne.

Det grove er det, vi først opfatter med vore sanser. Objektets form og stoffet, det er opbygget af, de fem bhuta: jord, vand, ild, luft og æter. Den essentielle karakter er det, der gør et objekt mere særegent. Det, som kan høres, føles, ses, smages og lugtes. Hver af disse karakterer er forbundet med de fem grove elementer. Det subtile er det, som i yoga kaldes tanmatra, og der findes ikke ord for disse på dansk. Det siges, at de er små lysende partikler, der udgår fra og omgiver en form. De er grundlaget for de grove elementer. Det iboende er de tre guna, elementernes egenskaber.

Objektiviteten i elementerne karakteriserer Seeren, det sete, og processen at se − og et objekts mulighed for at give udøveren denne oplevelse og frigørelse.

46. Da opnås evnen til at gøre sig f.eks. meget lille, samt andre kropslige tilegnelser, derved hindrer de (elementerne) ikke.

De fem elementer kan på ingen måde være til hindring for en yogi med disse egenskaber. Han kan gennemtrænge sten. Vandet kan ikke gøre ham våd. Ilden kan ikke brænde ham. Stærke vinde kan ikke flytte ham. Selv rummet kan han gemme sig i.

Mestrene taler om de otte store siddhi (okkulte evner): At gøre sig lille som et atom, så stor, som man ønsker, − så let, som man ønsker. At have evnen til at røre ved månen med en fingerspids.

Viljekraft til at kontrollere alt. Kraft til at skabe. Kraft til at trænge gennem alt, og evnen til at få ting til at forsvinde. Disse evner virker så usædvanlige, så utrolige, at de fleste sikkert vil trække på skulderen ad dem. Ikke desto mindre har der været, og er der eksempler på, at de er mulige at opnå. En yogi kan udrette de mest fantastiske ting, men vil, på dette niveau af væren, holde sig til naturens love og ikke på nogen måde gå imod dem.

47. Fuldkommengørelse af kroppen medfører skønhed, ynde, styrke og diamantens hårdhed.

Når en yogi behersker elementerne, opnår hans krop disse kvaliteter, hvis han, vel at mærke, ønsker at bruge sine evner i den retning. Brugen af disse evner kræver energi (prana), og kroppens skønhed vil være af underordnet betydning, hvis målet er selv erkendelse.

48. Ved at udføre samyama på opfattelsesevnen, deres (sanseorganerne) essentielle natur, jeg-følelsen, de iboende egenskaber og funktionerne, besejres sanseorganerne.

En yogi får kendskab til sansernes funktion gennem de fem stadier, der på mange måder svarer til måden at beherske elementerne på se III. 45. Udøveren må langsomt nærme sig en dybere forståelse af sansernes domæne for til sidst at beherske dem. Han skal kunne opfatte, a) hvordan sanserne bringer indtrykket ind, b) sansernes essentielle natur (den del af sanseorganet, der bringer viden), c) jeg-følelsen i sanserne, d) de tre egenskabers (gunas) betydning e) den dybere mening med sansernes funktion. Som alt i mennesket tjener også sanserne Selvet. De formidler glæde, smerte og frigørelse.

49. Derved opnås evnen til at bevæge sig så hurtigt som Sindet, uafhængigt af kroppen eller noget andet hylster, og naturen (den oprindelige årsag) besejres.

Ved at besejre sanseorganerne opnås to essentielle evner: Evnen til at opfatte alt i naturen, og evnen til at besejre den oprindelige natur, pradhana. Disse evner bringer en yogi til frigørelsens tærskel.

50. For ham, der er bevidst om forskellen mellem Ånden (Purusha) og intellektet buddhi- (sattva), kommer almagt i alle tilstande og former for eksistens, samt alvidenhed.

Når en yogi kan se sit Selv adskilt fra intellektet, har han brudt alle lænker. Dette er kun muligt, når intellektet har nået renhed (sattva). Seeren er da fri, kender sin sande natur, som er almægtig, alvidende, allestedsnærværende.

51. Ved ikke-binding, selv til det, vil trældommens frø (sæd) være tilintetgjort og kaivalya opnået.

Her skildres et tidspunkt i det individuelle menneskes liv, hvor han i sin søgen har haft frigørelsen som mål og udøvet sine discipliner derefter. Han står nu over for sin sidste store beslutning: at give afkald på alt, hvad naturen har at tilbyde, og indgå i Friheden.

52. (Det bør) undgås at lade sig friste af forfængelighed og smiger fra de himmelske væsner, der hersker på forskellige planer, da der vil være mulighed for uønskede konsekvenser.

Først når et menneske har nået denne tilstand, som i yoga kaldes kaivalya, vil han ikke længere falde tilbage. Hidtil har han stået overfor fristelser til at bruge de opnåede evner for egen vindings skyld, og de fristelser, de himmelske væsner byder.

I kristendommen kender vi de himmelske væsner som helgener og engle. Det fortæller os ikke så meget om, hvem de er, og om de virkelig eksisterer. Men hvis vi mener, at der findes liv på andre niveauer end det jordiske, accepterer vi måske, at der kan findes mere udviklede væsener end de jordiske. Mange tager det for givet, at vi er de højest udviklede skabninger i universet, skabelsens hovedværk. Men set ud fra universets storhed er det absurd at tro, at der ikke skulle findes højere kræfter end de menneskelige.

Det paradoksale er, at den menneskelige eksistens virkelig er det højeste liv, et væsen kan opnå. Det er den kosteligste gave. Kun som mennesker kan vi nå erkendelse og frigørelse. Ifølge loven om karma skal vi, uanset hvilke højder vi når, hvilke pladser vi indtager, inkarnere som menneske.

Der blev i I. 19 talt om, at mennesker, der ikke har opnået frigørelse, for en tid må opgå i naturen og indtage de vigtige pladser som universets hjælpere. Det kan synes mærkeligt, at de ikke skulle være hævet over det menneskelige. Men det handler om noget ganske andet. Gennem deres fristelser prøves en yogis styrke og evne til ikke-binding. Det siges også, at de himmelske væsner frister en yogi, fordi de er misundelige. Det er ikke usandsynligt, at nogle himmelske væsner føler trang til det. Lucifer er et eksempel på et sådant himmelsk væsen. Men det væsentligste ved disse fristelser er, som sagt, at afprøve en yogis kapacitet. En yogi skal kunne modstå de fristelser, han bliver stillet over for.

53. Ved at udføre samyama på øjeblikket og dets sekvens (processen, som følger efter), opnås den viden, som kaldes viveka (skelnende viden).

Det er mangelfuldt at oversætte ordet viveka med skelnen. Men der findes ikke noget dækkende ord på dansk. Det indeholder meget mere end det, vi almindeligvis forstår ved skelnen.

I II. 5 talte Patanjali om at kunne skelne det virkelige fra det uvirkelige. Når vi virkelig kan skelne, hvad tid er, så er øjeblikket den tid det tager et atom, at bevæge sig fra et punkt til et andet. Kender vi dette øjeblik og dets sekvens, kender vi den endelige virkelighed. Der eksisterer ingen højere viden.

54. Fra den (skelnende viden) kommer evnen til at opfatte ting, uhindret af art, tid og sted.

Tiden er transcenderet. Alle naturens begrænsninger er borte − maya, illusionens magiske slør, er væk, og uanset tingenes tilsyneladende ensartethed, vil en yogi i denne tilstand se dem i deres sande natur, hvad enten de er grove eller subtile, uhindret af art, tid og sted.

55. Den højeste viden, født af bevidstheden om virkeligheden, er transcendent. Den omfatter opfattelsen af alle objekter samtidig, afdækker alle objekter og processer i fortid, nutid og fremtid, og transcenderer verdensprocessen.

Når en yogi er i denne tilstand, er han fri. Han har krydset livets ocean og tilegnet sig viden om sin sande natur. Ånden er fri af den forgængelige eksistens. Vælger et menneske at leve i verden, efter dette niveau er nået, vil han gøre det uden at være under indflydelse af naturens love.

56. Kaivalya (friheden) er opnået, når ensartetheden er etableret mellem Purusha (Ånd) og (buddhi) sattva.

Denne frihed betyder, at Selvet kan vælge at leve videre og tjene menneskeheden, eller at opgå i den højeste Væren. Hans intellekt har nået en renhed svarende til Ånden. Det er ikke mere intellektet, egoet, Sindet eller sanserne, der kommer til udtryk, men Purusha.

Her slutter Patanjali kapitlet om de evner og kræfter, der er inden for vor rækkevidde. Det kan lyde utroligt, at vi har disse muligheder, og det må i sidste ende være op til enhver, der studerer hans filosofi, at danne sig sine egne meninger om dette.

Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Download-fil: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni Martin


Artikel-RAJA-YOGA-Den-tidløse-psykologi-Guni-Martin
Læsefil med vendbare sider: RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI