1. kapitel

Introduktion

I hele sit fysiske liv lever mennesket i en enorm og tæt befolket usynlig verden, men de fleste kender intet til denne verden. Når de stærkt dominerende fysiske sanser under søvnen − eller i trance − i en periode er inaktive, får mennesket i et vist omfang adgang til denne verden, og det er i stand til at overføre mere eller mindre slørede erindringer om oplevelserne i denne tilstand. Når det fysiske legeme aflægges i den proces, mennesket kalder døden, fører overgangen fra det fysiske liv til samme tilstand i den usynlige verden, som i åndsvidenskaben kaldes astralplanet. Mennesket træder ind i den astrale verden, og her lever det videre i de lange tidsrum, der går mellem inkarnationerne i den fysiske verden. Langt den største del af disse lange perioder tilbringes imidlertid på et endnu dybere plan, der kaldes mentalplanet. Dette eksistensplan beskrives i en anden bog i serien. Det, der først skal fokuseres på, er den lavere del af den usynlige astralverden. Umiddelbart efter døden glider mennesket over på et bevidsthedsplan, som middelalderens alkymister kaldte astralplanet. Denne overgangstilstand kaldte grækerne Hades eller underverden, og i kristendommens taler man om skærsilden.

Hensigten med denne bog er at samle og organisere de informationer om denne interessante region, som omtales overalt i den esoteriske litteratur. Desuden er informationerne blevet suppleret og opdateret i de tilfælde, hvor forskningen har fremskaffet nye oplysninger. Det bør pointeres, at disse tilføjelser er et resultat af nogle få forskeres undersøgelser, og derfor må de ikke opfattes som autoritative. De skal blot betragtes som arbejdshypoteser.

Men på den anden side er der taget alle tænkelige forholdsregler for at sikre nøjagtighed. Ingen informationer − gamle eller nye − er taget med, medmindre de er verificeret af mindst to kompetente esoteriske forskere, som har arbejdet uafhængigt af hinanden, og som tilmed er blevet godkendt af erfarne studerende med stor viden og indsigt. Selvom denne afhandling om astralplanet ikke kan betragtes som komplet, er den skrevet i håb om, at den alligevel opfattes som troværdig.

Sådan skrev forfatteren i første udgave af bogen. Nu kan det tilføjes, at daglige erfaringer senere har bekræftet nøjagtigheden i de forudgående undersøgelser. Meget, der dengang var nyt og mystisk, er nu blevet velkendt som resultat af fortsatte og omhyggelige studier, og fordi en stor mængde supplerende materiale er indsamlet. Rundt omkring kan der måske tilføjes et par ord, men der er praktisk talt intet at rette.

Når man beskriver astralplanet, er det nødvendigt at gøre opmærksom på planets absolutte virkelighed. Ordet virkelighed anvendes ikke ud fra det metafysiske standpunkt, hvor alt andet end Den Ene Umanifesterede er uvirkeligt, fordi alt andet er midlertidigt og forgængeligt. Ordet anvendes i dets almindelige dagligdags betydning. Det skal forstås sådan, at objekter og beboere på astralplanet er virkelige på nøjagtig samme måde som fysiske menneskers kroppe, møbler, huse eller statuer er virkelige – altså lige så virkelige som den by, man bor i. De astrale genstande vil lige så lidt bestå i al evighed som genstande på det fysiske plan. Men set fra det fysiske menneskes synspunkt er de ikke desto mindre virkelige så længe, de består. Det er en kendsgerning, der ikke kan ignoreres, bare fordi flertallet af menneskeheden endnu ikke er bevidst − eller kun en smule bevidst − om sin egen højere eksistens.

Det er vanskeligt for gennemsnitsmennesket at acceptere virkeligheden af det, der ikke kan ses med de fysiske øjne. Det er vanskeligt at indse, hvor begrænset det fysiske syn i virkeligheden er − at forstå, at det fysiske menneske hele tiden lever i en enorm verden, som man kun kan se en meget lille del af. Ikke desto mindre bekræfter naturvidenskaben dette udsagn, for den beskriver store verdener af mikroskopisk liv, og disse verdener kan mennesket heller ikke forholde sig til ved hjælp af de fysiske sanser. Alligevel er disse verdeners levende eksistenser ikke uden betydning, bare fordi de er små. Eksempelvis er menneskets evne til at bevare et godt helbred − og i mange tilfælde selve livet − afhængig af indblik i disse mikrobers liv og adfærd.

Menneskets sanser er begrænset på andre måder. Det er ikke muligt at se luften. Sanserne kan ikke dokumentere luftens eksistens − bortset fra at følesansen gør det muligt at registrere den, når den er i bevægelse. Alligevel rummer den en kraft, der kan slå de største skibe til vrag og vælte de stærkeste bygninger. Mennesket er således omgivet af voldsomme kræfter, som unddrager sig de begrænsede fysiske sanser. Derfor bør man ikke begå den helt almindelige fejl at forudsætte, at det, man selv kan se, er alt, hvad der kan ses.

Det fysiske menneske er på en måde spærret inde i et tårn, og sanserne er som små vinduer, der er placeret i bestemte retninger. I andre retninger er der helt lukket af. Men clairvoyance eller astralt syn åbner yderligere et par vinduer og udvider udsigten, og derved åbenbares en ny og større verden. Den er imidlertid en del af den gamle verden, selvom man ikke var klar over det.

Det er ikke muligt at få en klar forståelse af åndsvidenskaben, før man i det mindste har accepteret det faktum, at der i Solsystemet findes specifikke eksistensplaner, som hver især består af stof af forskellige tæthedsgrader. Nogle af disse indre planer kan besøges og studeres af mennesker, som har kvalificeret sig til at udføre denne form for forskning − på samme måde som fjerne egne på planeten kan besøges og studeres. Ved at sammenligne de iagttagelser, der gøres af de mennesker, som arbejder på de indre planer, kan der samles beviser på planernes eksistens og natur. Det er beviser, der har mindst lige så stor validitet som de beviser, de fleste har om eksistensen af for eksempel Grønland. Og ligesom enhver, der har viljen og ressourcerne, kan rejse til Grønland og overbevise sig selv om landets eksistens, kan enhver, der vil tage besværet og leve på den rigtige måde, med tiden kvalificere sig til selv at besøge og iagttage de højere planer.

Hvis man bevæger sig fra planer med tæt og tungt stof op mod planer med stadig mindre stoftæthed og gradvis finere stof, er det normalt at give planerne følgende betegnelser: Det fysiske plan, astralplanet, mentalplanet, det buddhiske plan og det atmiske plan. Der findes yderligere to planer over det atmiske, men de overstiger menneskets nuværende fatteevne, og derfor er der ingen grund til at beskæftige sig med dem her. Det er vigtigt at forstå, at stoffet på hvert af disse planer adskiller sig fra stoffet på planet under − på nogenlunde samme måde som damp adskiller sig fra fast stof – bare i langt højere grad. I virkeligheden er den fysiske verdens stoftilstande, der normalt kaldes fast, flydende og luftformig, ikke andet end tre lavere opdelinger af det fysiske stof.

Den astrale region, som nu skal beskrives, er det andet af de store eksistensplaner. Astralplanet befinder sig umiddelbart over (eller rettere inden i) den fysiske verden. Astralplanet er ofte blevet kaldt illusionernes verden − ikke fordi planet i sig selv er mere illusorisk end den fysiske verden, men på grund af, at de astrale iagttagelser, der gengives af clairvoyante med manglende træning, er ekstremt upålidelige.

Hvorfor er de det? Det skyldes som regel to karakteristiske egenskaber ved den astrale verden. For det første har mange af astralplanets beboere en utrolig evne til lynhurtigt at skifte form − og til at kaste et næsten ubegrænset blændværk over dem, de vælger at holde for nar. For det andet er synet på dette plan en evne, der er helt anderledes og langt mere omfattende end det fysiske syn. En genstand ses nærmest fra alle sider på én gang, idet bagsiden af en fast form er lige så synlig som forsiden. Det er derfor indlysende, at en uerfaren på besøg i denne verden vil have meget vanskeligt ved at forstå, hvad man i virkeligheden ser − og det er selvsagt endnu vanskeligere at omsætte indtrykkene til det mangelfulde fysiske sprog.

Et godt eksempel på en hyppig fejltagelse er ombytning af cifrene i et tal, som den clairvoyante skal læse på astralplanet. For eksempel bliver 139 nemt til 931 − etc. En esoterisk studerende, der er oplært af en mester, begår ikke denne form for fejltagelse – bortset fra hvis der er tale om hastværk eller sjusk − for mesterens kandidat må gennemgå et langt og alsidigt instruktionskursus i at se korrekt. Mesteren − eller en fremskreden discipel − præsenterer igen og igen forskellige typer af illusioner for kandidaten og spørger: ”Hvad ser du?” Derefter rettes alle fejl. Og årsagen til fejlene forklares, indtil kandidaten langsomt men sikkert opøver sikkerhed og fortrolighed i fortolkningen af astralplanets fænomener, som overgår alt, hvad der er muligt i det fysiske liv.

Kandidaten må lære − ikke alene at se korrekt, men også at se med stor præcision – og derefter overføre erindringen om det, der er iagttaget, fra det ene plan til det andet. For at blive i stand til det, må kandidaten til sidst lære − uden afbrydelse − at overføre sin bevidsthed fra det fysiske plan til astralplanet eller mentalplanet og tilbage igen. Indtil det kan gøres, er der altid en mulighed for, at erindringerne mere eller mindre går tabt eller forvrænges i det tomme interval, der adskiller bevidsthedsperioderne på de forskellige planer. Når evnen til at overføre bevidstheden er fuldt udviklet, vil kandidaten kunne bruge de astrale evner fuldt ud − ikke kun når den fysiske krop forlades under søvnen eller i trance, men også ved fuld dagsbevidsthed i det fysiske liv.

Nogle esoterikere taler med foragt om astralplanet og mener, at det er under deres værdighed at beskæftige sig med det. Men det er en misforståelse. Naturligvis stræber mennesket efter åndens liv, og det vil være uheldigt for den studerende at ignorere den højere udvikling og være tilfreds med at opnå astral bevidsthed. Der findes dog eksempler på studerende, hvis karma tillod, at de først udviklede højere mentale evner og for en tid kunne springe astralplanet over − men normalt bruger mestrene ikke denne metode.

Det højere omfatter det lavere, og der er ingen tvivl om, at mestrene sparer tid og energi, hvor det er muligt, men de fleste mennesker er ikke i stand til at tage disse kæmpefremskridt på grund af fortidens fejl eller dumheder. Man må indstille sig på at kæmpe sig fremad skridt for skridt. Da astralplanet befinder sig i direkte forlængelse af den fysiske verden, stammer de første metafysiske oplevelser som regel fra astralplanet. Og derfor har astralplanet stor interesse for begyndere i de åndsvidenskabelige studier. En klar opfattelse af astralplanets mysterier har ofte stor betydning. Den gør det muligt ikke alene at forstå spiritistiske fænomener, som ellers ville være uforklarlige, men det bliver også muligt at beskytte sig selv og andre mod eventuelle farer.

Den første bevidste erfaring i denne mystiske region kommer på forskellige måder. Nogle bliver kun én gang i hele deres liv − under en eller anden specifik påvirkning – tilstrækkeligt sensitive til at fornemme tilstedeværelsen af en af astralplanets beboere. Måske vil de − fordi oplevelsen ikke gentager sig − efterhånden komme til at tro, at de var offer for en hallucination. Andre opdager, at de stadig oftere ser og hører noget, som andre er blinde og døve over for. Andre igen begynder − og det er måske den mest almindelige oplevelse af alle − med større og større klarhed at huske det, de har set eller hørt på astralplanet under søvnen.

Evnen til at opfatte objektivt på alle eksistensplaner ligger latent i ethvert menneske, men for de fleste vil der være tale om en langvarig og langsom udvikling, før bevidstheden fungerer frit i de højere legemer. Det forholder sig imidlertid anderledes med astrallegemet. Bevidstheden hos alle civiliserede mennesker er nemlig allerede i stand til ikke alene at reagere på alle vibrationer, der stammer fra astralt stof, men den kan også bruge astrallegemet som et redskab.

De fleste mennesker er derfor vågne på astralplanet, når den fysiske krop sover. Og alligevel er de færreste – eller stort set ingen − bevidste om planet og om de astrale omgivelser. Endnu er menneskets bevidsthed indhyllet i tanker, følelser og fysiske handlinger, og derfor er det stort set ikke opmærksom på denne omgivende verden af aktivt pulserende liv. Det første skridt består derfor i at slippe af med denne tankevane og lære at se den nye og eventyrlige astrale verden, som en forudsætning for at kunne blive bevidst om den og arbejde i den. Men selv når man bliver i stand til det, er der ingen garanti for, at erindringen om de astrale oplevelser kan overføres til den vågne bevidsthed, for spørgsmålet om fysisk hukommelse er en helt anden sag. Og den påvirker på ingen måde evnen til at udføre nyttigt arbejde på astralplanet.

Nogle studerende prøver at udvikle astralt syn ved at kigge i krystalkugler eller bruge andre teknikker. Andre har fordel af en kvalificeret lærers direkte ledelse. De sidste vil sandsynligvis opnå fuld bevidsthed på astralplanet under lærerens specielle beskyttelse. Denne hjælp og beskyttelse vil fortsætte indtil forskellige prøver har vist, at hver kandidat kan håndtere en hvilken som helst fare. Men uanset hvordan det sker, kan den første virkelige erkendelse af, at mennesket befinder sig i en enorm verden − der er fuld af aktivt liv, men som de fleste er helt ubevidste om − ikke undgå at gøre et uudsletteligt indtryk.

Astralplanets liv er så rigt og så mangfoldigt, at det til at begynde med er temmelig forvirrende for nybegynderen. Men selv for den mere øvede iagttager er det ikke nogen let opgave at forsøge at klassificere og katalogisere det astrale liv. Hvis en opdagelsesrejsende i en ukendt tropisk skov blev bedt om ikke alene at give en detaljeret rapport om hele området, med nøjagtige detaljer om vegetation og mineralforekomster, men også at fastlægge alle insekters, fugles, krybdyrs og pattedyrs arter og slægter, ville den stakkels forsker uden tvivl blive forskrækket over opgavens omfang. Alligevel er selv dette krav ikke noget i sammenligning med den clairvoyante forskers problemer. I dette tilfælde bliver sagen yderligere kompliceret. For det første af evnen til korrekt at overføre erindringen fra astralplanet til det fysiske plan, og for det andet af det fysiske sprogs totale utilstrækkelighed.

Men ligesom en opdagelsesrejsende på det fysiske plan uden tvivl ville begynde sin beretning om et nyt land med en eller anden generel beskrivelse af dets sceneri og karakteristiske særpræg, vil det også være naturligt at indlede denne skitse af astralplanet med at give en forestilling om det sceneri, der danner baggrund for planets eventyrlige og evigt skiftende fænomener. Men lige fra begyndelsen skaber emnets meget indviklede karakter en næsten uoverkommelig vanskelighed. Alle, der kan se klart på astralplanet, er enige om, at et forsøg på at give et levende billede af dette astrale sceneri til mennesker, der ikke kan se det, svarer til at fortælle en blind om farvetonernes fantastiske mangfoldighed ved en solnedgang. Uanset hvor detaljeret og omfattende beskrivelsen bliver, er der ingen sikkerhed for at de billeder, der beskrives, vil være fyldestgørende.