Erhvervslivet repræsenterer et livsområde, hvor konkurrence betragtes som både sundt og nødvendigt. Erhvervslivet er den dominerende faktor i den nuværende civilisation, fordi økonomien er menneskets værdimåler. Der er derfor grund til at gå lidt tættere på erhvervslivet. En marketingmand har filosoferet over disse tanker, og konklusionen er følgende:

“Der er for megen egoisme

og for lidt darwinisme i erhvervslivet.”

Claus Due: Intern markedsføring, s. 85

Han sammenligner erhvervslivet med en myretue, hvor myrerne tilsyneladende myldrer planløst rundt mellem hinanden. Han kender af gode grunde intet til gruppesjæle og instinktiv bevidsthed, og derfor mener han, at myrerne følger deres egne små individuelle myrehjerner. Det er det, han mener med egoisme.

Men herefter gør han opmærksom på, at myrerne faktisk samarbejder, for de har skabt en sand “vinderkultur” ud fra princippet “survival of the fittest” – den stærkeste overlever. Hver enkelt myre har egne, egoistiske mål, påstår han. Men indfrielsen af disse mål er knyttet til helhedens målopfyldelse. Succeskriterierne er klart definerede, og på dette grundlag skaber myresamfundet resultater på rekordtid. “Det er darwinisme i renkultur” – mener han. Darwinisme skulle derfor repræsentere en samarbejdskultur og en vinderkultur!

Esoterikere vil undre sig over disse konklusioner. Darwinisme betragtes åbenbart som en naturlov, som automatisk sørger for ikke alene at opretholde en retfærdig balance – den skaber også samarbejde. Men darwinisme er jo en junglelov, hvor den stærkeste overlever. Og hvad medfører det for den svage? Den svage bukker under.

Annie Besant har en anden mening:

“At den stærkeste skal leve,

er dyrets udviklingslov.

Selvopofrelse er menneskets udviklingslov.”

Annie Besant

Darwinisme er rendyrket konkurrence. Konkurrence skaber vindere og tabere. Det afspejles tydeligt i virksomhedernes strategiske planlægning. Målet er vækst. Vækst opnås ved erobring af markedsandele. Når ledelsen samles i direktionslokalet, beslutter man ikke kun, at man vil vokse. Man beslutter også på hvilke virksomheders bekostning, man ønsker at vokse.

Et marked repræsenterer en bestemt målgruppes behov for et bestemt produkt. Deodoranter kan bruges som eksempel. Hvis en virksomhed, der producerer deodoranter, beslutter sig til at vokse – dvs. sælge mere til mennesker med behov for deodoranter – sker det ikke ved, at kunderne begynder at købe flere deodoranter, end de har behov for. Væksten vil primært ske på bekostning af andre deodorantmærker. Man taler derfor næsten altid om vækst på andres bekostning.

Strategien er derfor enkel. Find de andres svagheder og angrib dem der. Det er rendyrket darwinisme … for den stærke overlever, og den svage bukker under. Man skaber ganske rigtigt en vinderkultur. Men samtidig skaber man en taberkultur et andet sted. Den ultimative succes er konkurrentens konkurs. Denne holdning har menneskeheden formuleret i et ordsprog eller en læresætning:

“Den enes død, den andens brød”.

Samme marketingsmand har udtalt følgende:

“Alle elsker at vinde.

Når man vinder, frigøres ekstra energi.

Men glæden (og dermed den ekstra energi) er størst,

når man kan dele den med andre.

En vinderorganisation og en vinderkultur kræver

vindere, tabere og fairplay.”

Claus Due, Intern markedsføring, s. 85

Hvad med tabernes energi? Der siges ikke et ord om taberorganisationen? Hvad skal taberne dele med hinanden? Skuffelserne? Arbejdsløsheden? Kontanthjælpen?