På trods af at konkurrence er en barsk affære, hvor målet er modstanderens udslettelse, betragtes den alligevel som både naturlig og nødvendig. Terminologien er den samme som indenfor militæret. I erhvervslivet lægger man strategier (et udtryk hentet fra militæret). Der føres priskrig. Man erobrer markedsandele. Målet er at svække eller skade konkurrenten (fjenden) mest muligt for at erobre modstanderens territorium (markedsplads). De dygtigste strateger er i stand til helt at fjerne konkurrenterne fra markedet. Den ene sejrer. Den anden dør.

Man har glemt, at det dybest set ikke er virksomheder, der kæmper imod hinanden. Det er mennesker, der kæmper imod mennesker. En virksomhed er ikke en bygning – eller et navn – eller et brand − eller en matrikel. En virksomhed er et sted, hvor mennesker er virksomme. Man glemmer, at et marked ikke er noget som helst. Når man som ledere eller medarbejdere i en virksomhed erobrer et marked, erobrer man andre menneskers mulighed for at leve. Man bliver selv rigere, fordi andre bliver fattigere – eller helt udslettes.

Inspirationen til dette system er hentet fra årtusinders kampe og krige … mellem enkeltpersoner, stammer, bysamfund, fyrstendømmer og nationer. I nutidens kampe kæmpes der ikke med fysiske våben, for nu er det tanken, der benyttes som våben. Og kampen kaldes ikke krig, men konkurrence. Men der er stadig …

• Sejrherrer og besejrede.
• Vindere og tabere.
• Helte og skurke.

Tanken er nutidens våben, for vinderne på erhvervslivets markedspladser, er de virksomheder, som – godt hjulpet af eksperter – er dygtigst til at udtænke og tilrettelægge effektive psykologiske markedsstrategier. De strategiske tanker omsættes til markedsføringsstrategier, som er arbejdstegningerne til virksomhedernes “våbenproduktion”. De “våben”, man bruger til at erobre markedsandele fra konkurrenterne, kaldes reklamer.

I alternative kredse er det almindeligt at være modstander af reklamebranchen og dens produkter, men det er fornuftigt at forsøge at finde ind til den dybere mening med reklamens funktion. Alt har en hensigt og en funktion, og intet bliver en modstandskraft, før formålet med funktionen er udtjent. Reklamen i dens nuværende form vil snart have udtjent sit formål. Men reklamen har haft en funktion i menneskehedens udvikling, og har det stadig. Og derfor er det relevant at spørge – hvilken?