Konkurrencesport
Selv når mennesker “leger”, leger de krig. Sport er leg, men konkurrencesport er nutidens “krige”. De samme elementer indgår. Danmark sender ikke længere soldater mod “arvefjenden” Sverige – Danmark sender fodboldholdet. Men først lægges der strategi, og der aftales taktik – ligesom i krig. Man vurderer modstanderens (“fjendens”) styrker og svagheder inden kampen – ligesom i krig. Der er angreb og forsvar. Der er angribere og forsvarere – ligesom i krig. Fodboldtrænere og sportskommentatorer taler om, at bestemte spillere er et effektivt “våben” mod modstanderens “angrebsmaskine”. Midlet er veltrænede spillere (”soldater”). Målet er at slå modstanderen (”fjenden”) – at udkonkurrere og overvinde modstanderen.
Sportens positive sider
Ligesom alle andre menneskelige aktiviteter, har sporten et formål. Er man seriøst engageret i en sportsdisciplin, deltager man – som navnet fortæller – helt frivilligt i en systematisk disciplinering. En discipel skal – som navnet antyder – være disciplineret, og sporten er lige nu verdens helt store disciplineringsskole eller “opdragelsesanstalt”. Holdsport træner desuden deltagerne i gruppearbejde, for gode resultater skabes som bekendt på grundlag af en holdindsats. Enkeltpræstationer (f.eks. boksning, fem- og tikamp, skihop o.l.) træner ofte deltagerne i selvstændighed, beslutsomhed og mod, som alle er egenskaber, disciple skal tilegne sig.
Nationalisme
Men konkurrencesport medfører også nationalisme. Det er “os mod dem”. Heltene tilbedes og tiljubles. Sejrherrerne føres i triumf gennem byen og hyldes af masserne – ligesom da historiens feltherrer drog i sejrstriumf gennem hovedstaden, mens folk tiljublede dem. Vinderne føler national stolthed. Taberne føler national ydmygelse, og ønsket om hævn/revanche/returkamp vokser.
Bedre end rigtige krige
Styrkeprøver ved hjælp af bolde er bedre end styrkeprøver ved hjælp af våben. Men menneskeheden skal før eller senere forlade den konkurrerende bevidsthed og erstatte den med noget større og højere – den samarbejdende bevidsthed. Konkurrencesporten forsvinder ikke foreløbig, så hvordan vil den se ud i en overgangsperiode?
I overgangen
I en overgangsperiode vil man måske kunne opleve glæde over spillet i stedet for glæde over resultatet. Man vurderer sin egen præstation i forhold til egne tidligere præstationer i stedet for i forhold til modstanderens præstationer.
Eksempel: Tennis
I en tenniskamp kunne man glæde sig over at overgå sine egne præstationer (f.eks. en flot skruet bold) i stedet for at fokusere på evnen til at overgå modstanderen. Hvis man sammenligner sine præstationer med andre, risikerer man, at en succes (i forhold til tidligere præstationer) bliver en relativ fiasko i sammenligning med konkurrenten.
Eksempel: Zen og bueskydning
Når zen-buddhister øver sig i bueskydning, forsøger de at frigøre sig fra ønsket om at ramme pletten … ja fra overhovedet at have et mål med bueskydningen. Og det er forudsætningen for at ramme pletten! Gennem koncentration frigør de sig fra ethvert ønske om et bestemt udbytte af bueskydningen. De frigør sig fra astrallegemets styring af personligheden og lader i stedet sjælen styre.
|