Den store opgave

Det er muligt allerede her at skitsere opgavens omfang:

1.

Der skal skabes orden i "det globale hus", og det indebærer bl.a., at krige skal forhindres. Konfliktløsninger skal lægges i hænderne på et internationalt forum, og det vil medføre, at FN skal reorganiseres, så det ikke kun er sejrherrerne fra Anden Verdenskrig, der har vetoret og magt i sikkerhedsrådet (detaljerne er allerede skitseret af politikere og forskere.) Men den politiske vilje til at gennemføre disse nødvendige ændringer er endnu ikke til stede, og før det sker, kan FN ikke fungere som et samlende organ for hele menneskeheden. Store nationer som Indien, Brasilien, Indonesien, Tyskland, Japan, Australien og hele Afrika, m.fl. er eksempelvis ikke repræsenteret i Sikkerhedsrådet.

2.

Den vigtigste energi på planeten − set fra de fleste menneskers synspunkt – er kapital. Det globale økonomiske system skal tjene menneskehedens bedste, og ikke være et redskab for banker, investorer og spekulanter, hvor den ene finanskrise afløses af den næste. Men det kræver en overordnet styring, der endnu ikke eksisterer. Nye finansielle systemer skal etableres på globalt plan, så transaktioner er baseret på reelle værdier og i produktion af nødvendige varer. Planerne er allerede udarbejdet af Hierarkiets eksperter, og idéerne er opfanget af enkelte finanseksperter, ledende bankfolk og politikere.

3.

Arbejdsløsheden er kommet for at blive, ganske enkelt fordi der er grænser for vækst. Overalt i de industrialiserede lande ser man en stigende tendens til, at arbejdsløshedstallet stiger, uden at de politiske systemer eller partier kan forhindre det. I nutiden identificerer mange mennesker sig med deres arbejde og deres arbejdskolleger. De kan ikke forestille sig et liv uden arbejde, og det er et stort psykologisk problem.

4.

Menneskeheden står overfor en af de største politiske, økonomiske, sociale og psykologiske udfordringer, verden har set i nyere tid. I krigstider løste man problemet ved at sende soldater i milliontal til fronten. Men når freden igen indfandt sig, vendte millioner af soldater hjem − ofte til arbejdsløshed. Menneskeheden har siden Anden Verdenskrig oplevet et enormt opsving i produktionen, og det har givet arbejde til millioner, men outsourcing af arbejdspladser − især til asiatiske lande og andre lavtlønsområder, samt automatisering og indførelse af robotteknologi − har medført stigende arbejdsløshed. Udviklingen er accelereret de seneste årtier på grund af stigende priser og lønninger i den vestlige verden. Derfor har forskningen i robotteknologien vundet stærkt frem − ikke alene i industrien, men også på hospitaler og plejehjem − ja overalt hvor fysisk arbejde kan erstattes af maskiner og robotter. Denne udvikling vil få arbejdsløshedstallet til at stige yderligere − en udvikling, der er i hastig vækst overalt i den industrialiserede verden.

5.

Mange vestlige lande står overfor et voksende problem. Antallet af ældre stiger og befolkningen lever længere, og dermed øges udgifterne til pensioner, og samtidig bliver der færre til at betale omkostningerne.

6.

Tiden til at løse problemerne bliver stadig kortere. Hvis der ikke findes effektive løsninger på de mange og alvorlige problemer, er der udsigt til en verden med permanent uro, social opstand og en opdeling i klasseskel – eksempelvis arbejdende mennesker og arbejdsløse mennesker − og ikke mindst skellet mellem rige og fattige, mellem U-lande og I-lande osv.