Eksistensplaner og

vibrationshastigheder

Det er vigtigt at forstå, at der i naturen findes forskellige sfærer eller eksistensplaner, og at hvert enkelt af disse planer består af stof med en bestemt tæthedsgrad, og det højere plans stof gennemtrænger altid det underliggende plans stof. Udtrykkene ”over”, ”under”, ”højere” eller ”lavere” i relation til disse planer er derfor aldrig udtryk for deres indbyrdes positioner. Alt stof indtager altid samme plads i rummet. Det er stoffets finhed og den hastighed, det vibrerer med, der afgør, hvilket underplan stoffet tilhører. Alt det stof, man har kendskab til, er i sit inderste væsen ét og det samme, og det varierer kun i forhold til vibrationshastighed og det plan, det tilhører.

Det medfører, at når der tales om, at et menneske går fra et plan til et andet, er der ikke tale om en bevægelse i rum, men simpelthen om en bevidsthedsændring. Det skyldes, at menneskets legemer består af stof, der svarer til disse planer. Det vil sige, at mennesket har et legeme, som svarer til hvert af planerne. Det kan fungere i disse legemer, men det er først muligt at gøre det bevidst, når det har lært, hvordan man bærer sig ad. At gå fra ét plan til et andet betyder altså at flytte bevidsthedens brændpunkt fra et af legemerne til et andet og midlertidigt benytte for eksempel astrallegemet eller mentallegemet i stedet for det fysisk-æteriske legeme, for hvert legeme reagerer naturligvis kun på sit eget plans vibrationer. Når bevidstheden er koncentreret i astrallegemet, er det derfor kun den astrale verdens vibrationer, der opfattes, ligesom man ikke opfatter andet end den fysiske verden, når bevidstheden er fokuseret i de fysiske sanser, selvom begge disse verdener – og flere andre – hele tiden er til rådighed og er i fuld aktivitet omkring mennesket. Alle disse planer udgør i virkeligheden én levende helhed, som mennesket − på det nuværende udviklingstrin − endnu ikke er i stand til at opfatte på én gang. Det formår kun at rumme en meget lille del af helheden.

I forbindelse med dette spørgsmål om lokalitet og gennemtrængelighed må man være opmærksom på mulige misforståelser. Man skal forstå, at ingen af solsystemets tre lavere planer er sammenfaldende med dette − bortset fra en bestemt tilstand i den højeste eller atomare underafdeling af hvert enkelt af planerne. Alle fysiske planeter har et fysisk plan, der omfatter planetens atmosfære, astralplan og mentalplan, der alle gennemtrænger hinanden og derfor optager de samme plads i rummet − men planeterne er helt adskilt fra og uden forbindelse med andre planeters tilsvarende planer. Først på det buddhiske plan findes der en tilstand, der er fælles for alle planeterne i solsystemets planetkæde.

Som nævnt findes der ikke desto mindre en tilstand af hvert enkelt af disse planers atomare stof, som har en kosmisk dimension. Det betyder, at Jordens syv atomare underplaner − til forskel fra de øvrige underplaner − udgør et enkelt kosmisk plan, som er det laveste, og som nogle gange kaldes det kosmisk-prakritiske.[1] Den interplanetariske æter, der tilsyneladende findes overalt i rummet[2] – i hvert fald så langt ud som til den fjerneste synlige stjerne, for ellers ville menneskets fysiske øjne ikke være i stand til at se den – består af fysiske udelelige atomer i deres normale ukomprimerede tilstand. Men alle de lavere og mere komplekse æterformer eksisterer − så vidt man på nuværende tidspunkt ved − kun i forbindelse med de forskellige himmellegemer. Æterformerne er samlet omkring himmellegemerne på samme måde som deres atmosfære, selvom æterformerne sandsynligvis strækker sig betydeligt længere ud fra deres overflade.

Nøjagtigt det samme gælder astralplanet og mentalplanet. Jordens astralplan gennemtrænger planeten og dens atmosfære, men det strækker sig også et godt stykke længere ud i rummet end atmosfæren. Måske husker man, at grækerne kaldte dette plan for ”den sublunare verden”[3]. På samme måde gennemtrænges astralplanet af mentalplanet, og mentalplanet strækker sig ligeledes længere ud i rummet end astralplanet.

Hvert af disse planers atomare stof[4] − og kun det, der findes i fuldstændig fri tilstand − når helt ud til den interplanetariske æter. Derfor er det ikke muligt for et menneske at bevæge sig fra den ene planet til den anden i sit astrallegeme eller mentallegeme – selv indenfor vores egen kæde. Det er kun muligt at foretage denne bevægelse i kausallegemet, og det er kun muligt for et meget højt udviklet menneske, og selv i dette tilfælde kan det ikke gøres med samme lethed og hurtighed som på planet over kausalplanet − det buddhiske plan.

_________________________________

[1] Prakritisk stammer fra sanskritordet prakriti, der er betegnelsen for stoffet i ordets videste betydning til forskel fra purusha, ånden.

[2] Æteren er givetvis et medie for elektromagnetiske bølger.

[3] ”Sublunar” betyder ordret ”det, der ligger under Månen”.

[4] Det omtalte atomare stof må ikke forveksles med det, fysikerne taler om. Udtrykket er her anvendt om den mest subtile grad af astrale, mentale og andre tilstande af stoffet.

_________________________________