Dyreriget

På mentalplanet bliver dyreriget repræsenteret af to hovedafdelinger. I den lavere himmelverden finder man de gruppesjæle, som hovedparten af dyrene er knyttet til. Og på det tredje underplan findes man de kausallegemer, der tilhører de relativt få medlemmer af dyreriget, der allerede er blevet individualiseret. Sidstnævnte gruppe er sådan set ikke længere dyr. De er stort set de eneste eksempler, man nu kan se, på helt primitive kausallegemer, for de er uudviklet med hensyn til størrelse og endnu kun meget svagt farvet af de nyfødte egenskabers første vibrationer.

Efter døden på det fysiske og det astrale plan tilbringer det individualiserede dyr som regel et meget langvarigt, men ofte noget drømmeagtigt liv på det lavere mentalplan. Dyrets tilstand i løbet af denne tidsperiode svarer til et menneskeligt væsens på det samme plan − men for dyrets vedkommende er der langt mindre mental virksomhed. Det er omgivet af sine egne tankeformer, selvom det kun oplever dem drømmeagtigt. Tankeformerne vil uden tvivl bestå af billeder af dyrets nære relationer på det fysiske plan i den bedste og mest harmoniske atmosfære. Fordi den kærlighed, der er stærk og uselvisk nok til at kunne danne et billede af denne kvalitet, også må være stærk nok til at nå det elskede menneskes sjæl og skabe en respons fra den, kan selv de kæledyr, der har været genstand for menneskets venlighed, måske til gengæld yde en lille smule, der kan bidrage til at fremskynde menneskets evolution.

Når det individualiserede dyr trækker sig ind i sit kausallegeme for at afvente den tidsperiode på evolutionens hjul, der vil give det mulighed for at inkarnere som et primitivt menneske, ser det ud til, at det mister næsten al bevidsthed om ydre ting, og at det tilbringer tiden i en slags salig trance, der er præget af dyb fred og tilfredshed. Selv i denne tilstand foregår der utvivlsomt en indre udvikling af en eller anden art, selvom det er svært at fatte, hvad den kan bestå af. Men ét er i hvert fald sikkert − ethvert væsen, der kommer i kontakt med mentalplanet − uanset om det lige har påbegyndt sin menneskelige evolution, eller om det er ved at bevæge sig videre − er livet præget af den højeste grad af lyksalighed, som det er i stand til at opfatte.