Miljøkampen

En anden slags krig, som de fleste mennesker bekymrer sig om, er den, der skyldes grådighed og udnyttelse af miljøet. Effekten af denne terrorisme mod naturen er indlysende. På samme måde en konflikt mellem mennesker foregår denne krig både på det personlige og det kollektive plan. Hvis man ønsker at være miljøbevidst og medlem af en miljøorganisation, skulle man måske begynde med at undersøge sin egen adfærd, som kunne være forklaringen på den dybere årsag til forureningen.
Der er uden tvivl skurke i samfundet, som skruppelløst udnytter planetens rigdomme, og deres navne hænges ud overalt i verden på avisforsider og tv-skærme. Årsagen, til at planetens hårfine grænse overskrides, kan ikke alene placeres på olieindustrien og andre berygtede virksomheders giftige produktionsmetoder. Der er imidlertid en miljømæssig forureningskilde, som er mere faretruende, og som kræver genoprettelse af naturen, for balancen skal vedligeholdes.
Den indre forurening
Alle er modstandere af det giftige affald, som forurener atmosfæren, havene og nationerne, men der tænkes sjældent på den forurening, som ethvert menneske dagligt er årsag til. Alle negative følelser eller tanker, der slippes ud, er skadelige for æteren, og har i øvrigt den samme destruktive effekt på den fysiske verden, som ethvert giftigt kemikalie.
|