Cyklusser inden i cyklusser
Under meditationen på fuldmånetidspunktet skal der altid indgå flere stadier, hvor man dels aspirerer mod det åndelige, og dels modtager de åndelige indtryk og videreformidler dem til menneskeheden. Stadierne – aspiration, modtagelse og forankring – gentages som nævnt i løbet af de fem fuldmånedage.
De to sidste dage under fuldmånefasen, hvor man manifesterer og videreformidler energierne, skal manifestation forstås på en speciel måde. Normalt opfatter man det konkrete – dvs. det, der sker i den fysiske verden og kan erkendes med de fem fysiske sanser. Men set fra en åndsvidenskabelig synsvinkel er aktiviteterne i følelses- og tankeverdenen lige så håndgribelige som den konkrete fysiske verden. Tanker er ting, for tanker skaber konkrete former i mentalt stof, og formerne opfattes af tankesindet, der er sjælens sanseapparat i den mentale verden. Følelser opbygger former i astralt stof, og derfor er de også ting, der kan sanses af astrallegemet, der er sjælens sanseredskab i følelsernes verden. Når man taler om, at energierne og idéerne tager form, betyder det, at idéerne kommer fra en formløs dimension, der kaldes det abstrakte og arketypiske plan – dvs. det højere mentalplan eller sjælsplanet – og omdannes af tænkeren til konkrete tankeformer ved hjælp af tankeprocessen.
Når man opfordres til at forankre og videreformidle de idéer, der erkendes under de to sidste fuldmånedage, så betyder det, at man skal formulere dem som teorier, der kan forstås af andre og omsættes i praksis. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man selv skal sætter aktiviteterne i gang på det fysiske plan.
Den samme rytme gentages i løbet af måneden. Den tiltagende månefase, hvor Månen er mere lys end mørk – fra en uge før fuldmånen til en uge efter – er månedens inspirative fase. Det er en fase, hvor Månen befinder sig bag Jorden, og derfor får solenergierne fri adgang til Jorden. Det er en fase, der af mange opleves som en periode, hvor meditationsarbejdet kan udføres med større styrke, fordi det er nemmere at koncentrere sig og arbejde mentalt. I den aftagende fase, hvor Månen er mere mørk end lys – fra en uge før nymåne til en uge efter – vanskeliggøres meditationsarbejdet, fordi Månens energier forstærkes, men evnen til at konkretisere og manifestere på det ydre plan forøges.
Set i lyset af denne beskrivelse er nymånefasen en periode, hvor idéerne fra fuldmånefasen kan bære frugt på det fysiske plan i form af helt konkrete egenskaber, der udtrykkes af personligheden, eller som aktiviteter, der iværksættes som led i tjenestearbejdet. De samme rytmer har et årligt forløb.
|