Fra Stenbukken til Tvillingerne

Når Djwhal Khul taler om den del af året, ”hvor Solen bevæger sig mod nord”, så kan det enten betyde, når Solen ved vintersolhverv (ca. 21. december) vender i sin bane og begynder at gå mod nord. Eller det kan betyde, det tidspunkt, hvor Solen krydser ækvator ved forårsjævndøgn (ca. 21. marts) og træder ind over tærsklen til den nordlige halvkugle.

Sandsynligvis er det den første mulighed, for astrologisk set er det den korrekte, fordi de stjernetegn Solen passerer gennem på sin vej fra Stenbukken til Tvillingerne, har med den højere åndelige bevidsthed at gøre og dermed perioden for åndens aktivitet. Tegnene fra Krebsen til Skytten har relation til udviklingen i formen og bestræbelserne på at udtrykke visionerne i den fysiske verden.

I Stenbukken fødes Kristusbevidstheden eller kærligheden i hjertet, og den er samtidig ”porten til indvielse”. I Tvillingerne kulminerer kærligheden under ”menneskehedens ceremoni” ved fuldmånen i juni, og dermed afsluttes det åndelige halvår.

I Krebsen inkarnerer mennesket, for Krebsen er symbolet på den instinktive massebevidsthed, der kendetegner alle børn. I Skytten kulminerer den sjælsinspirerede personlighed, som bliver den målrettede discipel, der ”går udviklingsvejen”. I den cyklus afsluttes arbejdet i formens verden.

Hvis man betragter zodiakens tolv tegn, som en bevidsthedsmæssig udviklingsrejse i forhold til det individuelle menneske, begynder rejsen i Vædderens tegn. Men hvis man opdeler året i en åndelig og en materiel cyklus, så er det mere relevant at opdele året fra Stenbukken og fremefter, fordi det er perioden, hvor de indre begivenheder er på det højeste, som beskrevet ovenfor.