Karmaloven er en betegnelse for en naturlov, som i Vesten kaldes Newtons lov, som siger, at til enhver aktion, hører en lige så stor og modsat rettet reaktion. Karma er et sanskritord, der betyder ”handling”. Karmaloven eller loven om årsag og virkning tager udgangspunkt i den antagelse, at det, man har sået i det nuværende eller i tidligere liv, høster man i det aktuelle eller i kommende liv.

Platon, der også var overbevist om reinkarnation, betonede karmatanken i sit værk Staten:

”Godheden er sin egen herre – alt efter om den æres eller vrages, skal man få mere eller mindre af den. Skylden bærer den, som har valgt: Uskyldig er Gud”.[1]

Enhver tanke, følelse og fysisk handling skaber en reaktion, der svarer til den impuls, der er udsendt. Det er imidlertid i højere grad motivet og intentionen bag en handling, der skaber en reaktion, end selve handlingen. Derfor skaber et ubevidst barn stort set ingen karmiske virkninger af sine handlinger. På samme måde skaber tilsyneladende gode handlinger med et egoistisk motiv kun få gavnlige karmiske virkninger. En politibetjent, der skyder et menneske, for at redde et offer fra en voldelig forbrydelse, får stort set ingen negative karmiske virkninger af sin handling. Det fortæller Krishna i det hellige indiske skrift Bhagavad Gita:

”Den, der arbejder (handler) uden binding, idet handlingerne overgives til Brahman (Gud), bliver lige så lidt plettet af synder som et lotusblad plettes af vand”.[2]

Karmaloven – loven om årsag og virkning – kaldes også for balancens og udligningens lov. Karmaloven er derfor den store retfærdighedslov som sikrer, at alle mennesker altid får det, som de selv giver.

Loven gælder for både enkeltpersoner, for grupper og for nationer. Livsomstændigheder og personlige egenskaber – gode eller dårlige – er set fra et karmisk perspektiv et resultat af de frø, der er sået i tidligere liv, i dette liv, og de frø, der har relation til familie og national arv.

Uvidenhed er langt oftere årsag til, at mennesket oplever lidelse end ondskab. Så længe man knytter sig til (dvs. begærer) forgængelige fysiske ting og situationer, så længe vil man opleve lidelse, hver gang man mister det, man har bundet sig til. Alle de oplyste sjæle, der har undervist menneskeheden i de evige og sande værdier, har fortalt, at man skal søge det uforgængelige, for så vil man få, alt hvad man har behov for. Dog har mennesket fri vilje til at vælge og lære igennem de valg, der træffes.

Iflg. Patanjalis[3] Yoga Sutra findes der tre slags karma:

1. Latent karma. Det er de frø eller årsager, der endnu er uudviklede og inaktive, og som vil arbejde sig frem til frugtbæring i den aktuelle eller i en kommende inkarnation.
2. Aktiv karma. Det er de frø eller årsager, der er på vej til at blive frugtbærende, og det er hensigten, at den aktuelle inkarnation, skal skabe den nødvendige grobund for blomstring og frugtsætning.
3. Ny karma. Det er de frø eller årsager, der skabes i den aktuelle inkarnation, og som uundgåeligt vil bestemme vilkårene i en fremtidig inkarnation.

Det er vigtigt at pointere, at karma i lige så høj grad handler om alle de positive virkninger, der er skabt i mange inkarnationer, som de negative og lidelsesfulde omstændigheder man skal gennemleve og lære af. Dårlig karma skaber lidelse, og formålet er at hjælpe mennesket væk fra de afveje, som det har ladet sig lokke ud på. God karma skaber muligheder, og formålet er, at mennesket bruger de gode erfaringer og positive egenskaber til at hjælpe andre. Derved hjælper det samtidig sig selv.

_________________________________

[1] 10, 617e

[2] Kap 5,10

[3] Patanjali er en af hinduismens oplyste åndelige skikkelser.

_________________________________