KARMA eller TILGIVELSE

Åndsvidenskaben taler om karma og udvikling.

Kirken taler om synd og syndsforladelse.

Hvad siger den sunde fornuft?

Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade "KARMA eller TILGIVELSE" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 1-697-3335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

KARMA eller TILGIVELSE

Karma og tilgivelse.

Synd og syndsforladelse.

Åndsvidenskaben taler om karma. Kirken taler om nåde og tilgivelse. Der er derfor god grund til at se nærmere på karma og tilgivelse. For at belyse forholdet mellem de to begreber, er det nødvendigt i vidt omfang at sammenligne Kirkens fortolkning af emnet med åndsvidenskabens, og derfor vil der blive præsenteret bestemte åndsvidenskabelige ideer til fortolkningen af Bibelen. Det er ikke hensigten på nogen måde at svække kristne menneskers tro på Bibelen, som rummer en uendelighed af skønhed, trøst og inspiration. Tværtimod er det tanken, at åndsvidenskabens fortolkninger kan styrke og give ny dybde til denne tro ved at afdække nye lag i forståelsen af Bibelens ord.

Dårlig karma og synd

Når man nævner ordet “karma”, tænker de fleste spontant på “dårlig karma”, selvom begrebet karma naturligvis omfatter både den gode og den dårlige karma. Opfattelsen af at karma er identisk med dårlig karma, er ganske vist et udmærket udgangspunkt for emnet, for når man skal se på karma i forhold til tilgivelse, må det uundgåeligt være den dårlige karma – som Kirken kalder synd – der tænkes på. Almindeligvis beder ingen om tilgivelse for gode gerninger, hvorimod livets fejltrin – små såvel som store – som regel kan vække de fleste menneskers ønske om, at begivenheden glemmes eller slettes i regnskabet.

Det er vigtigt at kunne skelne mellem selve karmaloven og menneskers udlægning af loven. Karmaloven står ikke i vejen for barmhjertighed. Det er en påstand, man ofte hører. Karmaloven skaber netop mulighed for at vise barmhjertighed og yde hjælp til medmennesker, der befinder sig i en vanskelig karmisk situation. Det er udelukkende mennesket og dets valg, der står i vejen for barmhjertigheden. Ikke selve karmaloven.

Kirken arbejder reelt selv med en lov om årsag og virkning, for man påstår jo, at mennesker, der ikke tror på Gud på den måde, som Kirken kræver det, vil havne i et rædselsfuldt Helvede, hvor de vil blive udsat for de mest forfærdelige lidelser – oven i købet til evig tid. Her er det til gengæld vanskeligt at få øje på barmhjertigheden.

Åndsvidenskabens modargument vil være, at …

– en begrænset årsag vil aldrig kunne forårsage

en ubegrænset virkning!

Misforståelser omkring reinkarnationslæren og påstået manglende mulighed for at vise medfølelse er to væsentlige grunde til, at Kirken afviser karmaloven og i stedet præsenterer menneskeheden for forestillingen om, at mennesket kun har ét enkelt liv, at alle uden undtagelse er født som syndere. Desuden kan mennesket ene og alene frelses gennem sin tro … ikke sine handlinger. Det er vanskeligt at forstå, at denne besynderlige idé skulle være nemmere at acceptere.

Isaac Newton

Karmaloven er en naturlov

Karmaloven er i al sin enkelthed loven om årsag og virkning – om aktion og reaktion. Karmaloven er simpelthen en naturlov. Den er baseret på den samme virkelighed, som Isaac Newton præsenterede for menneskeheden, da han sagde:

“Til enhver aktion

hører der en lige så stor

og modsat rettet reaktion.”

Alt, hvad man sender ud, vender tilbage til os selv med nøjagtig samme styrke. Universet udgør en helhed, og ligevægten i denne helhed opretholdes gennem de enkelte deles konstante og fine tilpasning til hinanden. Det betyder, at enhver handling uundgåeligt får indflydelse på helheden. Handlingen vedrører derfor ikke kun det enkelte menneske. Derfor kan man med rette spørge:

Kan tilgivelse af et enkelt menneskes handling

virkelig ophæve både årsag og virkning i tid og rum?

Bhagavad Gita

Betyder det, at man kan undgå at skabe karma ved passivitet? I Bhagavad Gita (111.4-8) kan man læse, at aktivitet er et grundlæggende og iboende træk i menneskets natur. Dovenskab defineres som “forkert aktivitet” eller “negativ aktivitet”. Det understreges, at mennesket ikke når frigørelse fra handlingernes følger blot ved at undlade at handle – og man opnår heller ikke fuldkommenhed alene ved forsagelse. Årsagen er indlysende. Ingen lever så meget som et øjeblik uden at handle. Enhver drives jo uden vilje til konstant at udføre handlinger. Ikke engang de legemlige funktioner er mulige, uden at man handler. Hvis man holder sin fysiske handlekraft i tømme, vil tanken alligevel beskæftige sig med alle de impulser, der konstant strømmer til bevidstheden via sanserne. Det drejer sig derfor om at bruge tanken til at vælge den handling, der er nødvendig. At handle er bedre end ikke at handle. I Bibelen nævnes karmaloven igen og igen, og der fokuseres konstant på reglen om aktion og reaktion på grundlag af menneskets handlinger. Her er nogle håndplukkede eksempler:

“Derfor, alt hvad I vil,

at menneskene skal gøre mod jer,

det samme skal I gøre mod dem,

for sådan er loven og profeterne.”

Matt. 7,12-23

“– alle, som griber til sværd,

skal falde for sværd.”

Matt. 26,52

“Tilgiv, så skal I få tilgivelse,

giv så skal der gives jer.”

Luk. 6,37-38

“Det mål, I måler med,

skal I selv få tilmålt med,

ja I skal få i tilgift.”

Mark. 4,24

“– den der sår sparsomt,

skal også høste sparsomt,

og den, der sår rigeligt,

skal også høste rigeligt.”

2. Kor. 9,6