|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk psykologi » Karma Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste Relaterede artikler : KARMA (Begynder) KARMA & KÆRLIGHED (Begynder) |
|||
|
|||
Synd er en realitet.Er syndsforladelse også?
Tilgivelse eller syndsforladelse i en eller anden form forekommer i de fleste religioner. Når et budskab kategorisk gentages i menneskehedens helligste skrifter, bør man ikke afvise det. Vores udgangspunkt er derfor, at dårlig karma eller Kirkens synd er en realitet. Spørgsmålet er nu, om tilgivelse eller syndsforladelse også er en realitet, når man samtidig siger, at ethvert menneske skal stå til regnskab. Naturvidenskabens uforanderlige loveKarma er som sagt en naturlov og for at kunne nærme os problematikken på en logisk måde, må man som udgangspunkt konkludere, at tilgivelse og syndsforladelse må være knyttet til denne naturlov. Hvis det er tilfældet, må der også eksistere nogle grundlæggende principper for synd og syndsforladelse i naturen. Lad os begynde hos naturvidenskaben. Naturvidenskaben arbejder ud fra ideen om uforanderlige love. Naturlovene ligger til grund for alle fænomener. Lovene er ukrænkelige – de svigter aldrig. Tyngdekraften virker eksempelvis altid – døgnet rundt – året rundt. Også i kirketiden. Hvis karma og tilgivelse er et faktum i naturen, må princippet ikke være i modstrid med naturvidenskaben. Det må med andre ord hvile på lige så uforanderlige principper som tyngdeloven. Hvad er dårlig karma eller synd?Er det muligt at definere dårlig karma eller Kirkens synder? Karma er nært knyttet til menneskets udviklingsproces. Åndsvidenskabeligt set betyder udvikling, at sjælen eller bevidstheden passerer fra form til form efterhånden som den vokser, og i sig selv opmagasinerer de oplevelser, den har gennemgået i formerne. Jo flere erfaringer, jo højere udvikling. MineralrigetI mineralriget er sansningen begrænset på grund af det hårde legeme, men at der er en sansning, kan ses ved mineralets reaktion, som fysikerne kalder kemisk affinitet. Grundstofferne tiltrækker eller frastøder hinanden, og her har man fundamentet til tiltrækning og frastødning. (Den første primitive sansning). PlanterigetI planteriget øges evnen til at opleve tiltrækning og frastødning. Sansningen og reaktionen på sansningen kommer til udtryk som tiltrækning mod lys og varme og frastødning i forhold til samvær med visse andre plantearter. (Reaktion på sansningen). DyrerigetI dyreriget er evnen til at føle behag eller smerte stærkere udviklet. Dyrene kan bevæge sig omkring og opsøge det, de oplever som behageligt, og undgå det, de oplever som ubehageligt. Følelserne er det store udviklingsområde i dyreriget. Og den spirende tænkeevne vækkes. (Valg eller fravalg af sansning). MenneskerigetSelvbevidstheden får sit gennembrud i menneskeriget, hvor mennesket har en individuel sjæl i modsætning til dyreriget, hvor flere dyr er udtryk for en gruppesjæl. Men menneskesjælen begynder i uvidenhed. Den må kæmpe, lære og lide for at lære årsag og virkning – dvs. naturlovene – at kende. I utallige inkarnationer bevæger mennesket sig den lange vej fra uvidenhed til alvidenhed. (Kontrol over sanserne). Fra tvang til valgfrihedUdviklingens love er helt anderledes i menneskeriget end i de lavere naturriger. I mineralriget, planteriget og dyreriget er udviklingen underkastet nødvendighed eller tvang. I menneskeriget er der en relativ valgfrihed. I de lavere naturriger siger den guddommelige lov “du skal”. I menneskeriget siger den “du bør”.
“Ingen skal tvinges til at vælge det bedste.På hvert udviklingstrin står det enhver frit at vælge,hvad man vil – på den eneste betingelseat man underkaster sig følgerne af sit valg.”Annie Besant
Det gælder naturligvis kun mennesket. Mineralets atomer tvinges til at indgå bestemte forbindelser og undgå andre. Planternes vågnende bevidsthed tvinges til at udvikle sig i overensstemmelse med bestemte typer. Dyrenes instinktive bevidsthed tvinger dem til bestemte handlinger. Menneskets selvbevidsthed har derimod evnen til at sige “jeg vil” eller “jeg vil ikke”. Alle har med andre ord evnen til selvbestemmelse. Derfor har mennesket også mulighed for at overtræde Universets love og dermed sætte sin egen vilje op imod naturens love. Men disse ubalancer vil naturlovene altid forsøge at udligne ved en modsatrettet reaktion. Derfor oplever mennesket modstand og lidelse, når naturlovene trodses – uanset om det sker bevidst eller ubevidst. I udviklingens lange løb lærer mennesket at forstå, respektere og bruge naturlovene til gavn for sig selv og for helheden. |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |