|
|||
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » GRUNDVIDEN » Esoterisk psykologi » Karma Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste Relaterede artikler : KARMA (Begynder) KARMA & KÆRLIGHED (Begynder) |
|||
|
|||
Karma og lovovertrædelse
Iflg. det, der er skrevet indtil nu, kunne man definere synd, som en overtrædelse af loven – dvs. de moralske love – som ligger til grund for den menneskelige udvikling, men denne definition er ikke dækkende.
Der er forskel på lovovertrædelse og synd.
I god troEnhver ved, at det er muligt at overtræde loven uden at vide det. Det uudviklede menneske uden erfaring og uden samvittighed bryder loven i god tro, og det ville være forkert at kalde det synd.
“Enhver synd er en overtrædelse af loven,men ikke al lovovertrædelse er synd.”Rich. Eriksen
Uanset om man overtræder loven i god eller ond tro er resultatet smerte og lidelse, men lovovertrædelse i god tro kan ikke defineres som synd. Men …
– man synder, når man overtræder loveni fuld bevidsthed om det ondes karakter.
Misforstået sammenblandingSynd er en lovovertrædelse, der begås på trods af samvittighedens røst. Det er vigtigt at forstå, for næsten alle misforståelser omkring synd og syndsforladelse kommer fra en sammenblanding af synd og lovovertrædelse. Der holdes mange følelsesladede prædikener om “Guds barmhjertighed”. Men Guds barmhjertighed befrier ingen for at brænde sig, hvis man holder hånden ind i ilden – en påstand man er velkommen til at afprøve. En lovovertrædelse medfører automatisk en reaktion fra lovens side, og sjælen vil opleve denne reaktion som smerte. Det gælder som sagt både for lovovertrædelser, der er begået i god tro og for synden. Men synden medfører ikke bare smerte, den medfører desuden samvittighedsnag – dvs. indre ufred. Der er opstået en indre disharmoni i det subjektive forhold mellem sjæl og personlighed. Religiøse mennesker vil opleve det som disharmoni mellem Gud og menneske.
Lad os tage et eksempel. Et barn, som aldrig har set eller hørt om en kniv, griber den og skærer sig. Barnet har, uden at vide det, overtrådt en naturlov og resultatet er smerte, som er en nyttig læreproces til gavn for fremtiden. Lovovertrædelsen i sig selv giver ikke dårlig samvittighed. Barnet går tillidsfuldt og uden samvittighedsnag til sine forældre for at få hjælp og trøst. Situationen er en helt anden, hvis forældrene har forbudt barnet at røre en kniv. Når barnet alligevel gør det, er det nu ikke kun såret, der giver smerte, men også samvittighedsnaget. Barnet er bevidst om, at det har skabt en disharmoni mellem sig selv og forældrene. Det går til forældrene tynget af skyldfølelse. Den disharmoni, der nu er opstået mellem barnet og forældrene, kan fjernes ved hjælp af tilgivelse eller syndsforladelse fra forældrenes side. Men tilgivelsen eller syndsforladelsen læger jo ikke selve såret. Barnet må lide under smerten, som er den lovmæssige følge af lovovertrædelsen. Syndsforladelsen genopretter udelukkende tillidsforholdet mellem barnet og forældrene. Forskellen mellem lovovertrædelse og syndDette eksempel viser tydeligt forskellen mellem lovovertrædelsen og synden. Man kan overtræde tilværelsens love i god tro, og resultatet er altid smerte og lidelse, men det forstyrrer ikke den indre harmoni. Men forholdet forandrer sig, når man overtræder loven på trods af bedre vidende. Nu er den indre harmoni forvandlet til disharmoni.
Gud er loven – men Gud straffer ikkeDet samme gør sig gældende i forholdet til Gud. Hvis man lever i overensstemmelse med sin viden om Guds vilje, så oplever man Gud som god. Men den, der trodser de guddommelige love, oplever indre ufred. Gud opleves som en “straffende” Gud. Menneskets synder medfører ikke skyggen af forandring i Gud selv. Gud bliver hverken vred, når mennesket synder, eller glad når det ikke gør det. Gud er den samme fra begyndelsen til enden. Det er ikke Gud men mennesket selv, der rejser de indre skranker. Et eksempelPå en åben strækning blæser en kraftig vind. Mænd og kvinder vandrer over strækningen, og nogle forbander vinden, mens andre velsigner den. Vinden er den samme. Den blæser uden hensyn til personerne. Men den ene gruppe går med vinden og oplever den som en støtte og en hjælp. Den anden går imod den og oplever den som modstand. Gud er den vind, der bærer mennesket mod sit mål. Ingen kan undgå den. Men mennesket vælger selv sin retning i livet. Vælger man at gå i vindretningen – dvs. at følge den guddommelige vilje og plan – vil man opleve Universets lovmæssigheder som en hjælp. Ikke som en modstandskraft.
|
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |