Det er årsagen til, at den tibetanske mester Djwhal Khul og åndsvidenskaben skelner mellem de mennesker, der lever under mellemgulvet, og de, der lever over. For afhængigt af udviklingsniveauet kan menneskets hjernebevidsthed enten respondere på energier eller impulser, der kommer fra de lavere centre eller fra de højere. Det er indlysende, at et overvejende følelsesbetonet, materialistisk og egoistisk menneske afviser humanitære bevidsthedsimpulser, som f.eks. tanken om at hjælpe og tage imod flere flygtninge, når den primære bekymring er fokuseret på, at sørge for sig selv og sine egne, og sikre de bedste betingelser for sig selv.

Det er også klart og naturligt, at et meget tryghedssøgende menneske vil reagere med frygt overfor fremmede kulturer, fordi følelsesnaturen altid klamrer sig til det kendte og trygge og frygter og tager afstand fra det ukendte. Hvis man vurderer hvilke mulige energier hver måned stiller til rådighed, er det derfor særdeles vigtigt, at man vurderer sit eget udviklingsniveau og ikke stiller større humanistiske krav til følelserne, end de med lidt anstrengelse kan honorere. I modsat fald er der fare for udvikling af mindreværd, taberbevidsthed eller det, der er værre.