Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ASTROLOGI, ENERGI & BEVIDSTHED
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-Kenneth-Sørensen

ASTROLOGI, ENERGI & BEVIDSTHED (13 af 19)


Bevidsthedens udviklingsgrad afgør, hvordan man påvirkes af astrologiske energier, og de kræfter, man kan respondere på. Mennesker reagere forskelligt.

ASTROLOGI, ENERGI & BEVIDSTHED (13 af 19)

De tolv planeter &

De tolv stjernetegn

 

Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-16-Kenneth-Sørensen

 

De tolv planeter

3. Energierne fra solsystemets tolv planeter – ti er opdaget og to er endnu ikke opdaget, syv er hellige planeter og fem er ikke-hellige – kontrollerer menneskets personlighedsliv fra deres positioner i horoskopets tolv huse. Det er udfordringen fra disse indflydelser, man først skal lære at kontrollere, før muligheden for at opfange de højere energier er til rådighed. Planeternes egen indflydelse har derfor med personlighedslivet at gøre, men de vogter også energierne fra stjernebillederne, som først bliver tilgængelige, når mennesket har vendt sig mod lyset og den åndelige udvikling. Det er de indre legemers kvalitet og deres evne til at afvise, absorbere og transformere de mange forskelligartede indflydelser, der afgør hvilken bevidsthedsmæssig respons, der er mulig.

 

Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-17-Kenneth-Sørensen

 

De tolv stjernetegn

4. De tolv stjernetegn, der ligger som et bælte omkring Jorden langs ekliptika, som er Solens tilsyneladende bane omkring Jorden, påvirker det menneske, der lever under mellemgulvet. Der tages ofte fejl af de tolv stjernebilleders og de tolv stjernetegns indflydelser. De tolv stjernebilleder er fjerne fysiske stjernekonstellationer, mens stjernetegnene er tolv tankeformer, der blev skabt af Hierarkiet på Atlantis’ tid. Stjernetegnene er derfor udelukkende et jordisk fænomen. Djwhal Khul fortæller uddybende:

 

”Når man forstår betydningen af forskellen mellem stjernebilleder, som er galakser, der består af stjerner, og stjernetegn, der er koncentrerede indflydelser, vil det kaste nyt lys over den astrologiske videnskab”.

Alice A. Bailey: Esoteric Astrology, p. 621

 

Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-18-Kenneth-Sørensen

 

Og han tilføjer:

”Ved at stille et horoskop for et menneske, som er født i en bestemt måned, skal man imidlertid huske (og det gør man sjældent), at måneden og tegnet i nutiden overhovedet ikke står ud for hinanden. Solen befinder sig for eksempel ikke i Løvens tegn i august måned. Den korrekte fortolkning af et horoskop er derfor stort set psykometrisk og afhængig af tankeformen fra det stjernebillede, som i tidsaldrenes løb er opbygget af astrologerne. Energi følger tanken. I tusinder af år har visse energityper og deres deraf følgende specifikke virkninger på substans og form været anset for at være enten på den ene eller den anden måde. Og derfor er de det – undtagen når det gælder det højt udviklede menneske, den sande aspirant, som har nyorienteret sig og derved er ved at frigøre sig fra tilværelsens hjul og selv er begyndt at styre sine stjerner, og derfor ikke længere er under deres kontrol og dominans …

Stjernetegnene, som opdeles i de fire kategorier jord, vand, ild og luft har derfor hovedsageligt noget at gøre med det menneske, der lever under mellemgulvet, og som bruger de fire lavere centre: Rodcentret, sakralcentret, solar plexus centret og milten”.

Alice A. Bailey: A Treatise on White Magic, p. 437-438

Artikel-Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-Kenneth-Sørensen
Download-fil: ASTROLOGI, ENERGI & BEVIDSTHED - Kenneth Sørensen


Artikel-Astrologi-Energi-&-Bevidsthed-Kenneth-Sørensen
Læsefil med vendbare sider: EASTROLOGI, ENERGI & BEVIDSTHED