Den dominerende frygt skyldes angsten for ensomhed efter døden. I virkeligheden genforenes den afdøde med familie og venner efter døden, og mennesket har desuden fuld forbindelse til tanker og følelser hos de nære og kære, der stadig befinder sig i fysiske legemer i den fysiske verden. Og den afdøde har fortsat sit eget tankeliv og følelsesliv. Der er ikke tale om tro eller teori, for det er blevet bekræftet af utallige mennesker, der har haft nær-død-oplevelser, og de kan betragtes som øjenvidner. I virkeligheden er følelsen af ensomhed i forbindelse med fødslen langt større på grund af de begrænsninger, som det fysiske legeme skaber i den fysiske verden.

Dødsangst, der er skabt af forskellige religioner og teologier er ubegrundede. Der er reelt tale om overtro. Der findes ingen emotionel, vred og straffende Gud, der bliver fornærmet, bare man sætter spørgsmålstegn ved hans eksistens. Helvede eksisterer ikke – bortset fra i præsternes og teologernes fantasi. Og der er ingen grund til at modtage tilgivelse for såkaldte synder, som man påstår kræver præsters velsignelse, en religiøs institutions ritualer eller troen på et bestemt trossystem. I fremtiden vil døden være en videnskab og proces, der vil være kendt af alle, og de videnskabelige iagttagelser vil bidrage til at fjerne frygt og afhængighed af trosforestillinger.