Fra Krishna og Buddha

til Platon og Kristus

Alle menneskehedens oplyste lærere fra Krishna og Buddha til Platon og Kristus har brugt symboler, lignelser og allegorier i deres undervisning om de store sandheder. Og al symbolik er baseret på ​​en skjult viden. I evangelierne står der, at Kristus tog de ​​tolv apostle til side for i hemmelighed at fortælle dem, at han udelukkende underviste masserne ved hjælp af lignelser. Paulus sagde:

”Visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. Nej vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed”.[1]

Mange af verdens største digtere som f.eks. Homér, Dante, William Blake og William Butler Yeats skabte deres egen mytologiske verdener, og i de verdener levede og bevægede skikkelserne sig i deres digtning. Evnen til at symbolisere deles af både primitive folkeslag og de ​​største genier. Ligesom matematik, er symbolik et universelt sprog, der findes i enhver tidsalder og kultur.

Symbolik har ikke til opgave at give mennesket fakta. Symboler skal ikke beskrive eller informere. Når symboler opfattes bogstaveligt, som det ofte er tilfældet med religiøse fundamentalister, virker symbolerne vildledende. Det er stadig en sandhed, at ”bogstavet dræber, mens ånden giver liv”. Det er symbolets opgave at vække tankesindet, at stimulere de latente kreative og fortolkende kræfter, at aktivere fantasien og at give næring til intuitionen. Når symboler fortolkes, afslører tænkeevnen sin evne til originalitet. Hvis det er korrekt, at når originaliteten dør, vil skaberevnen også dø, så vil studiet af symbolik fremme originaliteten og berige skaberevnen. Ved at arbejde med symboler opdager tankesindet sine iboende kreative og åndelige dybder. Ord skal bruges til eftertanke. Symboler skal bruges til intuition. Ord og symboler er redskaber, der kan bruges i den ydre verden for at åbenbare mysterierne i de indre åndelige verdener.

_________________________________

[1] Paulus’ første brev til korinterne, 2,6-7

_________________________________